LEDER: De Konservative med integrationsordfører Naser Khader spidsen vil nu have endnu et etisk råd til at tage sig al den etik, som Etisk Råd ikke vil beskæftige sig med. Rådet skal bl.a. komme med gode råd om islam til beslutningstagere og borgere, mener han.
Puha, pendulet svinger godt nok. I 2002 gik den nytiltrådte borgerlige regering til kamp mod overflødige råd og nævn, som statsminister Anders Fogh Rasmussen kaldte "smagsdommere". Etisk Råd fik man desværre ikke nedlagt dengang, og nu ser vi skaden: Det ene etiske råd bruges som begrundelse for at oprette det andet, selvom vi snildt kunne klare os helt uden.
Det er en mærkelig tanke, at man vil have et råd af eksperter til at rådgive om etik. Som om god etik er noget, der kan læres på universitetet. I bund og grund kan de "etiske eksperter" ikke gøre andet, når de stilles over for komplicerede etiske udfordringer, end vi andre kan. Nemlig mærke efter i deres hjerter, hvad der føles bedst. Det kan man så bagefter tage en debat om i al offentlighed med deltagelse af politikere, meningsdannere og borgere, men man kunne lige så godt have sparet sig de etiske eksperter fra begyndelsen og være gået direkte til debatten.
Dertil kommer, at det etiske råd, vi allerede har, ofte har blandet sig i ting, som ret beset ikke kommer rådets medlemmer ved. Noget skal man jo lave, nu man findes, synes at være mottoet. Man har opfordret til fortsat forbud mod, at kvinder kan bruge deres krop til at "udruge" andre folks børn. Man har rådet politikerne til at indføre forbud mod, at unge piercer deres krop. Man har diskuteret under hvilke betingelser, kvinder skal have lov til at donere egne æg og modtage andres. Og meget, meget mere.
Fælles for en række af de sager, som Etisk Råd behandler, er, at man er "etisk" på andres vegne, og at man vil have politikerne til at trække sin etisked ned over borgernes hoveder. Og det har vi ærligt talt ikke brug for mere af, tværtimod.
Puha, pendulet svinger godt nok. I 2002 gik den nytiltrådte borgerlige regering til kamp mod overflødige råd og nævn, som statsminister Anders Fogh Rasmussen kaldte "smagsdommere". Etisk Råd fik man desværre ikke nedlagt dengang, og nu ser vi skaden: Det ene etiske råd bruges som begrundelse for at oprette det andet, selvom vi snildt kunne klare os helt uden.
Det er en mærkelig tanke, at man vil have et råd af eksperter til at rådgive om etik. Som om god etik er noget, der kan læres på universitetet. I bund og grund kan de "etiske eksperter" ikke gøre andet, når de stilles over for komplicerede etiske udfordringer, end vi andre kan. Nemlig mærke efter i deres hjerter, hvad der føles bedst. Det kan man så bagefter tage en debat om i al offentlighed med deltagelse af politikere, meningsdannere og borgere, men man kunne lige så godt have sparet sig de etiske eksperter fra begyndelsen og være gået direkte til debatten.
Dertil kommer, at det etiske råd, vi allerede har, ofte har blandet sig i ting, som ret beset ikke kommer rådets medlemmer ved. Noget skal man jo lave, nu man findes, synes at være mottoet. Man har opfordret til fortsat forbud mod, at kvinder kan bruge deres krop til at "udruge" andre folks børn. Man har rådet politikerne til at indføre forbud mod, at unge piercer deres krop. Man har diskuteret under hvilke betingelser, kvinder skal have lov til at donere egne æg og modtage andres. Og meget, meget mere.
Fælles for en række af de sager, som Etisk Råd behandler, er, at man er "etisk" på andres vegne, og at man vil have politikerne til at trække sin etisked ned over borgernes hoveder. Og det har vi ærligt talt ikke brug for mere af, tværtimod.
