LEDER: Ledende personer fra Dansk Folkeparti langer jævnligt ud efter de Konservative for ikke at være konservative nok. Især Morten Messerschmidt og Marie Krarup. Det kan der være noget om.
Den konservative moderation i omgangen med skatteydernes penge var i hvert fald svær at få øje på, mens Det Konservative Folkeparti sad i regering fra 2001-2011 og kraftigt udvidede det offentlige forbrug i verdens i forvejen største offentlige sektor. Den konservative besindelse på, at et samfund er bedst, hvis det er frit og kan udvikle sig evolutionært naturligt i det civile liv fremfor gennem statslige dekreter, glemte man også alt om og greb i stedet til forbudsvåbnet igen og igen. Og så er der forholdet til EU ...
Men er medlemmer af Dansk Folkeparti virkelig i en position, hvor de kan angribe andre for ikke at være konservative nok? Hvad med dem selv?
Det er i hvert fald ikke konservativt at sige nej til nulvækst i det offentlige forbrug i et socialdemokratisk land som Danmark. Det konservative svar er her utvivlsomt, at den offentlige sektor omvendt skal slankes.
Det er heller ikke konservativt igen og igen at angribe de borgerlige frihedsrettigheder for et religiøst muslimsk mindretal, heller ikke selvom en del medlemmer af mindretallet med rette kan kritiseres for at kæmpe for ufrihed. Kommunister og nazister har jo også borgerlige frihedsrettigheder, selvom de vil afskaffe samme.
Den med at et forbudssamfund ikke er et konservativt samfund er heller ikke trængt ind hos Dansk Folkeparti.
Og så er der selvfølgelig Dansk Folkepartis uheldige flirt med socialdemokratismen. Nej, konservatisme og socialdemokratisme er ikke det samme.
Så måske DF-kritikerne af Det Konservative Folkeparti skulle feje for egen dør, inden de sender kritikken for mangel på konservatisme videre. Det gode, gamle princip, at man selv skal gøre, hvad man prædiker for andre, er i hvert fald ikke decideret ikke-konservativt.
