Jeg elsker København. Jeg har boet i byen i mere end ti år, og jeg kunne ikke forestille mig at flytte ud af København.
Men netop fordi jeg elsker København, gør det mig trist, når jeg tænker på alle de ting, der ikke fungerer. Mere end 100 års socialdemokratisk styre har virkelig sat sit præg.
Papirerne dynger sig op på rådhuset, og København bruger alt for mange penge på administration. De københavnske borgere betaler alt for meget i skat i forhold til, hvad kommunen kan præstere, og tillader de sig at eje en bil – og tilmed have lyst til at bruge den – bliver de pålagt en ekstra skat i form af tårnhøje parkeringsafgifter. Selv de basale opgaver som børnepasning sejler, fordi kommunen aldrig har taget udgangspunkt i, at byen skal være et godt sted, for folk som har et arbejde. Og som det allerværste: Det er blevet et hverdagsfænomen, at rockere og indvandrerbander skyder i gaderne.
København kan simpelthen gøre det bedre. Med gåpåmod, knofedt og gode ideer kan man komme rigtig langt, for politikerne på Københavns Rådhus er sunket dybt ned i vanetænkningens sofa, og derfra kan man kun nå fjernbetjeningen og en lunken kop kaffe – man kan slet ikke få idéer til, hvordan København kan blive en bedre kommune.
Mere København, lyder det radikale slogan. Hvad betyder det? Mere Bondam? Mere administration? Venstre vil ”En ny vej”. Ja tak! Men hvorhen? Svaret blæser i den vindmølle, der er bag Lars Dueholms ansigt på valgplakaten.
København skal være en god by at bo og arbejde i. Jeg vil have de gode skatteydere til at blive boende i København, og det kræver, at de kan få passet deres børn. Det er ikke godt nok, at kommunen laver aftaler om, at børnene kan blive passet i forstadskommunerne. Så kan folk jo lige så godt flytte til forstæderne og på den måde bo i nærheden af vuggestuen.
Ligesom skolebørn hører til et bestemt distrikt, vil vi indføre børnehave- og vuggestuedistrikter, så familierne er sikret børnepasning i nærheden af hjemmet. Hvis man ønsker at få sit barn passet i en institution længere væk, skal der selvfølgelig være plads til det.
For at skaffe de ekstra pladser vil vi blandt andet gøre det lettere at drive private dagsinstitutioner, så der kan komme flere alternativer til de offentlige institutioner – og på den måde flere pladser i det samlede regnskab. Det offentlige har jo ikke gjort det for godt de senere år.
Også parkeringsafgifterne trækker borgerne ud af København. Og det går ikke, når vi gerne vil tiltrække gode skatteydere til kommunen. Folk der har gode jobs. Men det er jo altså sådan, at den type borgere som hovedregel også har bil. Og hvorfor skal de straffes for det? De høje parkeringsafgifter i København er jo reelt en ekstra skat for københavnerne i forhold til borgere i andre kommuner.
I dag skal man som københavnsk bilejer betale for en beboerlicens, som gør det muligt at parkere frit i en bestemt zone. Men bor man op til en anden betalingszone, og er der ikke nogen ledig parkeringsplads i ens egen gade, så ender man pludselig i en ny betalingszone, hvor beboerlicensen ikke gælder – selvom man kun er kørt over i nabogaden. Det giver en uretfærdig ekstraregning. Jeg vil afskaffe betalingen for beboerlicensen og samtidig udvide den, så det bliver gratis for københavnere at parkere overalt i København. Det nuværende bystyre vil sætte beboerlicensen op med over 250 % fra 1. januar.
Det skal ikke bare være lettere at være københavner. Det skal også være billigere. Hvis vi sænker skatten i København, vil flere københavnere tage en ekstra tørn på jobbet, og det vil være mere attraktivt for gode skatteydere at bo i København – og så får vi flere penge i kommunekassen. På sigt kan det altså betale sig at sænke skatten. Og så er det også et sundt princip at tage så få af borgernes penge som muligt.
Gratis parkering, lavere skat og mindre ventelister i vuggestuerne koster penge – mange penge. Men der er også rigtig mange penge at hente, hvis man rydder op i de papirbunker, den overadministration og det regeltyranni, der hersker i København.
Københavns Kommune kunne spare omkring 1,3 mia. kr. OM ÅRET, hvis man havde samme udgiftsniveau som en gennemsnitskommune. Det er penge, der bliver taget direkte op af borgernes lommer og brugt til den rene og skære ingenting.
