Af Lars Hareskov
Der var en mand ved vejen.Han solgte varme pølser.
Han havde ingen radio.
Han havde kvaler med sine øjne, så han læste aldrig aviser.
Men han solgte gode, varme pølser.
Han fik sat et skilt op på huset, et skilt som fortalte, hvor gode hans pølser var.
Og han stod og råbte, "Køb en varm pølse her".
Og folk købte hans pølser.
Han forøgede sine ordrer på pølser og på brød.
Han købte en større forretning for at kunne klare efterspørgslen.
Han fik sin søn hjem fra gymnasiet for at hjælpe sig.
Men så skete der noget.
Sønnen sagde: "Far, har du ikke hørt i radioen, at der er en stor depression i øjeblikket ?
Den internationale situation er forfærdelig og her i landet er det særlig slemt."
Faderen tænkte, "Min søn har gået i gymnasiet, han hører radio og læser aviser - han burde vide, hvad han taler om."
Så skar faderen ordrerne ned på pølser og brød, fjernede reklameskiltet og stod ikke længere udenfor og fortalte om sine varme pølser.
Salget faldt med et brag.
"Du havde ret min søn," sagde faderen, "vi er sandelig midt i en alvorlig depression."
Denne annonce stod at læse i Quaker State Metals Co i 1931.
Her ser vi et typisk eksempel på, hvordan den psykologiske adfærd påvirker økonomien. Og sådan har det altid været. Vi kender det fra os selv. Når vi hører i radioen, at benzinprisen stiger på mandag, styrter vi ned på tanken og får fyldt op. Modsat når vi hører at prisen falder på mandag, så finder vi reservedunken frem, så vi kan vente med at tanke, til prisen er lav.
Det er den samme adfærd, vi oplever, uanset om det er private forbrugere, virksomheder eller børsmæglere. Det drejer sig om tro. De prisstigninger på ejerboliger, vi har set de seneste år, er netop blevet forstærket af folks tro på, at hvis de ikke handlede nu, ville prisen være højere på mandag. I dag er det så den modsatte adfærd. Nu tror boligkøberne, at det bliver billigere på mandag, derfor holder de igen.
Der er også banker, som troede på de byggeprojekter, de blev præsenteret for og derfor lånte penge ud til bygherren. De troede på, at den positive udvikling ville fortsætte. Desværre var det for lånte penge, og det har som bekendt gjort rigtig ondt.
Rollen som pølsemandens søn er i dag overtaget af medierne. De har gjort, hvad de kunne for at skræmme befolkningen mest mulig. I dag, hvor selv den fjerneste afkrog her på Jorden har fjernsyn eller internet, vil budskabet om finansiel krise hurtigt spredes, og folk har derfor hurtigere mulighed for at justere deres adfærd.
Krisen er der, men man kan tale krisen op eller ned afhængig af ens motiver.
Det vi kunne trænge til er en dansk Obama, der kunne give os lidt gejst og derved mere tro på fremtiden. Nothing comes from doing nothing.
Lars Hareskov er merkonom
