Frankrig indfører som det første land i verden lovgivning mod "psykologisk vold" i ægteskabet. Dette må ses som et naturligt skridt i den feministiske ambition om at ophæve skellet mellem det private og det politiske. Samtidigt er det et angreb på ægteskabet som institution, for hvem ville turde gifte sig, hvis et skænderi resulterer i fodlænker, bøde eller endda fængselsstraf?
Hvor meget mere politi og bureaukrati bliver ikke nødvensdigt for at håndhæve denne tåbelige indgriben i privatsfæren?
Måske er jeg bare ikke "progressiv" nok til at se det geniale i loven...
