Der bliver 225 færre millioner kroner til folkekirken på finansloven for 2010. Hullet i kassen, der hovedsagligt skal betale præsternes løn skal dækkes af en højere kirkeskat.
Et folkekirkemedlemsskab bliver dyrere i mange af landets kommuner fra næste år, skriver jp.dk. Folkekirken har på næste års finanslov nemlig 225 millioner kroner mindre på bundlinjen. De enkelte provstier skal derfor betale mere ind i den såkaldte landskirkeskat, hvis præsternes lønninger skal kunne betales. Et faktum, der vækker bekymring, blandt andet i Gentofte hvor folkekirkemedlemmerne næste år skal betale fire millioner kroner mere i kirkeskat.
"Først og fremmest er jeg bekymret over den dårlige signalværdi i enstigende skat. Især er det vanskeligt at argumentere for enskattestigning, når baggrunden er fuldstændig uigennemskuelig," siger provst Peter Balslev-Clausen til jp.dk.
Kirkeskatten fastsættes først endeligt i forbindelse med de kommunale budgetter i oktober. Kirkeministeriet begrunder de færre penge på finansloven med, at der ikke er kommet så megen ny lovgivning, som staten skal kompensere for.
"Det kan godt være, at de kan få det teoretiske regnestykke til at gåop, men det hjælper ikke os i de områder, hvor kirkeskatten kommer tilat stige. Igen er det signalværdien, for det er måske ikke de storebeløb, men mennesker, som ikke bruger folkekirken ret tit, vil begyndeat overveje, hvad de får for pengene. Og måske ender de med atkonkludere, at det ikke kan betale sig - og melder sig ud af folkekirken," siger Peter Balslev-Clausen til jp.dk.
[email protected]
Et folkekirkemedlemsskab bliver dyrere i mange af landets kommuner fra næste år, skriver jp.dk. Folkekirken har på næste års finanslov nemlig 225 millioner kroner mindre på bundlinjen. De enkelte provstier skal derfor betale mere ind i den såkaldte landskirkeskat, hvis præsternes lønninger skal kunne betales. Et faktum, der vækker bekymring, blandt andet i Gentofte hvor folkekirkemedlemmerne næste år skal betale fire millioner kroner mere i kirkeskat.
"Først og fremmest er jeg bekymret over den dårlige signalværdi i enstigende skat. Især er det vanskeligt at argumentere for enskattestigning, når baggrunden er fuldstændig uigennemskuelig," siger provst Peter Balslev-Clausen til jp.dk.
Kirkeskatten fastsættes først endeligt i forbindelse med de kommunale budgetter i oktober. Kirkeministeriet begrunder de færre penge på finansloven med, at der ikke er kommet så megen ny lovgivning, som staten skal kompensere for.
"Det kan godt være, at de kan få det teoretiske regnestykke til at gåop, men det hjælper ikke os i de områder, hvor kirkeskatten kommer tilat stige. Igen er det signalværdien, for det er måske ikke de storebeløb, men mennesker, som ikke bruger folkekirken ret tit, vil begyndeat overveje, hvad de får for pengene. Og måske ender de med atkonkludere, at det ikke kan betale sig - og melder sig ud af folkekirken," siger Peter Balslev-Clausen til jp.dk.
[email protected]
