En del af forklaringen på at Vesten har så svært ved kapere, hvordan den både skal forstå og ordentligt adressere islamisk terrorisme, er den kontekst i hvilken den såkaldte krig mod terror udspiller sig. Konteksten er et bredere sammenstød mellem ideologier, der indeholder langt mere en civilisationernes sammenstød.
Der er tre store ideologier der i dag konkurrer om indflydelsen i verden i dag – Sekularisme, Kristendom og Islam. Alle tre ideologier har interne delinger, og der findes andre konkurrerende, relativt mindre ideologier, der bidrager til den overordnede kompleksitet.
En del af problemet Vesten har med at modstå Islam og erkendende den grad af trussel Islam påfører, er kulturkrigen mellem den sekulære venstrefløj levnene fra kristen kultur i vestlige samfund. Den kulturelle krig mellem disse vestlige ideologier udspiller sig meget som konflikten mellem det byzantinske imperium og det persiske imoerium i det syvende århundrede. Krigen gør begge sårbare overfor Islam.
I tilknytning til kulturkrigen i Vesten har den sekulære venstrefløj udviklet en ideologisk overbevisning, der er så stærk, at den meget ligner en religiøs overbevisning. Disse overbevisninger påvirker dybt modstandskraften mod Islam´s fremrykning. Én af disse overbevisninger er multikulturalisme. I bedste fald indeholder multikulturalismen store sandheder. Den har lært Vesten at sætte pris på, hvad der kan sættes pris på i andre kulturer, og acceptere hvad der kan accepteres i andre kulturer. Multikulturalisme har i bedste fald pacificeret en naturlig tendens til tøjlesløs xenofobi.
I værste fald har multikulturalisme skabt en situation, hvori alle facetter af andre kulturer skal accepteres – uanset hvor ondsindet den er – med risiko for store konsekvenser for de der nægter at acceptere dette. Straffen for denne uortodoksi er eksklusion og mærkaten som snæversynet og racistisk, for at nægte at acceptere nogen eller alle fremmede kulturer og religioner som ligeværdige.
Den mørke side af multikulturalisme resulterer i, at Vesten nægter at tage passende skridt mod Islam. Den sekulære venstrefløj laver eksempelvis undskyldninger for islamisk behandling af kvinder og anden intolerant adfærd, som den med voldsom vildskab ville have udvist, hvis dette havde udspillet sig blandt vestlige. Multikulturalisme får endog nogle vestlige til at nægte at indrømme, at Islam udgør alvorlige farer. Dette tvinger mange til at hævde, at Islam i sig selv ikke bør frygtes. Multikulturalisme agerer meget som i aztekernes mytologi, der ledte aztekerne til at tro, at spanierne var tilbagevendende guder, som tillod spanierne at opnå strategiske fordele, før slagets linier blev trukket op.
Multikulturalisme har den samme effekt på vestlig kultur. Den tillader Islam at trænge dybt ind i vestlig kultur, og forhindrer kampen mod Islam. Faktisk forhindrer den erkendelsen af hvem fjenden præcist er, og hvad der driver fjenden. Den gør det i så stort et omfang, at vi kæmper en kamp mod terror, og ikke en kamp mod den religion der driver terroren, og som vil fortsætte med at drive den terror indtil den standses. Når vestlige på ét eller andet tidspunkt erkender den grad af dødstrussel Islam repræsenterer, kan Vesten meget vel finde sig selv i den samme uholdbare position som aztekerne.
Alene at foreslå at det er Islam der truer freden og sikkerheden, og at det er Islam vi må beskytte os mod, får mange vestlige til at råbe ”snæversyn”. Et sådan forslag ser du, er kættersk i en ideologi drevet af multikulturalisme.
Det er samspillet mellem kulturkrigen og truslen fra Islam, der meget vel kan forårsage katastrofal skade mod Vesten. Islam burde let kunne holdes i skak, når man tager Vesten´s overlegne ressourcer og teknologi i betragtning. Men hvis man hører mange venstreorienterede beskrive den nuværende situation, så frygter de kristendommen mere end Islam. De opfatter Bush som værende langt mere ond end Osama bin Laden. De anser U.S.A. for værende den største trussel mod verdensfreden, og de leder vidt og bredt efter intellektuelle som Ward Churchill og Noam Chomsky for at høre hvorfor dette er tilfældet.
