Peter Kurrild-Klitgaard: Hvad sker der egentlig med politikken, når vælgerne er så uvidende om politiske forhold, som de tilsyneladende ofte er?
"Under halvdelen af danske vælgere (37-40 pct.) ved, hvor mange medlemmer, der er i Folketinget. I 2005 vidste kun halvdelen af vælgerne, hvilke partier, der sad med i regering (55 pct).
Og ikke bare er der ting, vælgerne ikke ved. Der er alt det, de tror, de ved, men hvor de tager fejl. Som omtalt i denne klumme i forrige uge, viser en meningsmåling fra 2014, at danske vælgere tror, at indkomstforskellene i Danmark er større, end de i virkeligheden er.
Noget lignende gælder indvandring. En stor 2014-måling foretaget i 14 lande viser, at vælgerne typisk overvurderer, hvor stor indvandringen er, og hvor stor andelen af muslimer er blandt befolkningen. I Sverige tror vælgerne f.eks. i gennemsnit, at 23 pct. af befolkningen er indvandrere, og at 17 af 100 svenskere er muslimer, men andelene er »kun« 16 pct. og fem pct.
Midt under Ukraine-krisen kunne kun 16 pct. af amerikanerne placere landet nogenlunde rigtigt på et verdenskort. Og sådan kunne man blive ved. Der kunne skrives tykke bøger om alt det, vælgerne ikke ved eller tager fejl om, når de skal stemme.
Men betyder det overhovedet noget, at vælgerne ofte ikke ved nok om politisk relevante emner, eller oven i købet »ved« noget, der er forkert? Det gør det muligvis. Undersøgelsen fra USA viste, at jo mere man tog fejl af Ukraines placering i verden, desto mere var man tilhænger af et militært indgreb.
Heldigvis har man så i et repræsentativt demokrati politikerne: De har bedre adgang til informationer, og hvis blot de folkevalgte ved nok, behøver der jo ikke at være noget problem. Så let er det bare ikke: Hvis man ikke ved, hvem der har magten, hvordan skal man så straffe eller belønne dem på valgdagen? Og hvis vælgerne er uvidende om fakta, er det alt andet lige lettere for politikere, der gerne vil vælges, at »udbyde« politikker, der ikke holder i virkeligheden, men som vælgere synes lyder godt og derfor »køber«."
