(Min bagside på Ekstra-Bladet d 3. februar 2010 - der åbenbart ikke publiceres online, derfor bringes teksten nedenfor)
Lad os selv vinde.
Forleden så jeg den imponerende 3D film, ”Avatar”. Også jeg måtte beundre de fantastiske effekter og tænke over, hvordan fremtidens film vil inddrage os alle endnu mere i virtuelle oplevelser. Det er fantastisk at se hvordan menneskelig opfindsomhed, teknologi og forretningsmæssig ambition i fællesskab driver vores underholdningsindustri fremad.
Men, men, men … der var andet at tænke over, synes jeg. At ”Avatar” som mange andre film rutinemæssigt fremstiller forretningsfolk som onde imperialister, er ikke nyt. Trods det, at Hollywood selv til det yderste udnytter det kapitalistiske system og at filmstjernerne ikke holder sig tilbage for endog meget store lønninger (der ville vække populistiske ramaskrig i andre brancher), så fremstilles den hånd, der fodrer dem, helst som ond og umoralsk. Hollywood’s love story med venstrefløjen er velkendt – når ikke lige det drejer sig om egen vinding, naturligvis - og Avatar er blot endnu et eksempel på hykleriet.
Mere tankevækkende er det, at den politiske korrekthed, der altid nedgør vores egen kultur, nuomdage også er udstrakt til fremmede verdener. Jeg har altid holdt af science fiction, og som barn slugte jeg med stor begejstring historier og film, der beskrev møder med fremmede fra rummet. Men dengang var de fremmede typisk ondskabsfulde, overordentligt ucharmerende og lidet velsoignerede, savlende uhyrer, der bestemt ikke ønskede menneskeheden noget godt. Og trods gyset undervejs, så endte historierne altid med at jordens helte trods overvældende modstand klarede sig og menneskeheden triumferede.
Det gav i min tid en solid barnetro på, at vores kultur i det store og hele drives af mod, foretagsomhed, intelligens og ordentlighed. Det er måske en noget firkantet fremstilling af virkeligheden, men alligevel næppe helt forkert.
Men hvad med de børn, vi godtroende overlader til underholdningsindustrien idag – hvilken livsopfattelse kommer de ud af biograferne med?
At det økonomiske system, der danner grundlaget for deres liv, er umoralsk, ondt og forkert.
At alle andre kulturer end vor egen er bedre, og derfor skal ”respekteres” for enhver pris, selv når de er i strid med vores egne moralbegreber. Til gengæld kan vor egen kultur udsættes for enhver form for mistænkeliggørelse og kritik, det er nærmest en pligt.
At Vesten er imperialistisk og skadelig, og at magten over vore midler bør overdrages til FN og tredjeverdens lande, fordi vi har udnyttet dem historisk.
I ”Avatar” lærer tilskuerne at frydes over menneskehedens nederlag og ydmygelse.
Jeg ville ønske at vi måske engang imellem begrænsede selvbebrejdelserne lidt og i stedet glædede os over at vi har en samfundsindretning, der skaber fremgang og økonomisk vækst, som skaber et godt liv for langt de fleste - og som giver os overskud til at hjælpe folk, der er dårligere stillet end os selv. Det er ikke noget at skamme sig over.
Og når vi en skønne dag støder ind i monstrene fra det ydre rum – så lad os sætte som mål at vi bliver vinderne, ikke dem.
Lad os selv vinde.
Forleden så jeg den imponerende 3D film, ”Avatar”. Også jeg måtte beundre de fantastiske effekter og tænke over, hvordan fremtidens film vil inddrage os alle endnu mere i virtuelle oplevelser. Det er fantastisk at se hvordan menneskelig opfindsomhed, teknologi og forretningsmæssig ambition i fællesskab driver vores underholdningsindustri fremad.
Men, men, men … der var andet at tænke over, synes jeg. At ”Avatar” som mange andre film rutinemæssigt fremstiller forretningsfolk som onde imperialister, er ikke nyt. Trods det, at Hollywood selv til det yderste udnytter det kapitalistiske system og at filmstjernerne ikke holder sig tilbage for endog meget store lønninger (der ville vække populistiske ramaskrig i andre brancher), så fremstilles den hånd, der fodrer dem, helst som ond og umoralsk. Hollywood’s love story med venstrefløjen er velkendt – når ikke lige det drejer sig om egen vinding, naturligvis - og Avatar er blot endnu et eksempel på hykleriet.
Mere tankevækkende er det, at den politiske korrekthed, der altid nedgør vores egen kultur, nuomdage også er udstrakt til fremmede verdener. Jeg har altid holdt af science fiction, og som barn slugte jeg med stor begejstring historier og film, der beskrev møder med fremmede fra rummet. Men dengang var de fremmede typisk ondskabsfulde, overordentligt ucharmerende og lidet velsoignerede, savlende uhyrer, der bestemt ikke ønskede menneskeheden noget godt. Og trods gyset undervejs, så endte historierne altid med at jordens helte trods overvældende modstand klarede sig og menneskeheden triumferede.
Det gav i min tid en solid barnetro på, at vores kultur i det store og hele drives af mod, foretagsomhed, intelligens og ordentlighed. Det er måske en noget firkantet fremstilling af virkeligheden, men alligevel næppe helt forkert.
Men hvad med de børn, vi godtroende overlader til underholdningsindustrien idag – hvilken livsopfattelse kommer de ud af biograferne med?
At det økonomiske system, der danner grundlaget for deres liv, er umoralsk, ondt og forkert.
At alle andre kulturer end vor egen er bedre, og derfor skal ”respekteres” for enhver pris, selv når de er i strid med vores egne moralbegreber. Til gengæld kan vor egen kultur udsættes for enhver form for mistænkeliggørelse og kritik, det er nærmest en pligt.
At Vesten er imperialistisk og skadelig, og at magten over vore midler bør overdrages til FN og tredjeverdens lande, fordi vi har udnyttet dem historisk.
I ”Avatar” lærer tilskuerne at frydes over menneskehedens nederlag og ydmygelse.
Jeg ville ønske at vi måske engang imellem begrænsede selvbebrejdelserne lidt og i stedet glædede os over at vi har en samfundsindretning, der skaber fremgang og økonomisk vækst, som skaber et godt liv for langt de fleste - og som giver os overskud til at hjælpe folk, der er dårligere stillet end os selv. Det er ikke noget at skamme sig over.
Og når vi en skønne dag støder ind i monstrene fra det ydre rum – så lad os sætte som mål at vi bliver vinderne, ikke dem.
