Joakim Jakobsen, "GULD-HARALD – Topscorer, idol, rebel"
296 sider, 300 kr., Gyldendal
ANMELDELSE: I en samtale med forfatteren til Guld Harald, bliver fodboldlegenden Harald Nielsen bedt om at nævne den historiske top blandt markspillerne på det danske fodboldlandshold. Han svarer: ”Ja, Michael, Allan (Simonsen) og mig, vi er nok de største.”
Og illustrerer dermed, i hvor høj grad han er ”... uforblommet og direkte, når det gælder hans egen karriere”, som Joakim Jakobsen skriver i sin nye bog. Bogen er i øvrigt i sig selv en overbevisende dokumentation for Harald Nielsens påstand. Og for, hvor ”... uforfærdet og upleasende (han er) i sin stadige kritik af DBU og dansk fodbold”.
Harald Nielsens karriere begyndte i 1959, og DBU har gennem alle årene optrådt arrogant og dilettantisk over for ham. Sidste gang så sent som i oktober 2006 med en skandaløs brøler: 100-året for Danmarks første landskamp skulle fejres og selvfølgelig med transmission af festen i TV2. Ved festen skulle ”alle tiders spiller” kåres, og Harald Nielsen var af DBU blevet indbudt som én af 12 nominerede. Men da han sammen med sin kone mødte op i fornemste festtøj, blev han af en dørmand nægtet adgang til de nomineredes pladser og måtte gå ind i salen, hvor der hang en tavle med 8 navne. Antallet var skåret ned, men det havde DBU ikke givet besked om!
På den baggrund kan man egentlig ikke undre sig over, at DBU helt frem til foråret 1978 havde kæmpet indædt for at bevare den rene amatørisme i dansk fodbold og havde nægtet at lade udlandsprof’er optræde på landsholdet.
Herunder altså også Harald, som efter en kometagtig start i Frederikshavn debuterede på landsholdet mod Norge i Oslo i 1959. 17 år gammel og dermed den yngste debutant nogensinde. Han scorer til 1 – 0 og leverer den afgørende stikning til Danmarks tredje mål. Danmark vinder 4 – 2 . ” En stjerne er født, strålende debut for Danmarks yngste landsholdsspiller.”, skriver Politiken. Og får ret:
Harald Nielsen bliver topscorer for Frederikshavn i 2. division i 1959 og i 1. division i 1960, inden han tager til Bologna som professionel i april 1961.
Inden da når han som 18-årig at spille med mod de nykårede brasilianske verdensmestre i en opvisningskamp i maj 1960. 4 – 3 til Brasilien efter en kamp, der blev meget mere end en opvisningskamp. Harald Nielsen starter scoringen, og han og 19-årige Pelé kan gå sammen til pausen med to mål hver på kontoen. Harald lægger også op til Danmarks tredje mål og bidrager dermed til at sikre en uforglemmelig aften, hvilket denne anmelder kan bevidne.
Pelé siger næste dag til Berlingske Tidende: ”Sikke en centerforward, Danmark havde. Han er den farligste, vi har mødt her i Europa”.
Det danske hold hyldes ved banketten efter kampen af Pelé. Flere brasilianere går hen og dunker Harald på ryggen, men han må tidligt hjem med Aalborg-båden klokken 23.15 og op på arbejde næste morgen. Billetten refunderes med 32,50. Det er, hvad der er muligt under den fedtede og rigide puritanisme, DBU praktiserer på det tidspunkt og i mange år efter.
Man læser i det hele taget bogen med voldsom irritation over DBU. Men der er ingen grund til at spilde mere spalteplads på DBU.
Det er meget sjovere at læse om Harald Nielsens succes som topscorer ved OL i 1960 og om hans målfyldte år i Italiens fodbold, indtil han efter seks flotte år i Bologna og et par år i andre Serie A-klubber tager hjem i 1972. Med sig i bagagen havde han ét italiensk mesterskab og én titel som årets spiller plus to titler som topscorer (capocanoniere) i serie A.
Man får meget at vide om italiensk fodbold og om mange spændende opgør i serie A. Fascinerende at læse så meget også om dansk fodbold og blive grebet af det, når man nu ellers først og fremmest ser det på skærmen. Og så hjælper det unægtelig på det, at bogens forfatter, Joakim Jakobsen, kan trække på de mange entusiastiske og velskrivende folk i datidens fodboldjournalistik. I øvrigt de samme kvaliteter, som også kendetegner Joakim Jakobsen selv.
Det hører med til historien, at Harald Nielsen i forhandlinger om sine egne kontrakter viste mindst lige så stort talent som for fodbold og i 1967 var verdens dyreste fodboldspiller.
Det hører også med, at han efter nogle få år på afstand af dansk fodbold sammen med nuværende videnskabsminister Helge Sander tager initiativ til at indføre en professionel dansk liga uden om DBU og dermed provokerer det reaktionære DBU til omsider at få indført professionel fodbold i Danmark, Og det hører også med, at Harald Nielsen spillede an afgørende rolle ved stiftelsen af FC København.
Faktisk er der kun én ting at gøre, hvis man vil have det hele med om de sidste halvtreds års dansk fodboldhistorie: Køb bogen!
