I denne klumme vil jeg kigge på nogle af de virkelige klimaproblemer eller måske rettere: problemerne for klimabevægelsen eller ved klimahysteriet. "Klima" bliver jo efterhånden proppet ind i enhver sammenhæng.
Klimaproblem I: Ussel forskeretik og kvasireligiøs tilgang til "klimaforandringssandheden". I øvrigt intet videnskabeligt bevis, der slår noget som helst fast. Selve teorierne baseres på data, der er blevet fiflet med.
De fleste, der har holdt sig opdateret, ved nok, at der for over to uger siden er kommet frem, at visse af de forskere, der havde mest indflydelse på klimadebatten, havde slettet og indbyrdes opfordret til at slette data, der ikke var gunstige for en global opvarmnings-dagsorden, deriblandt bl.a. data om temperaturfald, der mildest talt ikke ville passe ind i deres modeller [1] [2] [3].
Det skete som følge af, at en hacker eller whistleblower offentliggjorde 61 megabytes intern kommunikation fra Klimaforskningsenheden (CRU) ved East Anglia University.
Ved gennemgang af de interne mails, vil man komme frem til, at de implicerede forskere er skyldige i følgende:
Sammensværgelse, samarbejde omkring at producere misvisende data, der støtter deres dagsorden mht. opvarmning, destruktion af data, der stiller spørgsmålstegn ved deres teorier eller direkte strider imod dem, indrømmelser omkring, at deres teorier ikke nødvendigvis er særlig videnskabelige, og der er meget, meget andet, der stiller spørgsmålstegn ved disse forskeres videnskabelige og etiske beskaffenhed.
Skeptikerne fabrikerer ikke data; de kræver blot beviser.
Klimaproblem II: Kæmpe økonomiske interesser på begge sider.
Klimafanatikere og særligt dem, der befinder sig på venstrefløjen, beskylder større virksomheder og deriblandt særligt "olie- og kullobbyen", der befinder sig på skeptikersiden, for at have økonomiske interesser, der spiller ind i deres stillingtagen til klimaspørgsmålet. Det kan vist ikke diskuteres, at klimahysteri ikke er i disse virksomheders økonomiske interesse.
Men på den anden side af barrikaderne er der ligeledes store økonomiske interesser for klimaprofeterne, der ved siden af deres indbringende klimaprojekt bl.a. agerer storinvestorer i selskaber, der bl.a. står for at udvikle og producere "grønne" energiløsninger, som man gennem CO_2-relateret lovgivning og andre, lignende, foreslåede tiltag forsøger at presse ned over hovedet på befolkningerne i udviklede lande [4]. Klimahysteri og egentlig handling ansporet af hysteriet vil skabe et meget større marked for den her slags produkter.
Dertil kommer venstreorienterede politiske interesser, der går fra det markedsskeptiske til decideret antikapitalistiske.
Fordi at større virksomheder er nogle onde kapitalister, er det naturligvis deres troværdighed og troværdigheden hos dem, der deler deres holdninger, man stiller spørgsmålstegn ved.
De onde kapitalister står dog hverken for nogen særlig ideologisk dagsorden, der har interesse i at molestrere verdensøkonomien, eller for at fabrikere falske data, der skal ligge til for grund misvisende forskningsresultater.
Klimaproblem III: Usmagelig propaganda.
Store dele af den breddere klimakampagne er funderede omkring følelsesmæssig propaganda. I Danmark har de flotteste eksempler været Red Barnet, der drukner børn i Peblingesøen, og den statsstøttede COP15-velkomstvideo "Please Help the World".
Det er imidlertid blot to eksempler ud af mange på lignende, hysterisk og følelsesbetonet propaganda, der gør brug af laveste fællesnævner og har karakter af følelsesmanipulation.
Hverken skeptikerne som sådan eller de onde kapitalister har endnu i breddere offentlighed ikke valgt at sprede panik ved at overdrive et scenario, der efterhånden vil virke meget mere realistisk, end at vores børn drukner og bliver flænset i småstykker af tornadoer (helst samtidigt, så det ser grummere ud): nemlig de socio-økonomiske implikationer ved de begrænsninger, som en eventuel klimaaftale vil lægge på udviklingen i mindre velstående lande, og de mulige implikationer for verdensøkonomien som sådan.
