Regeringen vil have indført en systematisk og individuel vurdering af de danske skoleelevers kreativitet og samerbejdsevne, et forslag som Dansk Folekpartis uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe, vender sig kraftig imod:
"Jeg har meget vanskeligt ved at forstå, hvordan en borgerlig regering kan hoppe på sådan et påfund. Man kan ikke opstille en eller anden statslig formel for, hvordan man er en god kammerat, og jeg er imod, at skolen skal til at bedømme børnenes personlighed. Det er i virkeligheden et totalitært projekt,” siger hun.
Men de Konservatives uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov, vil gerne forsvare idéen.
”Jeg er ikke enig med Marlene Harpsøe, og jeg tror sagtens, at vi kan tale os til rette om det, for hun har vist misforstået, hvad det går ud på. Der er jo ikke tale om, at vi skal måle på elevernes holdninger, eller om de opfører sig på en bestemt måde. Der er tale om, at vi skal måle på kompetencer som kreativitet og samarbejdsevner, og det er der ikke noget totalitært over. Vi skal bare begynde at måle på noget, som i forvejen er et mål for folkeskolen. Der står i folkeskoleloven, at vi skal give eleverne de kompetencer, og så vil vi bare måle på det, så det kommer frem i lyset, om det lykkes for lærerne at give eleverne de kompetencer eller ej,” siger Rasmus Jarlov til 180Grader.dk.
Kan det ikke let blive nogle meget subjektive mål, som dårlige lærere kan bruge til at slå elever, de ikke kan lide, i hovedet med? Hvordan skal man som elev forsvare sig imod en påstand om, at man ikke er kreativ nok eller samarbejdsvillig nok?
”Det kommer an på, hvordan man bruger det. Jeg forestiller mig ikke, at man kan dumpe i samarbejdsevner eller kreativitet, og i virkeligheden kommer lærerne allerede med den slags vurderinger under forældresamtaler. Det vil vi bare gøre mere systematisk, og det bliver det efter min mening mindre subjektivt af, fordi man vil gøre det mere ens på skolerne.”
Er det noget, der skal stå i en karakterbog?
”Det kunne blive noget, der supplerede karaktererne, men det skal ikke være noget, man kan dumpe på. Vi vil godt have nogen objektive målinger af det, men hvilken model vi lige lander på, vil jeg ikke lægge mig fast på.”
Men hvordan skal en elev forsvare sig, hvis han synes, det er uretfærdigt, at han er blevet stemplet som ’ikke samarbejdsvillig nok’ eller ’ikke kreativ nok’?
”Der kunne jo eksempelvis komme en censor på, så det ikke alene var lærerens mening, der afgjorde det, men faktisk også en udefrakommende vurdering.”
Hvordan skal en udefrakommende vurdere, hvordan en elev er i det daglige arbejde i klassen?
”Det kan man se ved projektarbejde. Der kan man vurdere, hvordan eleverne fungerer sammen. Der kan man se, om eleverne har formået at lave et godt samarbejde, og om det er kreativt, det de har lavet.”
Der kan vel ikke sidde en censor og overvåge eleverne i de mange timer, det tager at lave et projektarbejde?
”Nej, det kan der ikke. Det vil være ressourcemæssigt uforsvarligt, men jeg mener stadig, at det vil være relevant at kigge på de her parametre på en mere systematisk måde.”
Men så har du jo ikke givet mig svar på, hvordan en elev, der føler sig urimeligt behandlet af sin lærer, kan forsvare sig selv. Der er jo ingen censor, som kan overvåge, hvordan sådan et samarbejde eller en kreativ proces er foregået.
”Eleverne vil ikke have større behov for at forsvare sig, end de allerede har i dag, når læreren afgiver deres subjektive meninger ved forældresamtaler. Der bliver ikke tale om, at du skal kunne dumpe i det her, det skal bare gøres mere systematisk. Man kunne eksempelvis have et skema, hvor lærerne krydser af på forskellige parametre, i stedet for at det bare bliver en løs snak om, hvordan det går.”
Får man et papir, som kan følge en videre i gymnasiet eller andre steder?
”Nej, det forestiller jeg mig ikke. Det skal ikke være en straffeattest eller lignende. Det er bare en måde at sikre en systematisk evaluering af den enkelte elev på.”
Hvad skal det papir så bruges til?
”Det skal bruges til at sikre, at der kommer fokus på de her områder. Når jeg er blevet evalueret på min arbejdsplads, så har vi også haft systematiske tilbagemeldinger på andet end de helt hårde facts. Der har vi også haft skemaer, hvor jeg f.eks. har fået feedback fra mine medarbejdere, om jeg er en god leder, og hvordan min kommunikation er. Jeg kan udmærket forestille mig, at man i skolen har en form for skema, hvor lærerne giver deres vurdering af, hvordan eleverne fungerer på de områder.”
Hvis nogen har den holdning, at skolens opgave er at lære børnene nogle rent faglige ting, mens familien må tage sig af børnenes mere personlige udvikling, herunder at sørge for at de bliver ordentlige mennesker, hvad mener du så om det?
”Vi er slet ikke derhenne, hvor det handler om at definere, hvordan man er et ordentligt menneske. Vi er derhenne, hvor det handler om at give eleverne nogle kompetencer i samarbejde og kreativitet. Det er ikke en vurdering af, om man er et godt eller skidt menneske, eller om man har den rigtige livsindstilling. Det er slet ikke der, vi er henne. Man skal vurdere eleverne på samarbejdsevner og kreativitet, og det mener jeg er meget efterspurgt på arbejdspladserne, og jeg mener bestemt, at vi kan have en forventning om, at skolen hjælper eleverne med at udvikle det,” siger Rasmus Jarlov til 180Grader.dk.
