Jobcentre bruger kun 20 procent af tiden på at skaffe job

Slettet Bruger,

21/11/2007

Der er ikke noget at sige til, at det kniber for de danske jobcentre at skaffe ledige i arbejde. De bruger nemlig fire gang så lang tid på at registrere deres jobformidlingsindsats som de bruger på selve jobformidlingen. Det vurderer Hans Lund Rasmussen, der er landsformand for Foreningen af Jobcenterchefer i Danmark i dagens Politiken.

"Hvis vi har fem arbejdstimer, så bruger vi den ene time til at lave jobformidling og de fire timer på at lave dokumentation for, at vi laver noget," siger Hans Lund Rasmussen til Politiken.

Kommunerne, der driver jobcentrene, har et kontant motiv til at presse på for dokumentationen. De bliver nemlig ikke belønnet for deres evne til at skaffe folk i arbejde, men for at skaffe dem gennem lovbestemte procedurer. Deres udgifter til kontanthjælp dækkes med 65 procent, hvis de kan dokumentere, at de har talt med de ledige. Når de det ikke, falder det tal til 35 procent.

"Vi er sat i verden for at hjælpe virksomhederne med arbejdskraft, men vores fokus går i virkeligheden mere på at skaffe kommunen en refusion end på at få folk i arbejde. Vi er fanget i et dobbelt styringssystem og i en administrativ fælde, hvor det tiden handler om at registrere folk og registrere, at vi dem til samtale, og registrere til forskellige registre, at vi har haft dem til samtale," mener Hans Lund Rasmussen.

Han afviser til gengæld den kritik, der er kommet frem, efter at en undersøgelse har vist, at danske virksomheder tit går i en stor bue uden om jobcentrene. Arbejdsmarkedet er tilrettelagt på, at arbejdsgiver og -tager selv finder hinanden, siger han.

Arbejdet er samlebåndsarbejde
Den radikale næstformand Morten Østergard bebrejder ikke jobcentrene, men lægger skylden på de politiske krav, de er underlagt.

"I dag bruger de alt for meget tid på at tilfredstille centralt fastsatte proceskrav. Vi er nødt til at have ryddet op i det morads af regler, som i dag arbejdet i et jobcenter til samlebåndsarbejde. De ledige er lige så forskellige, som alle vi andre, og skal derfor have et individuelt sagsforløb. Hvis vi fortsat tror, at kasser, skemaer og systemer er løsningen for de her mennesker, så bliver resultaterne derefter," siger Morten Østergaard til Politiken.

Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

[email protected]

Kilde: