Kyniske Helle Thorning-Schmidt versus de mindre kyniske danskere

LEDER: Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, kalder nu det årti, vi snart forlader - 00'erne - for "kynismens årti". Men hun kan selv være kynisk. En kynisk stemmefisker, ligesom de fleste politikere for tiden er det ... og måske altid i det store og hele har været. Findes der i det ganske land en person, som tror, at Helle Thornings-Schmidt har sine standpunkter, fordi hun virkelig brænder for dem? Eller tror vi, at hun i stedet har dem, fordi hun på kynisk vis håber, at de kan skaffe hendes parti mandatmæssig fremgang? Da Helle Thorning-Schmidt vandt formandsposten hos Socialdemokraterne skete det med en politik, der ville række ind over midten med en åben tilgang til velfærds- og skattereformer i pagt med partiets højrefløj. Siden er hun blevet lige så meget venstrefløj og reformafviser som Mette Frederiksen. Sådan har hun imødekommet ultrasocialdemokraterne, så der ikke bliver ballade i partiet, og sådan har hun forhindret, at for mange af partiets vælgere ville søge mod mere venstreorienterede partier som SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Men Helle Thorning-Schmidt selv er helt væk i dette spil. Kynismen vandt over integriteten. Kynismen i samfundet uden for Christiansborg synes bestemt ikke større, end den har været tidligere. På nogle områder er den klart blevet mindre: At holde liv i familien er f.eks. igen blevet en værdi, som der tales og skrives om. Det er kommet højere på dagsordenen at yde en indsats for sit parforhold og for sine børn. I stedet for bare at skride når man får lyst til at betræde græsset på den anden side af hegnet. At yde en indsats for godgørende organisationer giver i dag mere anerkendelse i samfundet end tidligere. Unge mennesker gør det ikke kun for at gøre noget godt for andre, men også fordi det ser godt ud på CV'et, men netop det beviser jo pointen: Vi har øget respekt for folk, der har overskud til at gøre noget for andre. En mindre andel af de unge begår i dag kriminalitet. De har luret, at der er en øget fokus på, at man skal opføre sig ordentligt, hvis man vil noget i livet. (Og det er ikke deres skyld, at en mindre gruppe af unge begår mere og alvorligere kriminalitet i dag end tidligere). Virksomhederne taler i et væk om deres sociale ansvar. En gang i mellem bliver det næsten for meget, og man tænker, om de da helt har glemt, at deres primære ansvar er, at holde liv i sig selv. Men tendensen er ikke desto mindre klar: Der er så meget fokus på at tage ansvar for det fælles i det her samfund, at virksomheder ligefrem kan tjene penge på at fremstå som dem, der gør det bedst. Kynisme? Ja, i politik er der masser, men ude i samfundet går det på lange stræk i den modsatte retning. Hvad kan Helle Thorning-Schmidt lære af det? Mindre stat, mere privat!