I de senere år er kommunernes udgifter til velfærd faktisk vokset. Man får uundgåeligt den modsatte opfattelse, når man læser, ser og hører den offentlige debat. Det er en udbredt opfattelse, at der foregår nedskæringer i den kommunalt drevne velfærdssektor.
Fra 2007 til 2008 blev serviceudgifterne i kommunerne samlet set, realt hævet med 1 procent. Det vil sige, at udgifterne steg en anelse, også når man tager højde for og korrigerer for den almindelige prisudvikling. Men når borgerne spørges, er det kun 4 procent af dem, som finder, at deres kommune faktisk har hævet serviceniveauet. I alt 34 procent af borgerne i Danmark bor faktisk i kommuner, som hævede serviceniveauet, målt i kroner.
Dette påviser Center for Politiske Studier (CEPOS), som via Catinet har begået en undersøgelse for at få en forståelse af dette umiddelbare paradoks. For modstridende er det jo.
Og der er to konklusioner. Det viser sig, at borgere, der direkte har en egeninteresse som offentligt ansatte i særlig grad opfatter kommunernes service som reduceret.
Næsten hver tredje af dem der burde vide bedre, nemlig de offentligt ansatte (62 procent) mener, at serviceniveauet i netop deres kommune er faldet, mens kun 46 procent af de privat-ansatte oplever et faldende serviceniveau.
Det er særligt borgere, der støtter Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, der mener at der har fundet nedskæring sted. Hvilket der altså ikke har – samlet set.
Den anden konklusion viser, at jo flere gamle kommuner, der er fusioneret ved strukturreformen, jo større andel af indbyggerne svarer, at den kommunale service er skåret ned. Kommunerne har endnu ikke formået at skabe fuld forståelse for de nye større fællesskaber, siger forskningschef ved CEPOS, Henrik Christoffersen. Jeg vil tilføje at hele strukturreformen endnu ikke har vist sit værd. Det er småt med indhøstning af stordriftsfordele. Det kunne være interessant at få analyseret nærmere hvorfor det forholder sig sådan. Der bør stilles større krav – i forbindelse med regeringens økonomiforhandlinger med kommunernes interesseorganisation – om at kommunerne snart leverer varen. Jeg har redegjort for dette på: http://www.fyens.dk/article/1138781:Kronik–Stil-krav-til-kommunerne
Jeg skal ikke kommentere undersøgelsens resultater og konklusioner yderligere. Men det er oplagt, at hæfte sig ved, at rigtignok er udgifterne steget, men præstationen, serviceniveauet og kvaliteten eller kombinationer af disse, synes at føles som forringet. Dermed spilles bolden og ansvaret tilbage til de offentlige ansatte og politikerne. De har ikke præsteret. De har ikke leveret varen, trods realvækst.
Det indrømmer de ansatte i kommunerne jo sådan set også selv. Men deres ærinde kan være et andet, nemlig flere ressourcer til netop deres område. Der er ikke noget så fedt som offentlig ansat, som at sidde på et vækstområde med stor opmærksomhed og bevillingslystne politikere!
Fra 2007 til 2008 blev serviceudgifterne i kommunerne samlet set, realt hævet med 1 procent. Det vil sige, at udgifterne steg en anelse, også når man tager højde for og korrigerer for den almindelige prisudvikling. Men når borgerne spørges, er det kun 4 procent af dem, som finder, at deres kommune faktisk har hævet serviceniveauet. I alt 34 procent af borgerne i Danmark bor faktisk i kommuner, som hævede serviceniveauet, målt i kroner.
Dette påviser Center for Politiske Studier (CEPOS), som via Catinet har begået en undersøgelse for at få en forståelse af dette umiddelbare paradoks. For modstridende er det jo.
Og der er to konklusioner. Det viser sig, at borgere, der direkte har en egeninteresse som offentligt ansatte i særlig grad opfatter kommunernes service som reduceret.
Næsten hver tredje af dem der burde vide bedre, nemlig de offentligt ansatte (62 procent) mener, at serviceniveauet i netop deres kommune er faldet, mens kun 46 procent af de privat-ansatte oplever et faldende serviceniveau.
Det er særligt borgere, der støtter Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, der mener at der har fundet nedskæring sted. Hvilket der altså ikke har – samlet set.
Den anden konklusion viser, at jo flere gamle kommuner, der er fusioneret ved strukturreformen, jo større andel af indbyggerne svarer, at den kommunale service er skåret ned. Kommunerne har endnu ikke formået at skabe fuld forståelse for de nye større fællesskaber, siger forskningschef ved CEPOS, Henrik Christoffersen. Jeg vil tilføje at hele strukturreformen endnu ikke har vist sit værd. Det er småt med indhøstning af stordriftsfordele. Det kunne være interessant at få analyseret nærmere hvorfor det forholder sig sådan. Der bør stilles større krav – i forbindelse med regeringens økonomiforhandlinger med kommunernes interesseorganisation – om at kommunerne snart leverer varen. Jeg har redegjort for dette på: http://www.fyens.dk/article/1138781:Kronik–Stil-krav-til-kommunerne
Jeg skal ikke kommentere undersøgelsens resultater og konklusioner yderligere. Men det er oplagt, at hæfte sig ved, at rigtignok er udgifterne steget, men præstationen, serviceniveauet og kvaliteten eller kombinationer af disse, synes at føles som forringet. Dermed spilles bolden og ansvaret tilbage til de offentlige ansatte og politikerne. De har ikke præsteret. De har ikke leveret varen, trods realvækst.
Det indrømmer de ansatte i kommunerne jo sådan set også selv. Men deres ærinde kan være et andet, nemlig flere ressourcer til netop deres område. Der er ikke noget så fedt som offentlig ansat, som at sidde på et vækstområde med stor opmærksomhed og bevillingslystne politikere!
