Igen og igen hamrer landbrugets betalte talsmænd løs på de påståede urimelige miljøkrav, som ødelægger erhvervets konkurrenceevne i Danmark. Hvis man skulle tro dem, lever de i et miljødiktatur, mens alle landmænd i de øvrige EU-lande kan gøre, hvad der passer dem. Det er ikke sandt. Miljøreglerne er nøjagtig de samme i samtlige 27 EU-lande. Alligevel vælter den hadske kampagne mod de danske miljøkrav ud fra Axelborgs kontorer. Selv formanden for Landbrug & Fødevarer, Michael Brockenhuus-Schack, forlanger de danske miljøkrav slækket. Ellers vil der ikke være fair konkurrencevilkår, påstår han. Det er det rene fup. Landmænd i EU har nøjagtig samme grundvilkår, uanset nationalitet. Europæiske landmænds miljøbelastende aktiviteter reguleres i forhold til en håndfuld EU-direktiver, der opstiller fælles minimumskrav til f.eks. forureningen af vandløb og søer, sprøjtegifte i grundvand og dyrevelfærd. Minimumskravene er de samme overalt i EU, men det er op til de enkelte lande at tage de nødvendige forholdsregler, så belastningen fra netop deres nationale landbrug ikke overskrider EU-direktivernes minimumskrav. Problemet, som de danske landmænd protesterer mod, er selvskabt. Det skyldes, at Danmark er det mest ekstreme landbrugsland i EU. Ingen andre lande har så stor en husdyrtæthed eller så meget jord under plov. Derfor må de danske landmænd også arbejde under skrappere krav for at opfylde EU-reglerne end vores nabolande. Så længe den danske landmand insisterer på at dyrke totredjedele af landet, må han også yde en ekstra indsats for begrænse sin miljøbelastning. Hvad ellers? Det svarer til, at den, der kører 180 km i timen på motorvejen, oplever det som en voldsommere opbremsning at møde 110 km-skiltet, end den der bare kører 130 km i timen. Uanset hvor meget der hyles, må begge træde på bremsen, når der skal køres lovligt, men ikke lige hårdt.
