I Danmark er det nærmest umuligt at afsløre de offentliges nepotisme.
Se nu bare hvordan det går for Ellen Thrane Nørby.
Ellen Thrane Nørby har rejst en VIGTIG DISKUSSION om hvorvidt Kulturstyrelsen udøver nepotisme, når den uddeler sine bevillinger. Helt konkret spørger ETN om hvorfor Museet for religiøs Kunst har mistet sin bevilling.
Venstrefløjens svar er at ETN selv kan være nepotistisk, ÆV-BÆV!
Altså tilsvining af ETN med en påstand om at hun SELV FORSØGER at udøve nepotisme.
Men det ér altså en helt igennem nødvendig - og legitim - opgave, for enhver borger at rejse en sådan debat.
Fordi en helt central del af motoren i den danske socialisme NETOP ER OMFORDELING.
Hver dag omfordeles der i Danmark. Hver time. Hvert minut. Hvert sekund. På talløse kontorer og institutioner. I styrelser, nævn og udvalg. På børneinstitutioner, plejehjem og væresteder. Her og der og allevegne omfordeler talløse offentligt ansatte: kroner, social status, overlevelse, selvtillid, muligheder, indsigt, viden, livskvalitet, selvstændighed, tryghed, indflydelse, læring, sundhed og magt.
Med mere.
Derfor vil venstrefløjen selvfølgelig også HELST UNDGÅ FOKUS på det offentliges nepotisme.
Ellen Thrane Nørby gør altså os allesammen en tjeneste.
Men dette medfører at hun selv beskyldes for forsøg på nepotisme.
Fordi hendes mor åbenbart i en periode har siddet i bestyrelsen på det pgld. museum.
Efter min mening er der EN GRUNDLÆGGENDE SKÆVHED her. Som er fundamental for debatten.
Skævheden hedder "Den enkelte versus flokken".
For det er jo som regel sådan vi - os, de enkelte - får kendskab til sager om uretfærdighed.
Altså ved at vi kender nogen eller hører om nogen eller taler med nogen.
Nogen i vores egen livsverden.
Overfor dette ene menneske - mig og dig og Ellen Thrane Nørby, altså den enkelte - står bureaukraten. Omfordeleren.
Omfordeleren er sat i en position hvor han eller hun har overblik over hele den gruppe, der skal udsættes for omfordeling. Omfordeleren har et panoptisk blik på gruppen (udtryk fra fængsels- og sundhedsvæsen).
Men for alle os andre - borgere såvel som politikere - er denne gruppe usynlig.
Det ligger i sagens natur at ikke alle kan have indsigt med hvem gruppen består af. Det kan kun den der har fået opgaven med at omfordele.
Problemet med dette er dog, at det så er helt umuligt for både borgere og politikere at afgøre om der udøves nepotisme.
Formålet med ETNs 696 spørgsmål til kulturministeren er - overfor befolkningen - netop at afdække dette panoptikon, den usynlige gruppe som Kulturstyrelsen hersker over.
Fordi dette - i teorien - vil give befolkningen det overblik der skal til for at kunne bedømme om der udøves nepotisme.
Men netop dette er umuligt.
For at afsløre nepotisme er det ikke nok at få overblik over den usynlige gruppe.
Man må også sætte sig ind i hver enkelte gruppes natur, og i omfordelerens job-beskrivelse og egne motiver.
Og ikke nok med det.
For at den enkelte reelt kan afgøre om Danmark er et liberalt, åbent demokrati hvor der omfordeles ud fra reglerne, eller et totalitært demokrati hvor de enkelte omfordelere kan gøre som de vil, politisk og personligt - må den enkelte have både overblik over og indsigt i alle de talløse usynlige grupper, og kende alle de job-beskrivelser der findes for alle omfordelerne, samt indsigt i alle disse omfordeleres mange, mange mange! afgørelser.
Sagt på anden vis: djævelen ligger i detaljen, og danskerne har for mange år siden valgt socialismen.
Nu lever vi med følgene.
Een af disse følger er at det nærmest er umuligt at afsløre nepotisme.
Til gengæld kan vi nærmest være sikre på at nepotismen findes og udøves i vidt omfang.
Netop fordi den ikke kan afsløres.
Det er derfor et vigtigt spørgsmål, det som ETN stiller: OM der udøves nepotisme?
Men det allervigtigste spørgsmål er: OM NEPOTISMEN OVERHOVEDET KAN SES af den enkelte politiker og borger?
Svaret på dette spørgsmål er: NEJ!
Og det er blot et af de talløse demokratiske problemer som følger med totalitære ideologier som 'socialisme'.
mvh Ane K Due
