LEDER: Kapitalismens nedarvede last er den ulige fordeling af goderne, sagde Winston Churchill, men fortsatte så: Socialismens nedarvede dyd den lige fordeling af elendighed. I et vist omfang er kun det sidste rigtigt, for fordelingen af goder under kapitalismen er slet ikke så ulige, som Churchill troede. Det viser nye tal fra Columbia-professoren Xavier Sala-i-Martin. I 1970 var 27 procent af klodens befolkning således "ekstremt fattig" ifølge FN's definition. I 2006, hvor kapitalismen er langt mere udbredt på verdensplan takket være øget international frihandel, kommunismens kollaps og markedsøkonomiske reformer i mange lande, især i verdens to folkerigeste, Kina og Indien, lever kun 5 procent af klodens befolkning i ekstrem fattigdom. Og det er vel at mærke sket i en periode, hvor verdens befolkning er blevet 80 procent større.
Hvis socialismen stadig havde holdt Østeuropa, Rusland og Kina i et jerngreb, og hvis globaliseringen, som blot er et andet navn for international kapitalisme, ikke havde fundet sted, så ville verden utvivlsomt ikke have oplevet dette indhug i den globale fattigdom. Rigtigt mange mennesker er altså blevet mindre fattige takket være kapitalismen.
Oven i det kommer, at verdensbefolkningen ikke kun er blevet rigere - den er også blevet mindre økonomisk ulige. Den globale gini-koefficient, som et er mål for den økonomiske ulighed, er faldet fra næsten 68 til 61 og synes fortsat at være faldende.
Dermed gør den globale kapitalisme og internationale frihandel, hvad kapitalismen allerede har gjort i de enkelte lande. Når statsstyre af økonomien og feudalisme afløses af fri handel og privat ejendomsret, så mindskes ulighederne ikke kun på nationalt plan, sådan som vi kan se af Vestens historie - det sker også på internationalt plan.
Tænk hvis den protektionistiske og venstreorienterede antiglobaliseringsbevægelse, som førte sig frem på verdensplan i slutningen af 90'erne og begyndelsen af 00'erne - især under navnet "ATTAC" som daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen faktisk opfordrede unge mennesker til at melde sig ind i - havde haft held til at sætte sin dagsorden igennem ... Så ville millioner af mennesker fortsat have levet i ekstrem fattigdom i dag, selvom de ikke havde behøvet at gøre det.
Hvis socialismen stadig havde holdt Østeuropa, Rusland og Kina i et jerngreb, og hvis globaliseringen, som blot er et andet navn for international kapitalisme, ikke havde fundet sted, så ville verden utvivlsomt ikke have oplevet dette indhug i den globale fattigdom. Rigtigt mange mennesker er altså blevet mindre fattige takket være kapitalismen.
Oven i det kommer, at verdensbefolkningen ikke kun er blevet rigere - den er også blevet mindre økonomisk ulige. Den globale gini-koefficient, som et er mål for den økonomiske ulighed, er faldet fra næsten 68 til 61 og synes fortsat at være faldende.
Dermed gør den globale kapitalisme og internationale frihandel, hvad kapitalismen allerede har gjort i de enkelte lande. Når statsstyre af økonomien og feudalisme afløses af fri handel og privat ejendomsret, så mindskes ulighederne ikke kun på nationalt plan, sådan som vi kan se af Vestens historie - det sker også på internationalt plan.
Tænk hvis den protektionistiske og venstreorienterede antiglobaliseringsbevægelse, som førte sig frem på verdensplan i slutningen af 90'erne og begyndelsen af 00'erne - især under navnet "ATTAC" som daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen faktisk opfordrede unge mennesker til at melde sig ind i - havde haft held til at sætte sin dagsorden igennem ... Så ville millioner af mennesker fortsat have levet i ekstrem fattigdom i dag, selvom de ikke havde behøvet at gøre det.
