Af Helene Schou Haabegaard
Den lave arbejdsløshed og høje beskæftigelse får det til at skæppe i arbejdsmarkedsfondens kasse, som er der, det såkaldte arbejdsmarkedsbidrag havner. Det betyder ifølge beregninger, foretaget af det Økonomiske Råd, at bidraget falder fra 8 til 7,8 % næste år. Det frygter rådets økonomer vil betyde en overophedning af dansk økonomi.
Men det er ikke der, det egentlige problem ligger ifølge cheføkonom hos den liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen.
"Sænkningen
af arbejdsmarkedsbidraget bør isoleret set ikke anses som et problem, da det
sænker marginalskatten på arbejde, og dermed øger arbejdsudbuddet," siger han
til 180Grader.dk.
Problemet
er, ifølge ham, snarere at en reduktion i arbejdsmarkedsbidraget, giver anledning
til en forhøjelse af overførselsindkomsterne. Det følger af lovgivningen, der
tilsiger, at en sænkelse af arbejdsmarkedsbidraget skal ledsages af en
forhøjelse af dagpenge, efterløn, kontanthjælp mv.
"Det
er ikke hensigtsmæssigt, fordi det isoleret set gør det mere attraktivt at være
på overførselsindkomst. Regeringen bør derfor foreslå en lovændring, som
medfører et bortfald af stigningen i overførselsindkomster," siger han til 180Grader.dk.
På spørgsmålet om hvorledes man imødekommer overophedningen
af dansk økonomi, mener Mads Lundby Hansen ikke, at skatten er det rigtige
instrument.
"I
forhold til bekymringen for overophedning af dansk økonomi, bør regeringen
dæmpe væksten i det offentlige forbrug. Det er uforståeligt, at regeringen i
2008 ønsker at øge det offentlige forbrug, dobbelt så meget som Nyrup-regeringen
lagde op til for det samme år. Stigningen på knap 5
mia kr. i det offentlige forbrug næste år vil medføre en
udvidelse af den offentlige beskæftigelse. Det er ikke hensigtsmæssigt, når
private virksomheder ikke kan besætte ledige stillinger," siger cheføkonomen
til 180Grader.dk
De automatiske lettelser skyldes, at arbejdsmarkedsbidragets
størrelse bestemmes af arbejdsmarkedsfondens økonomi. Når der er overskud i
arbejdsmarkedsfonden, skal arbejdsmarkedsbidraget ifølge lovgivningen sænkes. Overskuddet
skyldes dels den høje beskæftigelse, som betyder flere bidrag til fonden. Men
også den lave arbejdsløshed, som betyder færre udbetalinger, har en
indflydelse.
