I et blogindlæg på Berlingske tager Naser Khader til orde for, at den standende retssag mod mig i anledning af mine betragtninger over kvindemishandling inden for den muslimske kultur ikke bør føre til domfældelse. Jeg er nemlig så ringe begavet, at det ikke er værd at dømme mig. Desuden aner jeg ikke, hvad jeg taler om. Nogle af Khaders venner mener tvært imod: Min IQ er ikke så ringe endda, hvorfor jeg absolut skulle være modtagelig for straf. Flere af den seneste tids kommentatorer mener desuden, at jeg er racist og derfor burde have været buret inde for mange år siden.
Hvad racismebeskyldningen angår, er der imidlertid ikke enighed blandt dem, der kender mig. I anledning af min retssag udtaler den pakistansk-fødte islamforsker Ibn Warraq, at han har kendt mig i mere end ti år, og i den periode har jeg »ikke på noget tidspunkt røbet ringeste tegn på racisme - i skrift, tale eller adfærd. Hvordan kunne han (altså LH) også det? Blandt hans nære venner er pakistanere, iranere, bengalere, indere, jordanere og jøder.« For fuldstændighedens skyld skal det tilføjes, at Ibn Warraq voksede op som muslim og er en del brunere i huden end Naser. Men i dagens danske debatklima kan det være ét fedt, om man nogen sinde har udvist fjendtlighed over mennesker på grund af deres udseende eller afstamning, for 'racist' betyder efterhånden ikke andet, end at man er et menneske, som de retfærdige ikke bryder sig om.
