Der er i dag en hjertegribende historie i engelske London Evening Standard om en 11-årig pige, der retter en bøn til myndighederne om ikke at blive sendt til Gambia for at blive omskåret, som hendes søster tidligere er blevet det.
Hvad siger loven i Danmark?
Historien fik mig til at spekulere på, om der findes en særlig dansk straffelovsparagraf i Danmark, der kriminaliserer kvindelig omskæring. Rituel omskæring af drenge er ikke omfattet af straffeloven, men det er en helt anden diskussion.
Det findes faktisk en særlig paragraf i straffeloven, der kriminaliserer kvindelig omskæring:
§ 245 a. Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.
Samtidig blev der indsat en speciel bestemmelse i § 7 stk. 3, hvorefter kravet om dobbelt strafbarhed ikke gælder for overtrædelse af § 245a. Forbrydelsen behøver altså ikke være strafbart i udlandet for, at man kan blive straffet i Danmark for forbrydelsen.
Det var justitsminister Lene Espersen (K), der i 2003 fik indført den særlige paragraf i straffloven. Tak for det.
Forhistorien
Ifølge danske wikipedia, som der her citeres fra, har kvindelig omskæring i længere tid været eksplicit forbudt i flere af Danmarks nabolande. Således indførte Frankrig efter et dødsfald allerede i 1979 en lov mod omskæring af piger, og efter endnu et dødsfald i 1982 blev loven skærpet. Sverige fulgte efter i 1982, Storbritannien i 1985 og Norge i 1986. I Danmark forsøgte Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet i 1996 ligeledes at få vedtaget et lovforslag, der eksplicit forbyder kvindelig omskæring og omgå princippet om dobbelt strafbarhed i disse sager.
Lovforslaget blev imidlertid nedstemt i Folketinget 28. maj 1997 med begrundelsen, at en målrettet forebyggende oplysningsindsats som et andet middel i kampen mod omskæring af kvinder var at foretrække frem for forbud.
I betragtning af forbudsivrigheden blandt venstrefløjens partier, er det nærmest komisk, at det blev brugt som begrundelse. Kan dog ikke læse ud af wikipedig, hvem der udtalte sig sådan.
I Danmark faldt kvindelig omskæring tidligere ind under de mere generelle paragraffer i straffeloven omhandlende legemesbeskadigeligelse (vold), mere præcist § 245 og i særligt grove tilfælde § 246. Efter princippet om dobbelt strafbarhed har det ikke før været muligt at straffe herboende indvandrere, der drog til deres hjemlande for at få udført indgrebet. I den forbindelse tog justitsminister Lene Espersen i 2003 initiativ til en lovændring, hvorefter det er muligt at straffe danske statsborgere og herboende personer, som foretager eller medvirker til kvindelig omskæring, selv om indgrebet finder sted i et land, hvor kvindelig omskæring ikke er strafbart.
Under hvilke betingelser kan forældre straffes?
Om lovgivningen virker må afhænge af, om forældrene kan blive straffet for forbrydelsen. Det vil i sagens natur være vanskeligt at bevise, hvem der foretager selve omskæringen i udlandet, og hvis ingen af forældrene direkte har deltaget i den barbariske handling, vil de så kunne straffes for overgrebet, sådan som § 245a er formuleret? Som lægmand er det svært at se, at forældrene kan straffes, hvis de ikke selv foretaget indgrebet.
Igen ifølge den danske wikipedia er det et enkelt eksempel på, at et forældrepar med dansk statsborgerskab men oprindeligt fra Eritrea er blevet dømt for kvindelig kønslemlæstelse. De lod to af deres døtre omskære ved en tur til Sudan i 2003 (da pigerne var hhv. 4 og 6) og for mistanke om planer om at lade den yngste datter (5 år) omskære i en tur til Sudan i sommeren 2008. Døtrene blev fjernet og bragt i kommunens varetægt. I oktober 2008 blev forældrene tiltalt. I retssagen har statsadvokaten krævet sagen bliver behandlet af et nævningeting, hvilket vil sige anklagemyndigheden går efter minimum fire års fængsel. Dommen fald i januar 2009. Faren blev frifundet og moren blev idømt en fængselsstraf på to år, hvoraf dog kun seks måneder blev gjort ubetinget. Idet kvinden havde været varetægtsfængslet i fire en halv måned under retssagen blev hun sat fri.
Behov for en opstramning af loven
Helt bortset fra, at den konkrete sag omtalt ovenfor resulterede i nogle urimeligt milde domme, en frifindelse til faderen og 6 måneders ubetinget fængsel (og 18 måneder ubetinget) til moderen, så forekommer det mig, at der er behov for en stramning af loven, så forældre til børn under 18 år kan gøres ansvarlige for omskæring af deres døtre, uanset om det kan bevises, at de selv har taget aktivt del i overgrebet.
Det ville føre til, at læger og sundhedsplejersker kunne anmelde forældre for overgrebet, såfremt de fik kendskab til, at børnene var blevet omskåret, og selve omskæringen ville være bevis for skyldsspørgsmålet ud fra en opfattelse af, at forældrene har ansvaret for at beskytte deres børn.
Men måske er der nogle jurakyndiige, der kan belære mig om at dansk retspraksis allerede er sådan? Eller kan pege på store retssikkerhedsmæssige problemer ved forslaget?