Mange venstreorienterede er så forkrampede i deres anti-vestlige overbevisning, at de anser 9/11 for værende en vestlig konspiration. En sådan mangel på sammenhold muliggør for Islam at skride frem i dele af Vesten, hvor Islam aldrig tidligere har haft nogen signifikant indflydelse.
Islam skrider frem grundet ignorance og oliepenge. Venstreorienterede sekularister har taget kontrol over en stor del af Vesten´s uddannelsessystem, og dominerer derfor meget af den formelle offentlige uddannelse i Vesten.
Disse venstreorienterede bruger kontrollen med uddannelsessystemet til at fremme multikulturalisme. De har enten velvilligt eller svigagtigt omskrevet spillet en rolle i genskrivningen af historien om Islam, således at mange vestlige ikke har nogen idé om hvor stor ødelæggelse og rædsel Islam historisk har forårsaget. Spørg mange vestlige om den først konflikt Islam og kristendommen imellem og mange vil uvidende og ubøjelig sværge på, at det var det ”onde Vesten” der angreb de ”fredelige muslimer” under Korstogene. Venstrefløjen ignorerer og rationaliserer islamiske invaderendes århundreders angreb på Europa og andre civilisationer, der ledte op til Korstogene.
Mange vestlige fodres kontinuerligt med alskens kritik om vestlig kultur det modtagelige sind kan næres med, men negativ tale om andre kulturer ignoreres og rationaliseres ofte. Faktisk bebrejdes Vesten for mange af andre kulturers uheldige sider. Spørg Noam Chomsky, og han vil fortælle dig, at hvad der gik galt med islamisk kultur skete som et resultat af vestlig imperialisme.
Som Bernard Lewis pegede på så synes Noam Chomsky at være indifferent overfor, at noget andet må have været sket, der kunne tillade Vesten at blive så relativt stærk, at den, efter i århundreder næsten at være overrumplet af islamiske invaderende, nu dominerede den islamiske verden. For mange venstreorienterede er Noam Chomsky det ypperste udtryk for politisk moral og oplysning i Vesten.
Det skal retfærdigvis siges, at den politiske højrefløj er mindst lige så bebrejdelsesværdig som venstrefløjen for den massive overførsel af velstand til Mellemøsten i bytte for olie. Den velstand har givet den islamiske verden de finansielle midler der skal til for at sprede den islamiske doktrin verden over. Det var intet andet end ignorance omkring Islam´s natur, der tillod overførsel af så massiv velstand at forekomme med liden, hvis overhovedet nogen, forståelse for de langsigtede implikationer. Selv da ubestridelige beviser blev afslørede, at olien finansierede Radikal Islam indenfor vore grænser, blev meget lidt gjort for at stoppe dette. Værre endnu.
Meget lidt kan gøres for at stoppe dette uden at bryde loven. Islam bruger loven imod os, som et skjold til udbredelsen af en ideologi der udtrykkeligt søger at underminere vort samfund, og lovene sikrer den kontinuerlige fremgang. Venstrefløjen vil aldrig tillade love der hindrer spredningen af Radikal Islam, selv om disse værdier venstrefløjen fremmer synes at være i strid med Islam.
Summeret kan man sige, at alle forsøg på at udelukke Islam og modsætte sig terrorisme forårsaget af Islam, finder sted i konteksten af Vesten´s kulturkrig. Venstrefløjen synes mere interesseret i at fortsætte kulturkrigen, og bruge Islam som et våben i kulturkrigen, mere end forene sig med levnene af kristen kultur for at besejre fjenden der er en dødelig trussel mod begge vestlige trossystemer.
Det er ikke nødvendigvis sådan, at alle venstreorienterede er ignoranter i forhold til Islam. Mange vælger af forskellige årsager at ignorere truslen. Mange venstreorienterede synes at mene, at de må fornægte virkeligheden omkring Islam, for at undgå antænde krigens flammer, eller for at undgå at forråde multikulturalismens principper.
