Venstrefløjens kvindelige politikerskare står nærmest i kø for at fremsætte vidtgående forslag, der skal sikre flere kvinder rundt om mahognibordene. Senest smækkede de et krav om mindst 40 procent kvinder i de børsnoterede selskabers bestyrelser på bordet. Står virksomheden ikke skoleret, vil konsekvensen være tvangsopløsning. Disse kvinder kan dog med fordel pakke deres kønskommunistiske forslag sammen igen.
En ny undersøgelse viser nemlig, at det faktisk er den høje indkomstskat i Danmark, der hæmmer kvindernes karrieremuligheder. Det er professor Anders Holm fra Københavns Universitet, der står bag undersøgelsen. Han har forsket i kvinders karrieremuligheder og sammenlignet dem på tværs af landegrænser.
Resultaterne viser blandt andet, at en svensk kvinde næsten har 70 procent større sandsynlighed for at blive leder, en tilfældet er for en dansk kvinde. I forhold til udenlandske kvinder, ender danske kvinder langt oftere i deltidsarbejde eller i mindre krævende eller fleksibelt arbejde.
De danske kvinder har altså en tendens til at blive fanget på den nederste del af karrierestigen, til trods for, at erhvervsfrekvensen hos danske kvinder er blandt verdens højeste. Danske kvinder er altså hverken dovne eller uambitiøse. Derimod skal forklaringen, ifølge Anders Holm, findes hos den høje indkomstskat. Den høje indkomstskat begrænser familiens muligheder for at finansiere hushjælp betydeligt.
I et moderne samfund, hvor både manden og kvinden ofte er at finde på arbejdsmarkedet, er der mindre tid til huslige gøremål. I mange andre lande løser man dette problem ved at ansætte hushjælp. I Danmark er de samme penge ikke til rådighed. Selvom vi er blandt de rigeste lande, er rådighedsbeløbet i den lavere ende på grund af den høje indkomstskat. Fordi manden generelt tjener mere end kvinden, må hun aflevere karrierekortet og i stedet tage sig af de huslige pligter.
En lavere indkomstskat vil give kvinden (såvel som manden) et større incitament til at vælge karrierevejen. Dette kunne fint kombineres med en privatisering af daginstitutionerne, der kunne tilbyde længere og mere fleksible åbningstider. Beregninger fra Finansministeriet viser, at kvinder vil arbejde tre gange så meget ekstra som mænd, hvis skatten på den sidste krone sænkes.
Derfor bør kvoteordninger og andre kønskommunistiske forslag fejes af banen til fordel for en lavere indkomstskat. På den måde kunne man slå to fluer med ét smæk. Man ville få et mere retfærdigt samfund, hvor borgeren kunne beholde flere af sine penge til sig selv. Desuden ville det give kvinderne et incitament til at forlade kødgryderne og kravle et par trin op af karrierestigen.
En ny undersøgelse viser nemlig, at det faktisk er den høje indkomstskat i Danmark, der hæmmer kvindernes karrieremuligheder. Det er professor Anders Holm fra Københavns Universitet, der står bag undersøgelsen. Han har forsket i kvinders karrieremuligheder og sammenlignet dem på tværs af landegrænser.
Resultaterne viser blandt andet, at en svensk kvinde næsten har 70 procent større sandsynlighed for at blive leder, en tilfældet er for en dansk kvinde. I forhold til udenlandske kvinder, ender danske kvinder langt oftere i deltidsarbejde eller i mindre krævende eller fleksibelt arbejde.
De danske kvinder har altså en tendens til at blive fanget på den nederste del af karrierestigen, til trods for, at erhvervsfrekvensen hos danske kvinder er blandt verdens højeste. Danske kvinder er altså hverken dovne eller uambitiøse. Derimod skal forklaringen, ifølge Anders Holm, findes hos den høje indkomstskat. Den høje indkomstskat begrænser familiens muligheder for at finansiere hushjælp betydeligt.
I et moderne samfund, hvor både manden og kvinden ofte er at finde på arbejdsmarkedet, er der mindre tid til huslige gøremål. I mange andre lande løser man dette problem ved at ansætte hushjælp. I Danmark er de samme penge ikke til rådighed. Selvom vi er blandt de rigeste lande, er rådighedsbeløbet i den lavere ende på grund af den høje indkomstskat. Fordi manden generelt tjener mere end kvinden, må hun aflevere karrierekortet og i stedet tage sig af de huslige pligter.
En lavere indkomstskat vil give kvinden (såvel som manden) et større incitament til at vælge karrierevejen. Dette kunne fint kombineres med en privatisering af daginstitutionerne, der kunne tilbyde længere og mere fleksible åbningstider. Beregninger fra Finansministeriet viser, at kvinder vil arbejde tre gange så meget ekstra som mænd, hvis skatten på den sidste krone sænkes.
Derfor bør kvoteordninger og andre kønskommunistiske forslag fejes af banen til fordel for en lavere indkomstskat. På den måde kunne man slå to fluer med ét smæk. Man ville få et mere retfærdigt samfund, hvor borgeren kunne beholde flere af sine penge til sig selv. Desuden ville det give kvinderne et incitament til at forlade kødgryderne og kravle et par trin op af karrierestigen.
