LEDER: Lene Espersen vil have åbnet velfærdsforliget fra 2006, så der kan gennemføres reformer af efterlønnen, som kan redde velfærdsstaten fra økonomisk kollaps. Men hvorfor indgik hun og de Konservative i det hele taget det velfærdsforlig, som Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne som forligsparter nu har hånd og halsret over? De to partier benytter begge deres vetoret til at forsikre, at der ikke vil blive ændret på forliget, og holder de fast i det, så bliver det sådan. Sådan er spillereglerne på Christiansborg.
Allerede dengang i 2006 vidste man, at velfærdsforliget kun ville løse en brøkdel af velfærdsstatens finansieringsproblemer. Desuagtet lod man det have en løbetid helt indtil 2027, så de reformangste socialdemokrater og DF´ere i mange år fremover kan sige nej til ethvert forslag, som mere ansvarlige partier kan bringe på banen.
At de Konservative nu er med til at sætte vigtigheden af reformer på dagsordenen er godt. Det trækker debatten i den rigtige retning. Men det havde været ønskeligt, hvis Lene E. & Co. havde vist rettidig omhu i 2006 i stedet for med åbne øjne at indgå et utilstrækkeligt velfærdsforlig, som utvivlsomt vil føre til, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne i en forestående valgkamp vil presse hinanden til at love, at de stort set ikke vil røre ved noget som helst efter valget.
Danmarks økonomiske fremtid ville have set lysere ud, hvis partierne slet ikke havde lavet noget velfærdsforlig i 2006. Men de Konservative deltog alligevel i det og insisterede ikke på, at det skulle være mere ambitiøst. Derfor må Lene Espersen nu tigge både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, om de ikke nok vil være med til at åbne forliget igen. Uden forliget kunne regeringen have nøjedes med at presse bare et af partierne til at deltage.
Allerede dengang i 2006 vidste man, at velfærdsforliget kun ville løse en brøkdel af velfærdsstatens finansieringsproblemer. Desuagtet lod man det have en løbetid helt indtil 2027, så de reformangste socialdemokrater og DF´ere i mange år fremover kan sige nej til ethvert forslag, som mere ansvarlige partier kan bringe på banen.
At de Konservative nu er med til at sætte vigtigheden af reformer på dagsordenen er godt. Det trækker debatten i den rigtige retning. Men det havde været ønskeligt, hvis Lene E. & Co. havde vist rettidig omhu i 2006 i stedet for med åbne øjne at indgå et utilstrækkeligt velfærdsforlig, som utvivlsomt vil føre til, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne i en forestående valgkamp vil presse hinanden til at love, at de stort set ikke vil røre ved noget som helst efter valget.
Danmarks økonomiske fremtid ville have set lysere ud, hvis partierne slet ikke havde lavet noget velfærdsforlig i 2006. Men de Konservative deltog alligevel i det og insisterede ikke på, at det skulle være mere ambitiøst. Derfor må Lene Espersen nu tigge både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, om de ikke nok vil være med til at åbne forliget igen. Uden forliget kunne regeringen have nøjedes med at presse bare et af partierne til at deltage.