Venstrefløjen kan ikke mere indrømme, at multikulturalismen i sin yderlighed er farlig, end muslimerne kan indrømme, at jihad er umoralsk og farlig. Begge er slaver af deres ideologi og trossystem. Mens Vesten kæmper en krig mod terror, fortsætter årsagen til terror sine angreb på vestlig civilisation, ikke bare ustoppet, men velkomment som en ønskværdig tilføjelse det multikulturelle miks. Dette er sandt bortset fra det faktum, at der er overvældende beviser i Europa der afslører, at når muslimske immigranter bliver tilstrækkeligt stærke, vil de fortrænge de fleste andre kulturelle indflydelser og de fleste ikke-muslimer fra områder muslimerne dominerer, og de vil ikke blot ikke assimileres, men forsøge at omvende deres værtskultur til at blive en del af den islamiske verden.
Beviserne bevidner, at nogle muslimer også vil terrorisere værtskultur. Dermed siges ikke, at alle muslimer vil deltage. Det vil de fleste ikke. Men en betydelig procentdel vil, og resten vil, måske ufrivilligt, agere skjold for at skjule og legitimere den del der sil søge at udrydde os.
Hvor lang tid vil der eksempelvis gå før ikke-muslimer ikke vil turde bevæge sig ind i tæt muslimsk befolkede områder? Når dette sker så tro ikke et øjeblik, at venstrefløjen vil erkende deres fejl. Næ, de vil hævde, at det er fattigdom, fordomme, racisme, diskrimination eller et miks af disse der har forårsaget dette, og, ja du gættede det, at vi kan løse problemet ved at implementere venstrefløjens politiske agenda.
Mange venstreorienterede har et så indædt had til vestlig kultur, der er blevet indoktrineret ind i dem, og så uudsletteligt indprentet i deres psyke, at de ikke længere synes at mene, at vestlig kultur bør bevares. Om noget synes de at have en vision om hvad vestlig kultur kunne blive, der er værd at bevare.
Venstreorienterede synes lige så målrettede som det femte århundredes romere under vestlige himmelstrøgs imperium, at opleve en mindre avanceret kulturs ødelæggelse af deres kultur, og for mange af de samme grunde.
Vort demokrati kan kun modstå en vis mængde islamisk indflydelse. Vi kan enten modsætte os den islamiske tidevandsbølges indflydelse, eller vor kultur vil enten forsvinde eller blive så forandret, at den vil være uigenkendelig. Det kan tage 50 år, eller det kan tage 500 år, men det vil ske, hvis ikke vi ændrer, den kurs vi er på.
Der er tre store ideologier der i dag konkurrer om indflydelsen i verden i dag – Sekularisme, Kristendom og Islam. Alle tre ideologier har interne delinger, og der findes andre konkurrerende, relativt mindre ideologier, der bidrager til den overordnede kompleksitet.
En del af problemet Vesten har med at modstå Islam og erkendende den grad af trussel Islam påfører, er kulturkrigen mellem den sekulære venstrefløj levnene fra kristen kultur i vestlige samfund. Den kulturelle krig mellem disse vestlige ideologier udspiller sig meget som konflikten mellem det byzantinske imperium og det persiske imoerium i det syvende århundrede. Krigen gør begge sårbare overfor Islam.
I tilknytning til kulturkrigen i Vesten har den sekulære venstrefløj udviklet en ideologisk overbevisning, der er så stærk, at den meget ligner en religiøs overbevisning. Disse overbevisninger påvirker dybt modstandskraften mod Islam´s fremrykning. Én af disse overbevisninger er multikulturalisme. I bedste fald indeholder multikulturalismen store sandheder. Den har lært Vesten at sætte pris på, hvad der kan sættes pris på i andre kulturer, og acceptere hvad der kan accepteres i andre kulturer. Multikulturalisme har i bedste fald pacificeret en naturlig tendens til tøjlesløs xenofobi.
I værste fald har multikulturalisme skabt en situation, hvori alle facetter af andre kulturer skal accepteres – uanset hvor ondsindet den er – med risiko for store konsekvenser for de der nægter at acceptere dette. Straffen for denne uortodoksi er eksklusion og mærkaten som snæversynet og racistisk, for at nægte at acceptere nogen eller alle fremmede kulturer og religioner som ligeværdige.
