Efter at have gennemgået den koldeste vinter i 30 år, kunne man håbe på et pusterum fra det kolde vejr.
Videnskabsmænd advarer dog nu om, at Storbritannien kan komme til at døje med en serie af ekstreme vintre – vis lige ikke har været set i mere end 300 år.
Forskere har opdaget at lav solaktivitet – markeret af en aftagelse i solens magnetiske felter – influerer vejrbetingelserne på tværs af det nordlige Europa.
Den sidste gang solen viste en lignende adfærd, mellem år 1650 og år 1700, faldt temperaturerne så lavt, at borgerne i London kunne skøjte og holde basar på den isdækkede flod Thames. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i dag bevæger vi os ind i ”en æra med lav solaktivitet, der sandsynligvis resulterer i britiske vintertemperaturer, der mere ligner dem i slutningen af det syttende århundrede”.
Ifølge Mike Lockwood, en af hovedforskerne, markerer den seneste vinter begyndelsen på målløst minimum – hvor solaktiviteten falder i en længere tid.
Solens magnetiske felt menes at influere jetstrømmen – en hurtigt bevægende strøm af luft i stor højde, der bevæger sig mod øst 10 kilometer over Atlanterhavet.
Under de berømte kolde vintre i det sene 1600 tal blev de milde vestlige vinde blokkeret og erstattet af meget koldere pust fra nordøst – bringende arktiske betingelser med sig.
Sammenhængen mellem svagere solaktivitet og kolde vintre blev fundet efter eksperter fandt ligheder mellem optegnelser af tidlige vejroptegnelser og disse års data.
”Dette års vinter i Storbritannien har været den 14 koldeste i de seneste 160 år, og alligevel har den globale gennemsnitstemperatur i samme periode været den femte højeste”, siger professor Lockwood, en rumfysiker ved University of Reading´s afdeling for meteorologi. ”Vi har opdaget, at denne form for anomali er signifikant mere almindelig, når solaktiviteten er lav”, tilføjede han. ”Temperaturerne burde ikke falde så meget som de gjorde i 1684, men vi kan forvente et forøget antal kolde vintre”.
Eksperter fra Tyskland, Korea og Storbritannien´s Science and Technology Facilities Council bidrog også til dette papir offentliggjort i tidsskriftet Environmental Research Letters.
Videnskabsmænd advarer dog nu om, at Storbritannien kan komme til at døje med en serie af ekstreme vintre – vis lige ikke har været set i mere end 300 år.
Forskere har opdaget at lav solaktivitet – markeret af en aftagelse i solens magnetiske felter – influerer vejrbetingelserne på tværs af det nordlige Europa.
Den sidste gang solen viste en lignende adfærd, mellem år 1650 og år 1700, faldt temperaturerne så lavt, at borgerne i London kunne skøjte og holde basar på den isdækkede flod Thames. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i dag bevæger vi os ind i ”en æra med lav solaktivitet, der sandsynligvis resulterer i britiske vintertemperaturer, der mere ligner dem i slutningen af det syttende århundrede”.
Ifølge Mike Lockwood, en af hovedforskerne, markerer den seneste vinter begyndelsen på målløst minimum – hvor solaktiviteten falder i en længere tid.
Solens magnetiske felt menes at influere jetstrømmen – en hurtigt bevægende strøm af luft i stor højde, der bevæger sig mod øst 10 kilometer over Atlanterhavet.
Under de berømte kolde vintre i det sene 1600 tal blev de milde vestlige vinde blokkeret og erstattet af meget koldere pust fra nordøst – bringende arktiske betingelser med sig.
Sammenhængen mellem svagere solaktivitet og kolde vintre blev fundet efter eksperter fandt ligheder mellem optegnelser af tidlige vejroptegnelser og disse års data.
”Dette års vinter i Storbritannien har været den 14 koldeste i de seneste 160 år, og alligevel har den globale gennemsnitstemperatur i samme periode været den femte højeste”, siger professor Lockwood, en rumfysiker ved University of Reading´s afdeling for meteorologi. ”Vi har opdaget, at denne form for anomali er signifikant mere almindelig, når solaktiviteten er lav”, tilføjede han. ”Temperaturerne burde ikke falde så meget som de gjorde i 1684, men vi kan forvente et forøget antal kolde vintre”.
Eksperter fra Tyskland, Korea og Storbritannien´s Science and Technology Facilities Council bidrog også til dette papir offentliggjort i tidsskriftet Environmental Research Letters.
