I Danmark begynder de fleste at pynte op til jul 1. december med juleklip i
vinduerne og juledekorationer af gran, lys. kogler og adventskrans, der har fire
lys - et for hver af de fire sidste søndage før jul. (Advent betyder Guds
komme. Advent er kirkeårets begyndelse. 1. søndag i advent er den 4. søndag før
jul. Her tændes det første lys i adventskransen - senere 2,3 og 4 lys. Der
sættes lyskæder i udendørs grantræer og syvarmede lysestager med elektrisk lys.
Der udveksles ønskesedler vedrørende julegaver og julehandelen begynder i
butikkerne. Gadernes og forretningsvinduerne pyntes med nisser og guirlander,
men ikke med kristne symboler. Der afholdes i hele december måned julestuer
rundt omkring, hvor man kan købe diverse hjemmelavede ting/kunst/juledekorationer,
lys, juletræer og julepynt, og hvor man hygger sig med gløgg og æbleskiver. Der
afholdes også mange julekoncerter i december måned i kirkerne med gospel,
Haendels Messias, christmass carols o.a. Ligeledes arrangeres der i foreninger
og på arbejdspladser mange julefrokoster. Man mødes på restaurationer eller
hjemme hos en kollega og får masser af ofte gammeldags dansk mad med flere
retter og rigeligt af øl og snaps. Traditionen har nok rod i vikingernes
ædegilder i anledning af den hedenske solhvervsfest. Mange drikker sig fulde.
Mange gange er det dog blot en god anledning til at hygge sig og tale med
kollegaer og venner under mere private former.
Den 23. december kaldes lillejuleaften. Her hygger familien sig og ordner de sidste
juleforberedelser inden den 24. december, der er den store højtidsdag i
Danmark. Den 24. holder forretningerne lukket, familierne samles ofte om
eftermiddagen, og mange ( Ca. 25% af befolkningen) går i kirke inden
julemiddagen i familiens skød. Middagen er meget vigtig: And med flæskesteg med
svesker og rødkål, hvide og brunede kartofler, og til dessert ris a la mande
(ris fra Alemanien - det vil sige tysk ris) med en hel mandel i. Den, som får
mandelen, får mandelgaven. Det gælder om at lade, som om man ikke har mandelen
så længe som muligt. Det kommer der megen sjov ud af. Efter middagen - senere
på aftenen tændes juletræet, og man går rundt om det med hinanden i hånden og
synger julesalmer og julesange.
Kristne familier vil man også læse juleevangeliet højt, men der er ikke mange
kristne familier i Danmark. For mange er det traditionerne, hyggen og nisserne
og julemaden, der er det centrale. Når man er gået rundt om juletræet, ( det er
pyntet med alt muligt julestads så som lys, flag, engle, kugler o.a. og har en
stjerne i toppen - Som tegn på Betlehemstjernen - I julemåneden laver mange børn pynt til juletræet, så der kommer nyt pynt til hvert år. Det gemmes og arves måske, når børnene bliver
voksne ) får man gaver, og i vore dage er det ekstremt mange og dyre gaver, man
giver, især til børn. Børnene giver også gaver til deres familie. Teenagerne
ønsker sig ofte dyre ting som mobiltelefoner, tøj, kameraer og lignende. Nogle
gange har gavegivningen karakter af en byttehandel. Når gaverne er overstået,
får man kaffe og hjemmelavede småkager, frugt og marcipankonfekt.
Man har helligdage den 25. og 26. december. I Middelalderen holdt man kristmessen
midnat mellem 24. og 25. I Middelalderen var julen fra den 25. december
(juledag) og til den 6. januar (Hellig Tre Kongersdag). Før i tiden havde man
sit juletræ stående til den 6. januar ( hvilket vi stadig væk har - lige som vi
også har en julekrybbe), men i dag smider mange juletræet ud allerede 2.
juledag. Den 24. december er den dag i hele året, hvor flest kommer i kirke,
ellers er der ikke mange danskere, der ved ret meget om, hvad kristendommen
egentlig går ud på. Men den kristne kultur er der bag det hele og afspejles i
traditionenerne.
