Islam skal reformeres

Tavshed om egne holdninger er imod demokratiets principper. Islamister fortolker vores tavshed, venlighed, imødekommenhed og tolerance som en svaghed, der skal udnyttes til det yderste. Og ifølge deres menneskesyn er en svag modstander et lovligt bytte. Da jeg foretrækker at leve i et demokrati forsvarer jeg folkestyret, og jeg vil helst ikke kues af nogen. Nogle af mine observationer som muslim i vesten og nogle af mine holdninger i forhold til at bevare et liv i frihed udtrykker jeg nedenfor. Vestens kultur dominerer uden magtanvendelse fordi enhver i Vesten frivilligt har valgt at leve sådan. Islam i islamisternes form er ubøjelig og dominerer udelukkende ved tvang. Individet i islam har ingen frihed til at diskutere religionen og da religionen også er statens lov, hvordan kan demokratiet så blomstre? Jeg blev uddannet på en skole hvor muslimer, kristne og jøder fungerede sammen uden et eneste problem. Sådan fredelig sameksistens fandtes mange steder i min barndoms Mellemøsten. Balladen startede først, da islamister med Saudi oprindelse begyndte at bruge deres oliepenge til at sprede deres form for islam. Det er en ideologi som holder deres samfund tilbage i stenalderen og den vil derfor under ingen omstændigheder udvikle sig til modernisme. Islamister af dette tilsnit vil egentlig hellere bruge deres nyfundne magt til at trække verden tilbage mod sig. Da islamister ikke kan komme overens med vestens livsstil er kompromis udelukket. Når først sharia-lovene er taget i brug, kan intet ændres ved en folkeafstemning. Men det er jo utænkeligt, at Vesten vil give afkald på hvad samfundene har skabt igennem de sidste 150 år i form af forbedringer i livskvalitet. Vi må tage risikoen at leve i frihed og ikke bøje os for undertrykkelse fra en minoritet. At kritisere og stille krav til islam betragtes af nogen som racistisk, fremmed hadende, elitært osv. Men realiteten er, at selvom en god kristen skal elske sin nabo og hjælpe ham i alle henseender, ja hvad skal man så gøre hvis ens nabo er en edsvoren fjende, som vil ikke holde op med sine fjendtligheder indtil den stakkels kristne er udslettet? Jeg elsker alle dyr, tigre som krokodiller, men er ikke idiot nok til at slippe et dyr, som er genetisk bygget til at æde mig, løs i mit hus. Jeg skal nok tage mig af den slags dyr, hvis det er nødvendigt, men jeg vil sandelig tage alle forbehold overfor en sameksistens. Islamister er hjernevasket på forhånd i opdragelsen til at se alle ikke-muslimer som deres værste fjende. Dette må kristne erkende og indrette sig derefter. Pave Benedikt blev kritiseret af begge muslimske hovedretninger - og mange kristne - for at provokere islamister ved at nævne historisk sande realiteter om islams voldelig tendenser, i stedet for at forsone sig med islam. Da islam ikke kan forsone sig med andre trosretninger må kristne og muslimer derfor forstå, at Pavens opgave ikke er at forsone sig med muslimer. Pavens opgave er først og fremmest at forsvare kristendommen og sikre dens eksistens. Den 24. november 2007, afholdt Islamkritisk Netværk i Folkekirken et seminar om ”Den Danske Folkekirke og Islam”. Dagens emne fokuserede på spørgsmålet: Kan der føres en dialog mellem Islam og Kristendom? Det var første gang at en muslim (undertegnede) deltog i et af Islamkritisk Netværks seminarer. En oplevelse for mig var det uden tvivl, men også særdeles berigende. Jeg deltog aktivt i debatten og fik flere livlige diskussioner med adskillige deltagere. Seminaret var ikke en forsættelse af den tusind år gamle sædvanlige diskussion mellem parterne om princippet for et fælles grundlag til en dialog. Dagens spørgsmål var alene baseret på nutidens begivenheder efter den 11. September, 2001 og de efterfølgende handlinger fra islamistiske bevægelser rundt om i verden. Det jeg beundrede mest under mødet, var den indgående viden om islam, Koranen og islamister som oplægsholderne demonstrerede. På basis af sådan viden, kunne debatten kun være effektiv, civiliseret og målrettet. Emner som den historiske relation mellem kristendom og islam, Den Augsburgske Bekendelse, divergenser mellem muslimsk og dansk kultur, ekstremistbevægelser, konfrontation og muligheder for sameksistens