Eva Gregersen har skrevet en interessant spilteori-inspireret klumme om Liberal Alliances strategiske problem med at melde ud, at man under ingen omstændigheder vil vælte en borgerlig regering på spørgsmål, der ligger uden for de fire mærkesager: Lavere skatter, gang i væksten, en mere effektiv offentlig sektor og større personlig frihed. Eva Gregersens bemærker korrekt, at den udmelding i sig selv stiller LA i en dårligere forhandlingsposition.
Her kunne det være en fordel, om LA præciserede, at udmeldingen betyder, at LA ikke vil stemme med oppositionen mod regeringen på noget tidspunkt, at man aldrig vil stemme for et mistillidsvotum mod regeringen, men at det omvendt ikke betyder, at LA vil stemme for alt, regeringen foreslår uden at få politiske indrømmelser på et af LA’s fire mærkesager. Det vil alle kunne forstå.
Hvis regeringen ønsker gennemført en politik, som Liberal Alliance ikke ønsker at støtte, så skal LA meddele, at den vil undlade at stemme for forslaget, men naturligvis heller ikke vil stemme imod. På en måde vil den tvinge regeringen til indrømmelser.
Strategien vil virke på alle de områder, der ikke er kardinalpunkter for regeringen, altså alle de områder, som den ikke er parat til at tage et valg på. Politikudarbejdelse foregår jo ikke på den måde, at regeringen stiller lovforslag til førstebehandling, uden at have sikret sig et flertal bag forslaget, så det risikerer at blive nedstemt i Folketingssalen. Hvis regeringen ikke kan få LA med i et forlig, så vil forslaget ikke bliver fremsat, og regeringen vil aldrig komme i mindretal, men hvis spørgsmålet er vigtigt nok, vil regeringen snarere tilbyde LA indrømmelser på et af LA’s mærkesager end at risikere at blive nedstemt i folketingssalen, med LA der stemmer blankt.
Så selv om Eva Gregersen i princippet har ret i sine strategiske overvejelser, så tror jeg, at LA's satsning på kun fire mærkesager også i denne sammenhæng kan vise sig at være meget klog, fordi LA kan få de politiske indrømmelser og samle sine politiske sejre på præcis de fire områder, som alle LA’s vælgere bakker ubetinget op om: Lavere skatter, gang i væksten, en mere effektiv offentlig sektor og større personlig frihed.
Her kunne det være en fordel, om LA præciserede, at udmeldingen betyder, at LA ikke vil stemme med oppositionen mod regeringen på noget tidspunkt, at man aldrig vil stemme for et mistillidsvotum mod regeringen, men at det omvendt ikke betyder, at LA vil stemme for alt, regeringen foreslår uden at få politiske indrømmelser på et af LA’s fire mærkesager. Det vil alle kunne forstå.
Hvis regeringen ønsker gennemført en politik, som Liberal Alliance ikke ønsker at støtte, så skal LA meddele, at den vil undlade at stemme for forslaget, men naturligvis heller ikke vil stemme imod. På en måde vil den tvinge regeringen til indrømmelser.
Strategien vil virke på alle de områder, der ikke er kardinalpunkter for regeringen, altså alle de områder, som den ikke er parat til at tage et valg på. Politikudarbejdelse foregår jo ikke på den måde, at regeringen stiller lovforslag til førstebehandling, uden at have sikret sig et flertal bag forslaget, så det risikerer at blive nedstemt i Folketingssalen. Hvis regeringen ikke kan få LA med i et forlig, så vil forslaget ikke bliver fremsat, og regeringen vil aldrig komme i mindretal, men hvis spørgsmålet er vigtigt nok, vil regeringen snarere tilbyde LA indrømmelser på et af LA’s mærkesager end at risikere at blive nedstemt i folketingssalen, med LA der stemmer blankt.
Så selv om Eva Gregersen i princippet har ret i sine strategiske overvejelser, så tror jeg, at LA's satsning på kun fire mærkesager også i denne sammenhæng kan vise sig at være meget klog, fordi LA kan få de politiske indrømmelser og samle sine politiske sejre på præcis de fire områder, som alle LA’s vælgere bakker ubetinget op om: Lavere skatter, gang i væksten, en mere effektiv offentlig sektor og større personlig frihed.
