Kommunalpolitikerners arbejdsvilkår har været drøftet før valget. Lige op til valget fyldte emnet, kommunalpolitikeres lønforhold og vederlag for politisk arbejde en del. Lidt mere sekundært er der talt om det vigtigste, nemlig mulighederne for at gøre sig gældende som kommunalpolitiker. Anken er, at der fra Folketingets side sættes så snævre grænser for kommunernes selvbestemmelse, at det lokale demokrati er truet. Særligt perioden efter strukturreformen 1. januar 2007 har været kendetegnet ved centralpolitisk dirigering af kommunerne, men også af, at kommunerne har overtaget mange opgaver, som tidligere var amtslige. Kommunerne dækker i forhold til politiske sektorområder og i forhold til antallet af institutioner en større andel af den offentlige sektors service- og velfærdsproduktion, end før strukturreformen.
Arbejdsvilkår, økonomisk honorering og indsnævring af det kommunale selvstyre er alle emner, der skal tages alvorligt. De har nemlig alle betydning for lysten og modet til, at såkaldt almindelige mennesker fra så bredt et spektrum af befolkningen, stiller op til kommende lokale valg. Det er ikke sådan, at en kommunalbestyrelse absolut skal være et spejlbillede af befolkningen, men det vil ikke gøre noget med lidt større mangfoldighed. I forhold til befolkningen er offentligt ansatte, mænd, midaldrende, overrepræsenteret.
Men kommunalpolitikerne må selv gøre hvad de kan for at påvirke deres vilkår. De kunne – for at få tid til det egentlige politiske arbejde – tegne de store linier. Undgå at gå ind i enkeltsager og ikke mindst kunne de holde sig fra bestyrelsesposter, de ikke er folkevalgte til. De skal holde fingrene fra såkaldte politiske ben i form af honoreret deltagelse i råd og nævn og institutionsbestyrelser. Den slags poster kan overlades til andre tro partisoldater, der leverer et stykke arbejde i lokalforeninger, ulønnet, og til stor gavn for de folkevalgte. At overlade noget til andre partifæller kan også være med til at sikre arvefølgen og næste generation i partiforeningerne og træne eventuelt kommende kandidater i politik og demokrati.
Truslerne mod det lokale selvstyre.
Truslerne mod det lokale selvstyre er mange. En arbejdsgruppe i regi af Indenrigs- og Socialministeriet begik i maj 2009 en rapport – ”Arbejdsgruppen om kommunalpolitikernes arbejdsvilkår og rolle” – hvori anføres følgende trusler: Manglende anerkendelse af det kommunalpolitiske arbejde fra offentligheden og arbejdsgivere. En alt for udfarende presse og fornemmelsen af klapjagt på lokalpolitikere. Det er vanskeligt at balancere erhvervskarriere, familieliv og kommunalpolitik. Og endeligt, en alt for regulerende centrallovgivning.
Tak til alle der stillede op.
Jeg har tidligere kandideret til en kommunalbestyrelse, men stod over denne gang. Jeg ved hvad en valgkamp kræver, tidsmæssigt, intellektuelt, fysisk og psykisk. Jeg vil ikke fraråde nogen at forsøge sig, men de skal gøre det i bevidstheden om, at man skal ofre sig i en koncentreret periode. Lige meget hvor aktiv man er mellem valgene skal indsatsen intensiveres i de sidste 2-3 måneder før valgdagen. Man skal gøre sig klart, at man blotter sig holdningsmæssigt og det betyder konfrontation med andre, heldigvis almindeligvis kun verbalt. Det indebærer også risikoen for at blive kaldt ufolkelig, kynisk, uvidende om almindelige menneskers liv med meget mere. Det er til at leve med og har ikke de helt store og langstrakte personlige konsekvenser. Mere alvorligt er det – i hvert fald for et ungt/yngre menneske - hvis det får karrieremæssige konsekvenser. Og det gør det, på den korte bane. Døre lukkes, men andre åbnes. Og til alles trøst kan jeg sige, at det er som regel de mest interessante døre, til spændende verdener, der åbner sig. De døre der lukkes er som regel alligevel ind til en verden, der ikke bør interessere et menneske, der interesser sig for samfundsanliggender, for fremtiden, for byen og kommunens fortsatte udvikling, økonomisk, velfærdsmæssigt og kulturelt.
Det græske ord for én der ikke deltager.
På græsk findes et ord for én der ikke deltager i fælles anliggender. Det er idiot. En sådan vil jeg ikke være og det er der heldigvis mange andre, der heller ikke vil. Det sidste var tænkt som en stor cadeau til de mange kandidater til byråd og regionsråd, der ofrer sig og stiller op og genopstiller. For at gøre noget for os alle og til fælles fordel. Tak til alle kandidaterne for en spændende valgkamp, der viser, at det demokrati, der er en realitet og næsten kan tages for givet, fordi mange har ofret blod, sved og tårer, er i live.
