Netop som vi har fået en afklaring på jægersoldaten Thomas Rathsacks bog: "Jæger - i krig med eliten" om forsvarets pinlige håndtering af udgivelsen, er der kommet en ny bog på markedet: Dan Hifling Petersens bog om 9. april, som han kalder "Hele Historien".
Det er ikke en historie om Harry Potters endeligt i fiktionens verden, men en historie om et virkeligt drama med os selv som gidsler.
I en tid, hvor der tales meget om den historieløse ungdom, (hvad jeg ikke skal tage stilling til) viser denne bog med en indirekte undertone, hvad politikere og militærfolk kan opvise af tåbeligheder, når holdningerne ikke er mere komplicerede, end hvad holdningerne var mellem grisehandler Larsen og sagfører Skjold Hansen i den populære serie Matador, da besættelsen brød ud.
Den 9. april er et tankevækkende lærestykke.
Her gik jeg selv og troede, at jeg var afklaret med hensyn til denne dato. Men ak, børnlille. Det var jeg slet ikke. Harry Potter vil næppe overleve denne begivenhed.
Måske fordi, at hukommelsen alligevel er den brik i vores bevidsthed, der er den mest bestikkelige del af vores personlighed, når det gælder fortrængning og afvisning.
Der er tidslommer, som vi næppe burde glemme, hvis vi skal kunne efterrationalisere nutiden med fortidens fejltagelser.
Historie er et fortrinligt fag til at finde sig selv i en verden, der er mere omskiftelig end nogensinde. Vi har kvalificeret os til uoverskuelige resultater. Men vi er næppe blevet klogere. Det er ikke blevet lettere, siden månen var en grøn ost og ikke som i dag en politisk platform, hvor man strides om interessesfærer og strategi mellem civilisationer og kulturer om månens betydning.
"9. april, 1940 - Hele Historien - om hvad der virkelig skete", (et uforløst traume fra 1864) er et spændende bidrag til vor tids debat om en tabt national identitet.
Parallellerne mellem fortid, mellemtid og nutid er iøjnefaldende med et tilsyneladende inkompetent forsvar og en politisk laden stå til.
Hvor de indbyrdes forudsætninger mellem politikere og militærfolk tilsyneladende ikke har ændret sig en dyt siden da i bestræbelserne på at efterleve nogle idealer, som burde være indlysende.
