Danmark har i mange år, som følge af sine forbehold, kørt på frihjul i forhold til centrale dele af det Europæiske fællesskab. Det kan derfor ikke komme som nogen overraskelse, at de lande der er fuldt og helt med, nu begynder at overveje, om det er nødvendigt, at de lande der ikke deltager i samarbejde behøver at deltage i processerne. Det er vel nærmere en overraskelse, at det først kommer nu. Rationalet kan være så simpelt som "effektivitet"; Der er nok medlemslande i forvejen, og der er ingen grund til at gøre det vanskeligere ved at have ikke-deltagere med i processerne.
Den tyske socialdemokrat Martin Schulz åbner nu for en diskussion om at sætte danskerne og briterne uden for indflydelse i spørgsmål om euroen med henvisning til, at Storbritannien og Danmark er de eneste lande, der ikke har forpligtet sig til før eller siden at indføre euroen. Diskussionen er principiel, og vil hurtigt brede sig til de andre områder hvor Danmark har forbehold.
Det er naturligvis ikke rart at blive sat udenfor døren, og det er naturligvis lige så bekvemt at være med ved bordet uden at skulle betale en del af gildet. Men det kan ikke og det må ikke undre nogen at alt har en ende.
Måske er det godt for det Europælske samarbejde, at fodslæberne bliver tvunget til at melde til eller fra - og tage de konsekvenser der nødvendigvis må følge med.
Det vil også være godt for den Danske EU-debat at få afklaret en gang for alle, om vi skal være med eller om vi skal stå udenfor og basere vores samhandel og samkvem på de aftaler vi nu engang kan få. Lad os tone rent flag.
Jeg vil ikke her tage stilling for eller imod Danmarks medlemsskab, men det bør diskuteres og overvejes og besluttes. Om ikke andet så for at få renset luften og få lukket den trælsomme debat.
