Ifølge PET-dokumenter har Jørgen Dragsdahls virksomhed som KGB-agent har været så alvorlig, at straffelovens paragraf 108, den såkaldt milde spionparagraf med en straframme på op til seks år, har været på tale. Det fremgår af et notat fra 1985, hvor der bl.a. står:
(...) påvist, at Dragsdahl har været hvervet af den sovjetiske efterretningstjeneste KGB, hvorved der utvivlsomt foreligger en overtrædelse af straffelovens § 108.
I et andet PET-dokument fra 1986 står der, at straffelovens paragraf 108 atter har været på tale, men
at det på grund af bevismæssige/politiske grunde er besluttet ikke at rejse tiltale, ligesom nogle af forholdene er forældede.
Hvilke politiske grunde kan der være tale om?
Jørgen Dragsdahl har efterfølgende selv indrømmet, at han sammen med fremtrædende socialdemokratiske politikere var en af arkitekterne bag fodnotepolitikken. I injuriesagen mod Bent Jensen kom det desuden frem, at Dragsdahl førte hemmelige og taktiske telefonsamtaler med socialdemokratiske folketingsmedlemmer, herunder Lasse Budtz.
Disse oplysninger ville være blevet afsløret i en retssag mod Dragsdahl. I midten af 1980'erne ville det selvsagt havde været meget belastende for Socialdemokratiet.
Tiltalen og den deraf følgende retssag kan derfor være blevet forhindret af det alternative sikkerhedspolitiske flertal, socialdemokratiske PET-ansatte eller socialdemokratiske embedsmænd i statsadministrationen.
