POLITIKEN MENER, at efterlønnen bør afskaffes. Det skal man ikke have læst mange ledende artikler for at finde ud af. I efteråret fik jeg en klage over, at efterlønstilhængerne ikke fik deres synspunkter frem i avisen, og jeg tjekkede derfor nogle ugers debatindlæg. Ganske uvidenskabeligt, og kun i form af en stikprøve, ganske vist, men langt de fleste indlæg udtrykte dog sympati for efterlønsordningen, og debatredaktionen oplyste, at det ikke var noget tilfælde. Man sørgede for at bringe ekstra mange indlæg, der talte for ordningen - netop som en modvægt til avisens egen holdning i de mange ledere og klummer.Alligevel mener flere læsere altså, at vi på nyhedssiden driver hetz mod efterlønnen: »Hvorfor skriver I ikke i stedet om favoriseringen af landbruget, de multinationale selskabers manglende skattebetaling, den stigende centralisering i samfundet, de mange skatteunddragelser og den slags«, spurgte en læser. Det gør vi også - eller burde i hvert fald gøre det. Men ikke i stedet for at skrive om efterlønnen.VORES PROBLEM består i, at avisen både er budbringer og har holdninger. Heldigvis. Men hvis vores rolle som budbringer skal være troværdig, er det selvfølgelig afgørende, at vi formår at skille tingene ad: Avisens meninger fremgår af ledende artikler og klummer - som avisen er så rig på - mens nyhedsartikler skal være tilstræbt objektive og loyalt fremlægge alle synspunkter på en sag. Flere læsere mener, at vi ikke mestrer den balancegang, når efterlønnen er emnet. Enkelte læsere går så vidt som til at mene, at navngivne nyhedsjournalister på redaktionen sympatiserer med den borgerlige tænketank Cepos.
5 uger siden
10 gange Barca havde den store pengepung fremme
12 uger siden
De 12 største fodboldlegender i Brøndby IF
