Korridorerne og vandrørene på Christiansborg genlyder af rygter om et snarligt forestående valg. Hvornår det kommer er der kun ganske få, der ved, men udfaldet af et valg vil få afgørende betydning for patienters rettigheder og muligheder.
Politikere valfarter til fotografer og trykkerier i disse dage for at være klar til et valg i utide, hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen vælger at satse taburetten på dårlige socialdemokratiske meningsmålinger.
Personligt tror jeg også, et valg kan være nært forestående. Endda et meget vigtigt valg for især syge og svage.
Blå stue vil fastholde det udvidede frie sygehusvalg i dets nuværende form, hvor patienter har ret til diagnostiske undersøgelser og behandling på privathospital, såfremt de offentlige sygehuse ikke kan tilbyde en tid inden 30 dage. Eller tør de mon tage skridtet fuldt ud og lave reelt frit sygehusvalg fra dag ét?
På den anden side står Helle Thorning Schmidts tropper i rød stue og vifter med differentierede ventetider, hvor en skrivebordsbeslutning skal afgøre om en syg er syg nok til undersøgelse og behandling – og hvornår.
Indrømmet det vil være sundhedsfagligt personale der skal afgøre, hvor hurtigt en patient kommer til i systemet, men især ved diagnostiske undersøgelser vil det være rent gætværk. Patienten er henvist af egen læge med mistanke om behandlingskrævende sygdom eller lidelse, der altså kræver en forundersøgelse før evt. behandling kan iværksættes.
Liberal Alliance, der ifølge flere meningsmålinger meget vel kan blive tungen på vægtskålen for den siddende VKO-regering, mener, at borgerne gennem et vouchersystem skal have valgfrihed mellem private aktører og offentlige sundhedstilbud. Partiet er heller ikke afvisende for brugerbetaling.
Ude i kulissen spøger så også Fælleslisten, der pt. oplever modvind på cykelstien i bestræbelserne på at indsamle de nødvendige 20.000 underskrifter for at blive opstillingsberettiget. Som mærkesag har de ”udkantsdanmark” udsprunget af sagen om placering af nyt supersygehus i Vestjylland – måske derfor blæsten er lidt stærk? Kan udskrivning af valg i utide være et skaktræk fra statsministerens side i bestræbelserne på at holde stemmerne i eget hus?
Hvad der er fup eller fakta, skal jeg undlade at gætte på, men hvordan kortene blandes, efter et valg, bliver blandet vil få afgørende betydning for især de syge og svage – de unge og de ældre.
Det er vigtigt at få vendt skuden ”Danmark”, der ligesom kræftbehandling, ventetider, børnepsykiatri sejler landet over – garantierne bliver ikke overholdt. Uden at komme nærmere ind på hjemmepleje, sygedagpengeregler, folkeskole, genoptræning og rehabilitering bør det stå klar for enhver, at der MÅ og SKAL ske noget, hvis de svage og udsatte ikke skal gå under i oprørte vande.
Min opfordring til alle politikere skal således være: Drop retorik og slidt ideologi – træk i arbejdstøjet og giv befolkningen valuta og velfærd for pengene (læs: skattekroner).