296 sider, 300 kr., Gyldendal
ANMELDELSE: I en samtale med forfatteren til Guld Harald, bliver fodboldlegenden Harald Nielsen bedt om at nævne den historiske top blandt markspillerne på det danske fodboldlandshold. Han svarer: ”Ja, Michael, Allan (Simonsen) og mig, vi er nok de største.”
Og illustrerer dermed, i hvor høj grad han er ”... uforblommet og direkte, når det gælder hans egen karriere”, som Joakim Jakobsen skriver i sin nye bog. Bogen er i øvrigt i sig selv en overbevisende dokumentation for Harald Nielsens påstand. Og for, hvor ”... uforfærdet og upleasende (han er) i sin stadige kritik af DBU og dansk fodbold”.
Harald Nielsens karriere begyndte i 1959, og DBU har gennem alle årene optrådt arrogant og dilettantisk over for ham. Sidste gang så sent som i oktober 2006 med en skandaløs brøler: 100-året for Danmarks første landskamp skulle fejres og selvfølgelig med transmission af festen i TV2. Ved festen skulle ”alle tiders spiller” kåres, og Harald Nielsen var af DBU blevet indbudt som én af 12 nominerede. Men da han sammen med sin kone mødte op i fornemste festtøj, blev han af en dørmand nægtet adgang til de nomineredes pladser og måtte gå ind i salen, hvor der hang en tavle med 8 navne. Antallet var skåret ned, men det havde DBU ikke givet besked om!
På den baggrund kan man egentlig ikke undre sig over, at DBU helt frem til foråret 1978 havde kæmpet indædt for at bevare den rene amatørisme i dansk fodbold og havde nægtet at lade udlandsprof’er optræde på landsholdet.
Herunder altså også Harald, som efter en kometagtig start i Frederikshavn debuterede på landsholdet mod Norge i Oslo i 1959. 17 år gammel og dermed den yngste debutant nogensinde. Han scorer til 1 – 0 og leverer den afgørende stikning til Danmarks tredje mål. Danmark vinder 4 – 2 . ” En stjerne er født, strålende debut for Danmarks yngste landsholdsspiller.”, skriver Politiken. Og får ret:
Harald Nielsen bliver topscorer for Frederikshavn i 2. division i 1959 og i 1. division i 1960, inden han tager til Bologna som professionel i april 1961.
Inden da når han som 18-årig at spille med mod de nykårede brasilianske verdensmestre i en opvisningskamp i maj 1960. 4 – 3 til Brasilien efter en kamp, der blev meget mere end en opvisningskamp. Harald Nielsen starter scoringen, og han og 19-årige Pelé kan gå sammen til pausen med to mål hver på kontoen. Harald lægger også op til Danmarks tredje mål og bidrager dermed til at sikre en uforglemmelig aften, hvilket denne anmelder kan bevidne.
Pelé siger næste dag til Berlingske Tidende: ”Sikke en centerforward, Danmark havde. Han er den farligste, vi har mødt her i Europa”.
Det danske hold hyldes ved banketten efter kampen af Pelé. Flere brasilianere går hen og dunker Harald på ryggen, men han må tidligt hjem med Aalborg-båden klokken 23.15 og op på arbejde næste morgen. Billetten refunderes med 32,50. Det er, hvad der er muligt under den fedtede og rigide puritanisme, DBU praktiserer på det tidspunkt og i mange år efter.
Man læser i det hele taget bogen med voldsom irritation over DBU. Men der er ingen grund til at spilde mere spalteplads på DBU.
Det er meget sjovere at læse om Harald Nielsens succes som topscorer ved OL i 1960 og om hans målfyldte år i Italiens fodbold, indtil han efter seks flotte år i Bologna og et par år i andre Serie A-klubber tager hjem i 1972. Med sig i bagagen havde han ét italiensk mesterskab og én titel som årets spiller plus to titler som topscorer (capocanoniere) i serie A.
Man får meget at vide om italiensk fodbold og om mange spændende opgør i serie A. Fascinerende at læse så meget også om dansk fodbold og blive grebet af det, når man nu ellers først og fremmest ser det på skærmen. Og så hjælper det unægtelig på det, at bogens forfatter, Joakim Jakobsen, kan trække på de mange entusiastiske og velskrivende folk i datidens fodboldjournalistik. I øvrigt de samme kvaliteter, som også kendetegner Joakim Jakobsen selv.
Det hører med til historien, at Harald Nielsen i forhandlinger om sine egne kontrakter viste mindst lige så stort talent som for fodbold og i 1967 var verdens dyreste fodboldspiller.
Det hører også med, at han efter nogle få år på afstand af dansk fodbold sammen med nuværende videnskabsminister Helge Sander tager initiativ til at indføre en professionel dansk liga uden om DBU og dermed provokerer det reaktionære DBU til omsider at få indført professionel fodbold i Danmark, Og det hører også med, at Harald Nielsen spillede an afgørende rolle ved stiftelsen af FC København.
Faktisk er der kun én ting at gøre, hvis man vil have det hele med om de sidste halvtreds års dansk fodboldhistorie: Køb bogen!
