I disse krisetider, hvor man ellers opfordres til at trække i arbejdstøjet, er der et bureaukratisk og uretfærdigt tiltag jeg gerne ønsker revurderet, helst fjernet. ”Fribeløbet”, som er ens indkomst ud over SU’en. Dette skal læses med min baggrund som CBS studerende in mente, så husk venligst på, at jeg er enormt biased i dette spørgsmål.
Jeg er taknemmelig for, at jeg bor i et land hvor jeg kan få en gratis uddannelse, og endvidere blive støttet af staten mens jeg gør dette. Selve størrelse på SU kan man diskutere om er sat korrekt, jeg selv er fortaler for at den godt kan mindskes. Problematikken, som jeg ser den, er dog en anden.
For at modtage SU som studerende på en videregående uddannelse, må du maksimum tjene 8625 om måneden, før skat og efter arbejdsmarkedsbidrag. Hvis du tjener over dette beløb set over en helårlig periode, skal du betale SU tilbage. Man kan månedligt vælge SU fra, og må så tjene ca. 17.500 for skat den pågældende måned. Hvis indtægten overstiger dette, vil man blive trukket i SU fra foregående måneder.
Jeg har forsøgt at finde frem til grunde, for hvorfor dette tiltag skal bevares. En af årsagerne til denne regel, må være for at undgå de onde rige(arbejdsomme studerende) skulle skrabe penge sammen(tjene dem, vel og mærke), og så stadig forlange SU. Er det ikke positivt, at en studerende har mulighed for at forsøge sig selv under studietiden, uden brug af SU lån og deslige? Skal vi allerede i vores forholdsvist unge alder økonomisk straffes for at ville arbejde?
En anden årsag kan være, at man er bange for, at studerende ikke selv kan administrere forholdet imellem studie og arbejde. Her mener jeg, at det er op til den studerende selv, at afbalancere dette forhold. Jeg postulerer, at jeg er en kende bedre til at formå at sammensætte min hverdag efter mine behov og lyster, end hvem der nu har sat denne regel sammen.
Hvad kan være positive effekter ved at fjerne denne regel?
Jeg vil ikke forsøge at bilde nogen ind, at universitetsstuderende, imens de studerer, er et aktiv for den danske økonomi. At sætte en grænse for, hvor meget vi må arbejde – og dermed også betale skat, hjælper ikke på dette. Man kan argumentere for, at staten ikke betaler SU til de studerende der overskrider deres fribeløb, og derfor er der penge sparet ved denne regel. Jeg tror og håber, at hvis studerende selv fik ansvar for deres arbejdstimer og løn uden at skulle frygte at blive økonomisk reguleret, så vil ønsket og incitamentet for at arbejde, og den faktuelle egenindkomst, overstige fribeløbet. Hvilket kan resultere i studerende der ikke behøver frygte en efterregning på flere måneders SU, og en forhøjet skattebetaling fra de studerende som lige pt. er tvunget til at arbejde mindre end både de og deres arbejdsgiver ønsker.