"Jeg har meget vanskeligt ved at forstå, hvordan en borgerlig regering kan hoppe på sådan et påfund. Man kan ikke opstille en eller anden statslig formel for, hvordan man er en god kammerat, og jeg er imod, at skolen skal til at bedømme børnenes personlighed. Det er i virkeligheden et totalitært projekt,” siger hun.
Men de Konservatives uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov, vil gerne forsvare idéen.
”Jeg er ikke enig med Marlene Harpsøe, og jeg tror sagtens, at vi kan tale os til rette om det, for hun har vist misforstået, hvad det går ud på. Der er jo ikke tale om, at vi skal måle på elevernes holdninger, eller om de opfører sig på en bestemt måde. Der er tale om, at vi skal måle på kompetencer som kreativitet og samarbejdsevner, og det er der ikke noget totalitært over. Vi skal bare begynde at måle på noget, som i forvejen er et mål for folkeskolen. Der står i folkeskoleloven, at vi skal give eleverne de kompetencer, og så vil vi bare måle på det, så det kommer frem i lyset, om det lykkes for lærerne at give eleverne de kompetencer eller ej,” siger Rasmus Jarlov til 180Grader.dk.
Kan det ikke let blive nogle meget subjektive mål, som dårlige lærere kan bruge til at slå elever, de ikke kan lide, i hovedet med? Hvordan skal man som elev forsvare sig imod en påstand om, at man ikke er kreativ nok eller samarbejdsvillig nok?
”Det kommer an på, hvordan man bruger det. Jeg forestiller mig ikke, at man kan dumpe i samarbejdsevner eller kreativitet, og i virkeligheden kommer lærerne allerede med den slags vurderinger under forældresamtaler. Det vil vi bare gøre mere systematisk, og det bliver det efter min mening mindre subjektivt af, fordi man vil gøre det mere ens på skolerne.”
Er det noget, der skal stå i en karakterbog?
”Det kunne blive noget, der supplerede karaktererne, men det skal ikke være noget, man kan dumpe på. Vi vil godt have nogen objektive målinger af det, men hvilken model vi lige lander på, vil jeg ikke lægge mig fast på.”
Men hvordan skal en elev forsvare sig, hvis han synes, det er uretfærdigt, at han er blevet stemplet som ’ikke samarbejdsvillig nok’ eller ’ikke kreativ nok’?
”Der kunne jo eksempelvis komme en censor på, så det ikke alene var lærerens mening, der afgjorde det, men faktisk også en udefrakommende vurdering.”
Hvordan skal en udefrakommende vurdere, hvordan en elev er i det daglige arbejde i klassen?
”Det kan man se ved projektarbejde. Der kan man vurdere, hvordan eleverne fungerer sammen. Der kan man se, om eleverne har formået at lave et godt samarbejde, og om det er kreativt, det de har lavet.”
Der kan vel ikke sidde en censor og overvåge eleverne i de mange timer, det tager at lave et projektarbejde?
”Nej, det kan der ikke. Det vil være ressourcemæssigt uforsvarligt, men jeg mener stadig, at det vil være relevant at kigge på de her parametre på en mere systematisk måde.”
Men så har du jo ikke givet mig svar på, hvordan en elev, der føler sig urimeligt behandlet af sin lærer, kan forsvare sig selv. Der er jo ingen censor, som kan overvåge, hvordan sådan et samarbejde eller en kreativ proces er foregået.
”Eleverne vil ikke have større behov for at forsvare sig, end de allerede har i dag, når læreren afgiver deres subjektive meninger ved forældresamtaler. Der bliver ikke tale om, at du skal kunne dumpe i det her, det skal bare gøres mere systematisk. Man kunne eksempelvis have et skema, hvor lærerne krydser af på forskellige parametre, i stedet for at det bare bliver en løs snak om, hvordan det går.”
Får man et papir, som kan følge en videre i gymnasiet eller andre steder?
”Nej, det forestiller jeg mig ikke. Det skal ikke være en straffeattest eller lignende. Det er bare en måde at sikre en systematisk evaluering af den enkelte elev på.”
Hvad skal det papir så bruges til?
”Det skal bruges til at sikre, at der kommer fokus på de her områder. Når jeg er blevet evalueret på min arbejdsplads, så har vi også haft systematiske tilbagemeldinger på andet end de helt hårde facts. Der har vi også haft skemaer, hvor jeg f.eks. har fået feedback fra mine medarbejdere, om jeg er en god leder, og hvordan min kommunikation er. Jeg kan udmærket forestille mig, at man i skolen har en form for skema, hvor lærerne giver deres vurdering af, hvordan eleverne fungerer på de områder.”
Hvis nogen har den holdning, at skolens opgave er at lære børnene nogle rent faglige ting, mens familien må tage sig af børnenes mere personlige udvikling, herunder at sørge for at de bliver ordentlige mennesker, hvad mener du så om det?
”Vi er slet ikke derhenne, hvor det handler om at definere, hvordan man er et ordentligt menneske. Vi er derhenne, hvor det handler om at give eleverne nogle kompetencer i samarbejde og kreativitet. Det er ikke en vurdering af, om man er et godt eller skidt menneske, eller om man har den rigtige livsindstilling. Det er slet ikke der, vi er henne. Man skal vurdere eleverne på samarbejdsevner og kreativitet, og det mener jeg er meget efterspurgt på arbejdspladserne, og jeg mener bestemt, at vi kan have en forventning om, at skolen hjælper eleverne med at udvikle det,” siger Rasmus Jarlov til 180Grader.dk.
