Selv kristi nøgne legeme kan efter at Indonesien´s konstitutionelle domstol vedtog en ny anti-porno lov blive anset for pornografisk, frygter katolikker.
Frygten opstod efter at den konstitutionelle domstol erklærede den anti-pornografiske lov (vedtaget af regeringen i 2008) at være kompatibel med den offentlige indonesiske politik, rapporterer Fides.
Fides kilder siger at i Indonesien´s civile samfund, blandt moderate muslimer, kristne og grupper af hinduer, såvel som associationer dedikeret til beskyttelse af frihed og menneskerettigheder, især i øst Indonesien, har man udfordret dokumentet.
“Det er ikke fordi vi er for pornografi”, forklarer katolske kilder til Fides, “men fordi det frygtes, at denne lov i accepten af en kontroversiel generisk definition af “pornografi, der inkluderer “enhver fremstilling og enhver artistisk-kulturel form for kommunikation der ophidser et seksuelt instinkt, er i modsætning til moralitet”, let er emne for udnyttelse: perifære fundamentalistiske muslimer kan bruge den til at straffe ikke-muslimer, og i sidste instans søge at påtvinge strenge traditionelle skikke, endog Sharia”.
“Vore ankler er nøgne”, siger en indonesisk præst ironisk. Vil de blive forbudt?” Loven kommer på et tidspunkt, hvor landet også debatterer blasfemiloven, der bærer lignende risici.
Mange islamiske ledere og intellektuelle har kaldt på et fornyet syn på blasfemi, sigende at det er det forkerte våben at efterlade i hænderne på radikale islamiske grupper.
I tilfældet med anti-pornografiloven har trusler og fornærmelser dog ramt den katolske dommer Maria Farida, en af de ni dommere i den konstitutionelle domstol (den eneste kvinde og den eneste katolik ved domstolen), grundet hendes modige stemme imod loven.
Selv da der for to år siden blev lavet et udkast, udtrykte de indonesiske biskopper stærk tvivl og bekymring, delvist da lovene der regulerer offentlig moral og anstændighed i Indonesien allerede er indeholdt i anden lovgivning.
Frygten opstod efter at den konstitutionelle domstol erklærede den anti-pornografiske lov (vedtaget af regeringen i 2008) at være kompatibel med den offentlige indonesiske politik, rapporterer Fides.
Fides kilder siger at i Indonesien´s civile samfund, blandt moderate muslimer, kristne og grupper af hinduer, såvel som associationer dedikeret til beskyttelse af frihed og menneskerettigheder, især i øst Indonesien, har man udfordret dokumentet.
“Det er ikke fordi vi er for pornografi”, forklarer katolske kilder til Fides, “men fordi det frygtes, at denne lov i accepten af en kontroversiel generisk definition af “pornografi, der inkluderer “enhver fremstilling og enhver artistisk-kulturel form for kommunikation der ophidser et seksuelt instinkt, er i modsætning til moralitet”, let er emne for udnyttelse: perifære fundamentalistiske muslimer kan bruge den til at straffe ikke-muslimer, og i sidste instans søge at påtvinge strenge traditionelle skikke, endog Sharia”.
“Vore ankler er nøgne”, siger en indonesisk præst ironisk. Vil de blive forbudt?” Loven kommer på et tidspunkt, hvor landet også debatterer blasfemiloven, der bærer lignende risici.
Mange islamiske ledere og intellektuelle har kaldt på et fornyet syn på blasfemi, sigende at det er det forkerte våben at efterlade i hænderne på radikale islamiske grupper.
I tilfældet med anti-pornografiloven har trusler og fornærmelser dog ramt den katolske dommer Maria Farida, en af de ni dommere i den konstitutionelle domstol (den eneste kvinde og den eneste katolik ved domstolen), grundet hendes modige stemme imod loven.
Selv da der for to år siden blev lavet et udkast, udtrykte de indonesiske biskopper stærk tvivl og bekymring, delvist da lovene der regulerer offentlig moral og anstændighed i Indonesien allerede er indeholdt i anden lovgivning.