baseret på historisk hændelser, samt nutidens åndelige krise præsenteredes udførligt. Optakten til en konklusion der kan bruges som svar på hovedspørgsmålet: ”Kan der føres en dialog mellem kristendom og islam?”, inkluderede: - Omtale af en tysk biskops forbud mod udsagnet ”Allah er større” til brug i et teaterstykke da udsagnet er i modstrid med det kristelige trosfundament: ”Gud, Sønnen og Den Hellige Ånd”. - At basis for Vestens succes er brug af fornuft og, ikke uvæsentlig, er kristendommens tilladelse til nytænkning af religionen. - Da de kristnes gud er treenig og muslimers gud er én, så må der være to forskellige guder. - Den treenige Gud er kernen i kristendommen. - Hvis man spørger i Vesten, hvad folk først tænker på, når de hører begreberne ”islam og muslimer”, så får man i de fleste tilfælde svaret: ” terror og ekstremisme”. - Folkekirken kan ikke finde en modpart i islam da muslimer er delt efter deres finansieringskilder, som er utallige, med hver sin agenda og derfor vil de aldrig kunne blive enige. - Kristne vil lære muslimer at acceptere kritik. - Kristendommen er helt i modsætning til Islam. Diskussionen efter de forskellige oplæg var en demonstration af en civiliseret debat mellem velforberedte mennesker uanset hvor stor afstanden kunne være imellem parterne. Sidst kom Morten Kvist med et forslag til en konklusion på dagens debat, der kan opsummeres til følgende: For at kunne føre en dialog mellem de to religioner skal muslimer acceptere: - Sund fornuft som basis for levevis. - Enhver muslims ret til at kunne konvertere til andre religioner. - Komplet lighed mellem mand og kvinde i alle henseender. - Kritik af koranen og profeten Muhammed både fra muslimer og andre. - Frihed og demokrati i vestlig forstand. - At de foregående punkter udgør en nødvendig basis for fremskridt, udvikling og bedre livskvalitet. Ved slutningen af seminaret, foreslog et par af deltagerne ordføreren at jeg, som muslim, også skulle have mulighed for at holde en tale til deltagerne. Mit oplæg var ikke velforberedt, men jeg kunne basere mine udtalelser på det jeg havde hørt under mødet, samt de forskellige diskussioner jeg havde med flere deltagere i kaffe- og frokost pauserne. De vigtigste punkter jeg kunne komme frem med var: - I Morten Kvists forslag til konklusion kan islamister ikke gå med til et eneste punkt. - For fundamentalistisk indstillede muslimer vil det at skulle bruge fornuften betyde, at de skal tænke sig til løsninger og det kan de ikke, da Koranen har svaret på alt, og de må ikke gøre brug af andre løsninger. - At tillade muslimer at konvertere til andre religioner er ikke muligt, for i islamistisk forstand findes der ingen andre religioner, da islam annullerer og erstatter alle andre trosretninger. En muslim som forlader islam, må således betragtes som ateist og hans henrettelse er nødvendig. - Lighed mellem mænd og kvinder er ikke muligt for islamister, da kvinder falder ind under mænds kontrolområde, og er givet for deres behag. Kvinder kan således ikke betragte sig selv som ligeværdige med mænd. - Da Koranen er selve Allahs ord - Han som har skabt alt i universet – og Muhammed som den sidste profet er udvalgt af Allah må således være det mest perfekte af alle mennesker. Hvordan kan man så kritisere Allah og hans profet Muhammed? - Frihed og demokrati er efter islamisternes mening også umulig, da det betyder at menneskene er fri til at vælge deres ledere og leve som de vil. Dette er imod Allahs ord, som siger, at lederen er udpeget af Allah og således ikke må modsiges. Mennesket har derfor kun én måde at leve på og det er efter Koranens anvisning. - Livskvalitet skal man ikke selv sørger for da den er bestemt af Allah og islamister forventer at Allah sørger for dem på jorden, så længe de underkaster sig ham. Med den holdning sikrer de sig endvidere en plads i paradiset hvor den bedste livskvalitet er garanteret. - Kristendommen er ikke den eneste årsag til at de vestlige kristne fik mulighed til at udvikle sig til det niveau de nu befinder sig på, men det er mennesket selv, som har udviklet sin relation til kristendommen således at den ikke står i vejen for udvikling. Mit ønske er at muslimer skal gøre det samme. Det foregående fortolker