Når andre kommuner kan komme overadministrationen til livs, hvorfor skulle København så ikke også kunne? I Slagelse har man indført et kommunalt regelstop på initiativ af Liberal Alliances viceborgmester, Villum Christensen. Her er daginstitutioner, jobcentre og alle andre kommunale enheder ved at halvere antallet af regler og indberetninger på deres eget område. På den måde er det de mennesker, der kender allermest til den konkrete overadministration, som skal være med til at fjerne den. Det kan godt lade sig gøre!
Det skal både være lettere og billigere at være københavner. Men det skal også være mere trygt. Der går efterhånden ikke en uge uden nye skudepisoder i København. At bekæmpe banderne har høj prioritet, og der skal en trestrenget strategi til: Vi skal have banderne væk fra gaderne, vi skal stoppe tilgangen til banderne, og endelig skal vi fjerne bandernes marked.
For at få banderne væk fra gaden skal vi hæve straffen for grov vold og trusler – og gentagelsestilfælde skal straffes væsentligt højere end førstegangsforseelser.
Derudover skal der mere politi på gaden. Områder som Nørrebro og Tingbjerg har brug for flere synlige betjente. Det er lettere sagt end gjort, for politiet har begrænsede ressourcer. Men hvis vi udliciterer nogle af politiets opgaver til private vagtselskaber, vil vi hurtigt og enkelt skaffe flere politi-timer.
For at fjerne bandernes marked vil vi forsøgsvis legalisere hash. Der er ingen tvivl om, at hashmarkedet udgør bandernes økonomiske grundlag. Det er hashmarkedet, som finansierer bandekrigen, og det er hashmarkedet, som banderne slås om. Legaliserer vi hash, trækker vi det økonomiske tæppe væk under banderne. Og virker det ikke, kan vi jo altid give markedet tilbage til banderne igen.
Jeg ønsker en by, der tager udgangspunkt i at gøre det godt, for dem, der har et arbejde. En by med lavere skat og mere tryghed. En by hvor man ikke kaster penge ud på overadministratoin. Det er, hvad jeg og Liberal Alliance går til valg på. København kan gøre det bedre – meget bedre. Og allerede i den kommende valgperiode. Det kræver blot, at vi hæver ambitionsniveauet og anskuer problemerne fra borgernes perspektiv. Og det kræver, at der er en klar liberal stemme i borgerrepræsentationen. Skal jeg være helt ærlig, har der jo ikke været en klar borgerlig stemme, siden Søren Pind forlod rådhuset.
Simon Emil Ammitzbøll
Men netop fordi jeg elsker København, gør det mig trist, når jeg tænker på alle de ting, der ikke fungerer. Mere end 100 års socialdemokratisk styre har virkelig sat sit præg.
Papirerne dynger sig op på rådhuset, og København bruger alt for mange penge på administration. De københavnske borgere betaler alt for meget i skat i forhold til, hvad kommunen kan præstere, og tillader de sig at eje en bil – og tilmed have lyst til at bruge den – bliver de pålagt en ekstra skat i form af tårnhøje parkeringsafgifter. Selv de basale opgaver som børnepasning sejler, fordi kommunen aldrig har taget udgangspunkt i, at byen skal være et godt sted, for folk som har et arbejde. Og som det allerværste: Det er blevet et hverdagsfænomen, at rockere og indvandrerbander skyder i gaderne.
København kan simpelthen gøre det bedre. Med gåpåmod, knofedt og gode ideer kan man komme rigtig langt, for politikerne på Københavns Rådhus er sunket dybt ned i vanetænkningens sofa, og derfra kan man kun nå fjernbetjeningen og en lunken kop kaffe – man kan slet ikke få idéer til, hvordan København kan blive en bedre kommune.
Mere København, lyder det radikale slogan. Hvad betyder det? Mere Bondam? Mere administration? Venstre vil ”En ny vej”. Ja tak! Men hvorhen? Svaret blæser i den vindmølle, der er bag Lars Dueholms ansigt på valgplakaten.
København skal være en god by at bo og arbejde i. Jeg vil have de gode skatteydere til at blive boende i København, og det kræver, at de kan få passet deres børn. Det er ikke godt nok, at kommunen laver aftaler om, at børnene kan blive passet i forstadskommunerne. Så kan folk jo lige så godt flytte til forstæderne og på den måde bo i nærheden af vuggestuen.
Ligesom skolebørn hører til et bestemt distrikt, vil vi indføre børnehave- og vuggestuedistrikter, så familierne er sikret børnepasning i nærheden af hjemmet. Hvis man ønsker at få sit barn passet i en institution længere væk, skal der selvfølgelig være plads til det.