At man forfalder til den her slags manipulation kan dog ikke nødvendigvis være overraskende. Når man ikke har beviser, har man jo kun frygt og andre patalogiske "værktøjer" at gøre godt med.
Klimaproblem I: Ussel forskeretik og kvasireligiøs tilgang til "klimaforandringssandheden". I øvrigt intet videnskabeligt bevis, der slår noget som helst fast. Selve teorierne baseres på data, der er blevet fiflet med.
De fleste, der har holdt sig opdateret, ved nok, at der for over to uger siden er kommet frem, at visse af de forskere, der havde mest indflydelse på klimadebatten, havde slettet og indbyrdes opfordret til at slette data, der ikke var gunstige for en global opvarmnings-dagsorden, deriblandt bl.a. data om temperaturfald, der mildest talt ikke ville passe ind i deres modeller [1] [2] [3].
Det skete som følge af, at en hacker eller whistleblower offentliggjorde 61 megabytes intern kommunikation fra Klimaforskningsenheden (CRU) ved East Anglia University.
Ved gennemgang af de interne mails, vil man komme frem til, at de implicerede forskere er skyldige i følgende:
Sammensværgelse, samarbejde omkring at producere misvisende data, der støtter deres dagsorden mht. opvarmning, destruktion af data, der stiller spørgsmålstegn ved deres teorier eller direkte strider imod dem, indrømmelser omkring, at deres teorier ikke nødvendigvis er særlig videnskabelige, og der er meget, meget andet, der stiller spørgsmålstegn ved disse forskeres videnskabelige og etiske beskaffenhed.
Skeptikerne fabrikerer ikke data; de kræver blot beviser.
Klimaproblem II: Kæmpe økonomiske interesser på begge sider.
Klimafanatikere og særligt dem, der befinder sig på venstrefløjen, beskylder større virksomheder og deriblandt særligt "olie- og kullobbyen", der befinder sig på skeptikersiden, for at have økonomiske interesser, der spiller ind i deres stillingtagen til klimaspørgsmålet. Det kan vist ikke diskuteres, at klimahysteri ikke er i disse virksomheders økonomiske interesse.
Men på den anden side af barrikaderne er der ligeledes store økonomiske interesser for klimaprofeterne, der ved siden af deres indbringende klimaprojekt bl.a. agerer storinvestorer i selskaber, der bl.a. står for at udvikle og producere "grønne" energiløsninger, som man gennem CO_2-relateret lovgivning og andre, lignende, foreslåede tiltag forsøger at presse ned over hovedet på befolkningerne i udviklede lande [4]. Klimahysteri og egentlig handling ansporet af hysteriet vil skabe et meget større marked for den her slags produkter.
Dertil kommer venstreorienterede politiske interesser, der går fra det markedsskeptiske til decideret antikapitalistiske.
Fordi at større virksomheder er nogle onde kapitalister, er det naturligvis deres troværdighed og troværdigheden hos dem, der deler deres holdninger, man stiller spørgsmålstegn ved.
De onde kapitalister står dog hverken for nogen særlig ideologisk dagsorden, der har interesse i at molestrere verdensøkonomien, eller for at fabrikere falske data, der skal ligge til for grund misvisende forskningsresultater.
Klimaproblem III: Usmagelig propaganda.
Store dele af den breddere klimakampagne er funderede omkring følelsesmæssig propaganda. I Danmark har de flotteste eksempler været Red Barnet, der drukner børn i Peblingesøen, og den statsstøttede COP15-velkomstvideo "Please Help the World".
Det er imidlertid blot to eksempler ud af mange på lignende, hysterisk og følelsesbetonet propaganda, der gør brug af laveste fællesnævner og har karakter af følelsesmanipulation.
Hverken skeptikerne som sådan eller de onde kapitalister har endnu i breddere offentlighed ikke valgt at sprede panik ved at overdrive et scenario, der efterhånden vil virke meget mere realistisk, end at vores børn drukner og bliver flænset i småstykker af tornadoer (helst samtidigt, så det ser grummere ud): nemlig de socio-økonomiske implikationer ved de begrænsninger, som en eventuel klimaaftale vil lægge på udviklingen i mindre velstående lande, og de mulige implikationer for verdensøkonomien som sådan.
At man forfalder til den her slags manipulation kan dog ikke nødvendigvis være overraskende. Når man ikke har beviser, har man jo kun frygt og andre patalogiske "værktøjer" at gøre godt med.