jeg således i forhold til bevarelse af vor civilisation : Flere præster udtrykte overfor mig frygt for en hævnaktion hvis de offentliggjorde deres kritik. Hvis dette er en udbredt følelse så er slaget tabt på forhånd og vi kan lige så godt aflevere Danmark til islamisterne. Vi kan og skal ikke leve i frygt. Vi er danskere i Danmark. Præster skal udtale sig til deres menigheder om deres vurderinger hvad angår Islam, muslimer, islamister, fundamentalister og ekstremister. Vi bliver nødt til at udtale os, som vi føler, uden at være bange i vores eget land. Statens institutioner har vi frembragt for at de skal fremme, udvikle og forsvare vore interesser, kultur og værdier. Staten må forsvare os mod hævnaktioner. For overhovedet at kunne føre dialog, skal parterne være nogenlunde overens om forståelsen af fundamentet for et fredeligt liv af høj kvalitet med tankefrihed og mulighed for udfoldelse. Der skal være en rimelig fælles forståelse af indholdet og kvaliteten af begreber som civilisation og videnskab, og man skal være enige om hvilke principper der må styre samfundet og forandringernes retning. Europæere for trehundrede år siden kunne ikke sammenlignes videnskabeligt eller kulturelt med de fjer beklædte indianere fra de amerikanske kontinenter og derfor var dialogen umulig. Ligeledes er forskellen mellem Vestens livs forståelse og de islamistiske landes univers i dag så ufattelig stor, at en fornuftig dialog ikke kan føres mellem dem. For at to parter kan nå til enighed må de acceptere en slags kompromis, hvor begge flytter sig fra hver sin holdning til et tredje standpunkt som de kan være fælles om. Vesten og kristendom har tradition for at udvikle sig mod kompromisser, der kan anerkendes i det fællesskab, vi kalder samfundet. Det er sket og sker til stadighed gennem den demokratiske proces samt ny åndelig tænkning. En lignende aktivitet er umulig for islamister, da islam udover at være en religion også er en ideologi om samfundets indretning og folks livsmønstre, der i islamisternes optik gør en ende på alle andres ideologier og livsmønstre. I islamisternes bevidsthed er den islamiske ideologi både naturlig og fuldendt, og derfor kan den hverken diskuteres eller ændres. Vi kender alle sammen mange eksempler på forskellen mellem den vestlig kultur og islamisternes og alligevel kan mange se mulighed for dialog. Men når eksempelvis en islamist forlanger af sin kone, at hun skal amme den mandlige kollega hun deler kontor med på arbejdspladsen, så det i religiøs forstand bliver lovligt for hende at være alene med manden i et rum uden opsyn (ved at amme manden betragtes kvinden således som hans mor), så må jeg melde fra i dialogen. For at kunne føre en dialog, skal islam reformeres af muslimer. Alt, som strider mod et moderne samfunds menneskeforståelse og livsmønster skal først kategoriseres udførligt og drøftes blandt de muslimer, som ønsker at reformere islam. Derefter kan der vælges fra koranen og hadith (fortællinger om profeten Muhammeds udsagn og handlemåder) hvad der kan bruges i dag og i den nærmeste fremtid, for at muslimer vil være i stand til at leve i takt med menneskehedens fremskridt. Resten, som ikke kan bruges, må klart betegnes som uanvendeligt og fundamentalisterne må gives en rationel forklaring på hvorfor disse deler af trosgrundlaget er ubrugeligt i moderne tid. For at den plan kan gennemføres, skal der være et rimeligt antal tapre muslimer, der tør tage udfordringen op og arbejde mod målet. Disse muslimske personligheder kan man i dag møde rundt om i verden, uden at de er etableret i en organiseret bevægelse. Disse modige mennesker må desuden leve under politibeskyttelse pga. trusler fra islamister. Men enighed gør stærk. Jeg forestiller mig derfor en slags organisation eller netværk med en offentligt tilgængelig medlemsliste, som er jævnt opdateret, således at den overfor den øvrige verden kan optræde som en troværdig bevægelse. En sådan gruppe vil finde mange tilhængere samt erholde finansiel, politisk og moralsk støtte fra alle verdens dele. Første skridt vil være en verdensomspændende annoncekampagne med en invitation om deltagelse, til de som finder bevægelsens mål kompatibel med den måde, de ønsker at leve på i fremtiden.