For at skaffe de ekstra pladser vil vi blandt andet gøre det lettere at drive private dagsinstitutioner, så der kan komme flere alternativer til de offentlige institutioner – og på den måde flere pladser i det samlede regnskab. Det offentlige har jo ikke gjort det for godt de senere år.
Også parkeringsafgifterne trækker borgerne ud af København. Og det går ikke, når vi gerne vil tiltrække gode skatteydere til kommunen. Folk der har gode jobs. Men det er jo altså sådan, at den type borgere som hovedregel også har bil. Og hvorfor skal de straffes for det? De høje parkeringsafgifter i København er jo reelt en ekstra skat for københavnerne i forhold til borgere i andre kommuner.
I dag skal man som københavnsk bilejer betale for en beboerlicens, som gør det muligt at parkere frit i en bestemt zone. Men bor man op til en anden betalingszone, og er der ikke nogen ledig parkeringsplads i ens egen gade, så ender man pludselig i en ny betalingszone, hvor beboerlicensen ikke gælder – selvom man kun er kørt over i nabogaden. Det giver en uretfærdig ekstraregning. Jeg vil afskaffe betalingen for beboerlicensen og samtidig udvide den, så det bliver gratis for københavnere at parkere overalt i København. Det nuværende bystyre vil sætte beboerlicensen op med over 250 % fra 1. januar.
Det skal ikke bare være lettere at være københavner. Det skal også være billigere. Hvis vi sænker skatten i København, vil flere københavnere tage en ekstra tørn på jobbet, og det vil være mere attraktivt for gode skatteydere at bo i København – og så får vi flere penge i kommunekassen. På sigt kan det altså betale sig at sænke skatten. Og så er det også et sundt princip at tage så få af borgernes penge som muligt.
Gratis parkering, lavere skat og mindre ventelister i vuggestuerne koster penge – mange penge. Men der er også rigtig mange penge at hente, hvis man rydder op i de papirbunker, den overadministration og det regeltyranni, der hersker i København.
Københavns Kommune kunne spare omkring 1,3 mia. kr. OM ÅRET, hvis man havde samme udgiftsniveau som en gennemsnitskommune. Det er penge, der bliver taget direkte op af borgernes lommer og brugt til den rene og skære ingenting.
Når andre kommuner kan komme overadministrationen til livs, hvorfor skulle København så ikke også kunne? I Slagelse har man indført et kommunalt regelstop på initiativ af Liberal Alliances viceborgmester, Villum Christensen. Her er daginstitutioner, jobcentre og alle andre kommunale enheder ved at halvere antallet af regler og indberetninger på deres eget område. På den måde er det de mennesker, der kender allermest til den konkrete overadministration, som skal være med til at fjerne den. Det kan godt lade sig gøre!
Det skal både være lettere og billigere at være københavner. Men det skal også være mere trygt. Der går efterhånden ikke en uge uden nye skudepisoder i København. At bekæmpe banderne har høj prioritet, og der skal en trestrenget strategi til: Vi skal have banderne væk fra gaderne, vi skal stoppe tilgangen til banderne, og endelig skal vi fjerne bandernes marked.
For at få banderne væk fra gaden skal vi hæve straffen for grov vold og trusler – og gentagelsestilfælde skal straffes væsentligt højere end førstegangsforseelser.
Derudover skal der mere politi på gaden. Områder som Nørrebro og Tingbjerg har brug for flere synlige betjente. Det er lettere sagt end gjort, for politiet har begrænsede ressourcer. Men hvis vi udliciterer nogle af politiets opgaver til private vagtselskaber, vil vi hurtigt og enkelt skaffe flere politi-timer.
For at fjerne bandernes marked vil vi forsøgsvis legalisere hash. Der er ingen tvivl om, at hashmarkedet udgør bandernes økonomiske grundlag. Det er hashmarkedet, som finansierer bandekrigen, og det er hashmarkedet, som banderne slås om. Legaliserer vi hash, trækker vi det økonomiske tæppe væk under banderne. Og virker det ikke, kan vi jo altid give markedet tilbage til banderne igen.
Jeg ønsker en by, der tager udgangspunkt i at gøre det godt, for dem, der har et arbejde. En by med lavere skat og mere tryghed. En by hvor man ikke kaster penge ud på overadministratoin. Det er, hvad jeg og Liberal Alliance går til valg på. København kan gøre det bedre – meget bedre. Og allerede i den kommende valgperiode. Det kræver blot, at vi hæver ambitionsniveauet og anskuer problemerne fra borgernes perspektiv. Og det kræver, at der er en klar liberal stemme i borgerrepræsentationen. Skal jeg være helt ærlig, har der jo ikke været en klar borgerlig stemme, siden Søren Pind forlod rådhuset.
Simon Emil Ammitzbøll