Den mørke side af multikulturalisme resulterer i, at Vesten nægter at tage passende skridt mod Islam. Den sekulære venstrefløj laver eksempelvis undskyldninger for islamisk behandling af kvinder og anden intolerant adfærd, som den med voldsom vildskab ville have udvist, hvis dette havde udspillet sig blandt vestlige. Multikulturalisme får endog nogle vestlige til at nægte at indrømme, at Islam udgør alvorlige farer. Dette tvinger mange til at hævde, at Islam i sig selv ikke bør frygtes. Multikulturalisme agerer meget som i aztekernes mytologi, der ledte aztekerne til at tro, at spanierne var tilbagevendende guder, som tillod spanierne at opnå strategiske fordele, før slagets linier blev trukket op.
Multikulturalisme har den samme effekt på vestlig kultur. Den tillader Islam at trænge dybt ind i vestlig kultur, og forhindrer kampen mod Islam. Faktisk forhindrer den erkendelsen af hvem fjenden præcist er, og hvad der driver fjenden. Den gør det i så stort et omfang, at vi kæmper en kamp mod terror, og ikke en kamp mod den religion der driver terroren, og som vil fortsætte med at drive den terror indtil den standses. Når vestlige på ét eller andet tidspunkt erkender den grad af dødstrussel Islam repræsenterer, kan Vesten meget vel finde sig selv i den samme uholdbare position som aztekerne.
Alene at foreslå at det er Islam der truer freden og sikkerheden, og at det er Islam vi må beskytte os mod, får mange vestlige til at råbe ”snæversyn”. Et sådan forslag ser du, er kættersk i en ideologi drevet af multikulturalisme.
Det er samspillet mellem kulturkrigen og truslen fra Islam, der meget vel kan forårsage katastrofal skade mod Vesten. Islam burde let kunne holdes i skak, når man tager Vesten´s overlegne ressourcer og teknologi i betragtning. Men hvis man hører mange venstreorienterede beskrive den nuværende situation, så frygter de kristendommen mere end Islam. De opfatter Bush som værende langt mere ond end Osama bin Laden. De anser U.S.A. for værende den største trussel mod verdensfreden, og de leder vidt og bredt efter intellektuelle som Ward Churchill og Noam Chomsky for at høre hvorfor dette er tilfældet.
Mange venstreorienterede er så forkrampede i deres anti-vestlige overbevisning, at de anser 9/11 for værende en vestlig konspiration. En sådan mangel på sammenhold muliggør for Islam at skride frem i dele af Vesten, hvor Islam aldrig tidligere har haft nogen signifikant indflydelse.
Islam skrider frem grundet ignorance og oliepenge. Venstreorienterede sekularister har taget kontrol over en stor del af Vesten´s uddannelsessystem, og dominerer derfor meget af den formelle offentlige uddannelse i Vesten.
Disse venstreorienterede bruger kontrollen med uddannelsessystemet til at fremme multikulturalisme. De har enten velvilligt eller svigagtigt omskrevet spillet en rolle i genskrivningen af historien om Islam, således at mange vestlige ikke har nogen idé om hvor stor ødelæggelse og rædsel Islam historisk har forårsaget. Spørg mange vestlige om den først konflikt Islam og kristendommen imellem og mange vil uvidende og ubøjelig sværge på, at det var det ”onde Vesten” der angreb de ”fredelige muslimer” under Korstogene. Venstrefløjen ignorerer og rationaliserer islamiske invaderendes århundreders angreb på Europa og andre civilisationer, der ledte op til Korstogene.
Mange vestlige fodres kontinuerligt med alskens kritik om vestlig kultur det modtagelige sind kan næres med, men negativ tale om andre kulturer ignoreres og rationaliseres ofte. Faktisk bebrejdes Vesten for mange af andre kulturers uheldige sider. Spørg Noam Chomsky, og han vil fortælle dig, at hvad der gik galt med islamisk kultur skete som et resultat af vestlig imperialisme.
Som Bernard Lewis pegede på så synes Noam Chomsky at være indifferent overfor, at noget andet må have været sket, der kunne tillade Vesten at blive så relativt stærk, at den, efter i århundreder næsten at være overrumplet af islamiske invaderende, nu dominerede den islamiske verden. For mange venstreorienterede er Noam Chomsky det ypperste udtryk for politisk moral og oplysning i Vesten.
