LEDER: Åh nej, så blev Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, tiltalt for brud på den såkaldte "racisme-paragraf" for sine udtalelser om de seksuelle forbrydelser, som muslimske mænd ifølge ham tilskyndes af deres tro til at udsætte kvinder og børn for.
Synspunktet er tæt på afsindigt, men det er ikke i sig selv nok til, at Lars Hedegaard bør hives gennem retsvæsenet og eventuelt dømmes. Det er for det første ikke rimeligt at straffe folk blot for de holdninger, som de har og udtrykker. Og en straf vil for det andet kun resultere i, at Lars Hedegaard får martyrstatus i et i forvejen forskruet miljø af islamkritikere og muslimhadere i uskøn forening, der alle nyder at opfatte sig selv som den sande læres forfulgte budbringere.
I stedet bør man argumentere imod Lars Hedegaards holdninger, hvis man finder manden vigtig nok til at tage så alvorlig. Om han er det kan diskuteres. Her på stedet mente vi det, dengang Trykkefrihedsselskabet endnu blev frekventeret af prominente og dagsordensættende meningsdannere som Søren Pind, Naser Khader og Kathrine Lilleør. Siden har de tre kappet alle bånd til foreningen som følge af netop Lars Hedegaards udtalelser, og Trykkefrihedsselskabet synes i dag mest at fungere som et samlingssted for de i forvejen overbeviste. Ambitionerne om at hverve nye proselytter forekommer, i hvert fald for en tid, skrinlagte.
Også af den grund er det helt overflødigt og formentlig endda kontraproduktivt at retsforfølge formand Lars Hedegaard. I et halvt år har vi ikke hørt noget som helst fra ham, men nu vil han igen komme i centrum alene p.g.a. den forestående retssag. Det ville have været bedre, hvis Lars Hedegaards holdninger ikke blev promoveret med den form for statsstøtte.
Synspunktet er tæt på afsindigt, men det er ikke i sig selv nok til, at Lars Hedegaard bør hives gennem retsvæsenet og eventuelt dømmes. Det er for det første ikke rimeligt at straffe folk blot for de holdninger, som de har og udtrykker. Og en straf vil for det andet kun resultere i, at Lars Hedegaard får martyrstatus i et i forvejen forskruet miljø af islamkritikere og muslimhadere i uskøn forening, der alle nyder at opfatte sig selv som den sande læres forfulgte budbringere.
I stedet bør man argumentere imod Lars Hedegaards holdninger, hvis man finder manden vigtig nok til at tage så alvorlig. Om han er det kan diskuteres. Her på stedet mente vi det, dengang Trykkefrihedsselskabet endnu blev frekventeret af prominente og dagsordensættende meningsdannere som Søren Pind, Naser Khader og Kathrine Lilleør. Siden har de tre kappet alle bånd til foreningen som følge af netop Lars Hedegaards udtalelser, og Trykkefrihedsselskabet synes i dag mest at fungere som et samlingssted for de i forvejen overbeviste. Ambitionerne om at hverve nye proselytter forekommer, i hvert fald for en tid, skrinlagte.
Også af den grund er det helt overflødigt og formentlig endda kontraproduktivt at retsforfølge formand Lars Hedegaard. I et halvt år har vi ikke hørt noget som helst fra ham, men nu vil han igen komme i centrum alene p.g.a. den forestående retssag. Det ville have været bedre, hvis Lars Hedegaards holdninger ikke blev promoveret med den form for statsstøtte.
