I en artikel i City Journal hævder Theodore Dalrymple overbevisende, at Islam hurtigt er ved at blive vor tids Marxisme.
I følgende tages Dalrymple´s analyse et skridt videre. Islam er ikke simpelthen det alternativ, som dagens angstredne, fremmedgjorte ungdom vender sig mod, fordi marxismen i intellektuelle kredse er aftagende; dens ekstremisme og vold resonerer fint med det tyvende århundredes socialistiske revolutionære; og de har gjort Jihad gyldig, som en essentiel komponent i deres politiske og intellektuelle strategi, i deres bestræbelser på at genoplive det tyvende århundredes Marxisme.
Lad os se på strategien, og hvordan den har udviklet sig til at inkludere islamiske fanatikere.
Multikulturalisme og Politisk Korrekthed er to af de fundamentale pseudo-intellektuelle, quasi-religiøse grundbegreber der er blevet udbredt af intellektuelle, der ikke var i stand til forlade socialismen, selv efter dens knusende fejlslag i det tyvende århundrede. Sammen med en tredje komponent Radikal ”Miljøisme”, udgøres de tre nøglefundamenter i venstrefløjens dogme, der langsomt, men uophørligt, er blevet absorberet på alle niveauer i vestlig kultur i de seneste årtier – men primært siden Den Kolde Krig.
Alle tre nøglefundamenter er blevet inkorporeret i de fleste folkeskolecurricula, såvel som curricula i vestlige universiteter og gymnasier. Samlet er de det toksiske biprodukt af postmoderne relativisme.
Og i takt med, at disse neo-marxistiske fascister er blevet fuldstændigt gennemsyrede af denne toksiske bryg, bliver ethvert forsøg på at validere den neo-marxistiske præmis, eller teste dens værdi, mødt med hysteriske anklager om racisme, sexisme, homofobi, islamofobi, imperialisme, snæversyn og – værst af alt – intolerance, usensitivitet eller hykleri.
De neo-marxistiske fascisters selvretfærdighed er sådan, at de er stærkt overbeviste om, at det er retfærdiggjort (selv i deres ”pacifistiske” kostume) voldeligt at angribe og/eller intimidere enhver, de er uenige med.
Det er tilfældigvis sådan, at disse grundbegreber (Multikulturalisme, Politisk Korrekthed og Radikal ”Miljøisme”) repræsenterer tre af fire søjler, der er grundlaget for en voksende epistemologisk, etisk og politisk strategi, som socialismens levninger har konceptueret og implementeret, for at undgå at deres ideologi ender i historiens skraldespand.
Og hvad mere interessant er, at mens de tilskynder og muliggør Islam med de tre søjler, så hjælper og tilskynder Islamfascisterne dem, ved at bruge den fjerde søjle – terrorisme.
Vi kan se på de fire søjler som værende grunden til, at vi i øjeblikket er vidner til en socialistisk genvækkelse, og de store hurtige fremskridt fra Islamisk Jihad i hele verden.
Dalrymple´s artikel antyder, at Islam har lånt marxismens klæder; men jeg antyder, at de to er forenede i et fornuftsægteskab; og at denne forening er det 21 århundredes reinkarnation af den fejlslagne, umenneskelige, uprogressive ideologi, bedre kendt som Marxisme.
Osama bin Laden leverede i sit seneste stridsskrift mod Vesten, på årsdagen for 9/11, en fuldt optrukket integration af alle ovenstående socialistiske/marxistiske standpunkter, i sin retfærdiggørelse for Jihad og bevidstløs vold.
”Konverter eller dø” er ikke kun Al-Qaeda´s favoritultimatum, det er et motto adopteret fra vores venner neo-marxisterne.
I følgende tages Dalrymple´s analyse et skridt videre. Islam er ikke simpelthen det alternativ, som dagens angstredne, fremmedgjorte ungdom vender sig mod, fordi marxismen i intellektuelle kredse er aftagende; dens ekstremisme og vold resonerer fint med det tyvende århundredes socialistiske revolutionære; og de har gjort Jihad gyldig, som en essentiel komponent i deres politiske og intellektuelle strategi, i deres bestræbelser på at genoplive det tyvende århundredes Marxisme.
Lad os se på strategien, og hvordan den har udviklet sig til at inkludere islamiske fanatikere.
Multikulturalisme og Politisk Korrekthed er to af de fundamentale pseudo-intellektuelle, quasi-religiøse grundbegreber der er blevet udbredt af intellektuelle, der ikke var i stand til forlade socialismen, selv efter dens knusende fejlslag i det tyvende århundrede. Sammen med en tredje komponent Radikal ”Miljøisme”, udgøres de tre nøglefundamenter i venstrefløjens dogme, der langsomt, men uophørligt, er blevet absorberet på alle niveauer i vestlig kultur i de seneste årtier – men primært siden Den Kolde Krig.
Alle tre nøglefundamenter er blevet inkorporeret i de fleste folkeskolecurricula, såvel som curricula i vestlige universiteter og gymnasier. Samlet er de det toksiske biprodukt af postmoderne relativisme.
Og i takt med, at disse neo-marxistiske fascister er blevet fuldstændigt gennemsyrede af denne toksiske bryg, bliver ethvert forsøg på at validere den neo-marxistiske præmis, eller teste dens værdi, mødt med hysteriske anklager om racisme, sexisme, homofobi, islamofobi, imperialisme, snæversyn og – værst af alt – intolerance, usensitivitet eller hykleri.
De neo-marxistiske fascisters selvretfærdighed er sådan, at de er stærkt overbeviste om, at det er retfærdiggjort (selv i deres ”pacifistiske” kostume) voldeligt at angribe og/eller intimidere enhver, de er uenige med.
Det er tilfældigvis sådan, at disse grundbegreber (Multikulturalisme, Politisk Korrekthed og Radikal ”Miljøisme”) repræsenterer tre af fire søjler, der er grundlaget for en voksende epistemologisk, etisk og politisk strategi, som socialismens levninger har konceptueret og implementeret, for at undgå at deres ideologi ender i historiens skraldespand.
Og hvad mere interessant er, at mens de tilskynder og muliggør Islam med de tre søjler, så hjælper og tilskynder Islamfascisterne dem, ved at bruge den fjerde søjle – terrorisme.
Vi kan se på de fire søjler som værende grunden til, at vi i øjeblikket er vidner til en socialistisk genvækkelse, og de store hurtige fremskridt fra Islamisk Jihad i hele verden.
Dalrymple´s artikel antyder, at Islam har lånt marxismens klæder; men jeg antyder, at de to er forenede i et fornuftsægteskab; og at denne forening er det 21 århundredes reinkarnation af den fejlslagne, umenneskelige, uprogressive ideologi, bedre kendt som Marxisme.
Osama bin Laden leverede i sit seneste stridsskrift mod Vesten, på årsdagen for 9/11, en fuldt optrukket integration af alle ovenstående socialistiske/marxistiske standpunkter, i sin retfærdiggørelse for Jihad og bevidstløs vold.
”Konverter eller dø” er ikke kun Al-Qaeda´s favoritultimatum, det er et motto adopteret fra vores venner neo-marxisterne.
