Lad mig først og fremmest gøre det klart at Helle Thorning og hendes husbonde, skal overholde reglerne for skattebetaling i ligeså høj grad som alle andre. Skattesagen vedrørende Stephen Kinnocks job i Schweiz efterlader således også nogle ridser i lakken hos Helle Thorning, men alligevel vil jeg gå så langt som at sige, at sagen i det store hele er mig absolut uvedkommende. Den nuværende regering har dog ingenlunde fundet sagen for lille til at koge kilovis af suppe på denne. Man kan argumentere for at ”Charter-Lene” og ”Ferie-Lars” blot tager til genmæle overfor oppositionens ligeså perfide forsøg på at karaktermyrde den modsatte fløjs politiske karakterer. Regeringen giver så at sige oppositionen igen af egen medicin.
Dog mener jeg ikke det klæder regeringen at forfølge denne spin –og proceshistoriens sti i en periode, hvor det danske samfund skriger på reformaktivitet og politisk handlekraft. Det virker desværre som om regeringen har fokus på alt andet end at føre fremadskuende politik. Dette politiske reformdødvande kan være en sølle konsekvens af, at den politiske dagsorden i medierne i altoverskyggende grad er præget af disse spin –og proceshistorier. Hvis et politisk forslag fremsættes, diskuterer de utallige politiske kommentatorer ”hvorfor” at partiet fremsætter forslaget netop nu, frem for at diskutere forslagets egentlige substans. Yderligere ser jeg en tendens til at medierne fokuserer på, at et politisk forslag ingen negative konsekvenser må få. Hverken fugl, fisk, frø eller fattig må stilles bare tilnærmelsesvist dårligere, som følge af et politisk udspil. Såfremt at nogen må afgive noget som konsekvens af et forslag, står politikere fra begge sider af folketinget fluks parat til at stille mediernes tørst, og konstatere at det ikke kan være rigtigt at nogle enkeltpersoner skal stilles ringere end tidligere. Dette scenario udspiller sig sågar også, hvis enkeltpersoner kun relativt set stilles dårligere end tidligere – Bedst karakteriseret ved de skattelettelser den nuværende regering trods alt har uddelt, hvor mediernes fokus har ligget på, at alle ikke fik en lige stor skattelettelse i kroner og øre og at denne derfor er i social ubalance. Hvordan det nogensinde skal kunne lade sig gøre at give en skattelettelse som både procentuelt og i kroner og øre er ens for alle, er mig ganske simpelt en gåde J. Dog fungerer det som et glimrende eksempel på, hvor ringe niveauet er i den politiske debat i de danske medier.
Taget de ovenstående observationer omkring den politiske debat i medierne i betragtning, forstår jeg godt hvorfor regeringen har fundet Stephen Kinnock-sagen optimal som mediemateriale. Sagen er let at sælge i medierne, og den har ydermere vist sig at have en god holdbarhedsdato. Jeg synes dog det er beskæmmende, at regeringen benytter sagen som et politisk skalkeskjul, hvori de kan se sig fri for at tage ansvar for Danmarks udvikling. Al debat om store offentlige budgetunderskud, reformer af velfærdsstaten og lignende, kan således for en stund igen stilles i bero, netop som spindoktorerne ønsker sig. Regeringen har ganske enkelt måtte spille fallit i forhold til at vinde dagsorden og initiativ omkring deres egen ”genopretningspakke” i kampen mod oppositionens bud på en samme.
Vi kan forvente en klam, beskidt og personfikseret valgkamp til efteråret. Substansen vil blive negligeret til fordel for uvigtige spin –og proceshistorier, som har til formål at lave karaktermord på modstanderen. Jeg glæder mig ikke – Danmark fortjener langt bedre end det!
Dog mener jeg ikke det klæder regeringen at forfølge denne spin –og proceshistoriens sti i en periode, hvor det danske samfund skriger på reformaktivitet og politisk handlekraft. Det virker desværre som om regeringen har fokus på alt andet end at føre fremadskuende politik. Dette politiske reformdødvande kan være en sølle konsekvens af, at den politiske dagsorden i medierne i altoverskyggende grad er præget af disse spin –og proceshistorier. Hvis et politisk forslag fremsættes, diskuterer de utallige politiske kommentatorer ”hvorfor” at partiet fremsætter forslaget netop nu, frem for at diskutere forslagets egentlige substans. Yderligere ser jeg en tendens til at medierne fokuserer på, at et politisk forslag ingen negative konsekvenser må få. Hverken fugl, fisk, frø eller fattig må stilles bare tilnærmelsesvist dårligere, som følge af et politisk udspil. Såfremt at nogen må afgive noget som konsekvens af et forslag, står politikere fra begge sider af folketinget fluks parat til at stille mediernes tørst, og konstatere at det ikke kan være rigtigt at nogle enkeltpersoner skal stilles ringere end tidligere. Dette scenario udspiller sig sågar også, hvis enkeltpersoner kun relativt set stilles dårligere end tidligere – Bedst karakteriseret ved de skattelettelser den nuværende regering trods alt har uddelt, hvor mediernes fokus har ligget på, at alle ikke fik en lige stor skattelettelse i kroner og øre og at denne derfor er i social ubalance. Hvordan det nogensinde skal kunne lade sig gøre at give en skattelettelse som både procentuelt og i kroner og øre er ens for alle, er mig ganske simpelt en gåde J. Dog fungerer det som et glimrende eksempel på, hvor ringe niveauet er i den politiske debat i de danske medier.
Taget de ovenstående observationer omkring den politiske debat i medierne i betragtning, forstår jeg godt hvorfor regeringen har fundet Stephen Kinnock-sagen optimal som mediemateriale. Sagen er let at sælge i medierne, og den har ydermere vist sig at have en god holdbarhedsdato. Jeg synes dog det er beskæmmende, at regeringen benytter sagen som et politisk skalkeskjul, hvori de kan se sig fri for at tage ansvar for Danmarks udvikling. Al debat om store offentlige budgetunderskud, reformer af velfærdsstaten og lignende, kan således for en stund igen stilles i bero, netop som spindoktorerne ønsker sig. Regeringen har ganske enkelt måtte spille fallit i forhold til at vinde dagsorden og initiativ omkring deres egen ”genopretningspakke” i kampen mod oppositionens bud på en samme.
Vi kan forvente en klam, beskidt og personfikseret valgkamp til efteråret. Substansen vil blive negligeret til fordel for uvigtige spin –og proceshistorier, som har til formål at lave karaktermord på modstanderen. Jeg glæder mig ikke – Danmark fortjener langt bedre end det!