Det skal retfærdigvis siges, at den politiske højrefløj er mindst lige så bebrejdelsesværdig som venstrefløjen for den massive overførsel af velstand til Mellemøsten i bytte for olie. Den velstand har givet den islamiske verden de finansielle midler der skal til for at sprede den islamiske doktrin verden over. Det var intet andet end ignorance omkring Islam´s natur, der tillod overførsel af så massiv velstand at forekomme med liden, hvis overhovedet nogen, forståelse for de langsigtede implikationer. Selv da ubestridelige beviser blev afslørede, at olien finansierede Radikal Islam indenfor vore grænser, blev meget lidt gjort for at stoppe dette. Værre endnu.
Meget lidt kan gøres for at stoppe dette uden at bryde loven. Islam bruger loven imod os, som et skjold til udbredelsen af en ideologi der udtrykkeligt søger at underminere vort samfund, og lovene sikrer den kontinuerlige fremgang. Venstrefløjen vil aldrig tillade love der hindrer spredningen af Radikal Islam, selv om disse værdier venstrefløjen fremmer synes at være i strid med Islam.
Summeret kan man sige, at alle forsøg på at udelukke Islam og modsætte sig terrorisme forårsaget af Islam, finder sted i konteksten af Vesten´s kulturkrig. Venstrefløjen synes mere interesseret i at fortsætte kulturkrigen, og bruge Islam som et våben i kulturkrigen, mere end forene sig med levnene af kristen kultur for at besejre fjenden der er en dødelig trussel mod begge vestlige trossystemer.
Det er ikke nødvendigvis sådan, at alle venstreorienterede er ignoranter i forhold til Islam. Mange vælger af forskellige årsager at ignorere truslen. Mange venstreorienterede synes at mene, at de må fornægte virkeligheden omkring Islam, for at undgå antænde krigens flammer, eller for at undgå at forråde multikulturalismens principper.
Venstrefløjen kan ikke mere indrømme, at multikulturalismen i sin yderlighed er farlig, end muslimerne kan indrømme, at jihad er umoralsk og farlig. Begge er slaver af deres ideologi og trossystem. Mens Vesten kæmper en krig mod terror, fortsætter årsagen til terror sine angreb på vestlig civilisation, ikke bare ustoppet, men velkomment som en ønskværdig tilføjelse det multikulturelle miks. Dette er sandt bortset fra det faktum, at der er overvældende beviser i Europa der afslører, at når muslimske immigranter bliver tilstrækkeligt stærke, vil de fortrænge de fleste andre kulturelle indflydelser og de fleste ikke-muslimer fra områder muslimerne dominerer, og de vil ikke blot ikke assimileres, men forsøge at omvende deres værtskultur til at blive en del af den islamiske verden.
Beviserne bevidner, at nogle muslimer også vil terrorisere værtskultur. Dermed siges ikke, at alle muslimer vil deltage. Det vil de fleste ikke. Men en betydelig procentdel vil, og resten vil, måske ufrivilligt, agere skjold for at skjule og legitimere den del der sil søge at udrydde os.
Hvor lang tid vil der eksempelvis gå før ikke-muslimer ikke vil turde bevæge sig ind i tæt muslimsk befolkede områder? Når dette sker så tro ikke et øjeblik, at venstrefløjen vil erkende deres fejl. Næ, de vil hævde, at det er fattigdom, fordomme, racisme, diskrimination eller et miks af disse der har forårsaget dette, og, ja du gættede det, at vi kan løse problemet ved at implementere venstrefløjens politiske agenda.
Mange venstreorienterede har et så indædt had til vestlig kultur, der er blevet indoktrineret ind i dem, og så uudsletteligt indprentet i deres psyke, at de ikke længere synes at mene, at vestlig kultur bør bevares. Om noget synes de at have en vision om hvad vestlig kultur kunne blive, der er værd at bevare.
Venstreorienterede synes lige så målrettede som det femte århundredes romere under vestlige himmelstrøgs imperium, at opleve en mindre avanceret kulturs ødelæggelse af deres kultur, og for mange af de samme grunde.
Vort demokrati kan kun modstå en vis mængde islamisk indflydelse. Vi kan enten modsætte os den islamiske tidevandsbølges indflydelse, eller vor kultur vil enten forsvinde eller blive så forandret, at den vil være uigenkendelig. Det kan tage 50 år, eller det kan tage 500 år, men det vil ske, hvis ikke vi ændrer, den kurs vi er på.
