Hørte netop Per Ørum Jørgensen fra Kristen Demokraterne i P1. Det parti har nogle fantastisk gode familieværdier som jeg bifalder rigtigt meget. Det som jeg bare ikke forstår, er hvorfor de ikke er liberalister.
For mig at se så laver de den fejlslutning at velfærdsstaten er en forudsætning for det gode liv. Men så siger Ørum Jørgensen at han ikke skal sidde på Christiansborg og definere hvad det gode liv er. Men så er det jo netop at han skal tage et opgør med velfærdsstaten, fordi det den netop gø,r er at definere det gode liv inde fra Christiansborg og tvinge det ned over hovedet på folk.
Ørum Jørgensen sige også at der er andet end vækst der er vigtigt. Og at det ikke er i en travl families interesse at skulle arbejde 12 minutter mere om dagen. Igen vil jeg pege på velfærdsstaten. Han har jo ret, vækst er ikke det vigtige, men årsagen til at politikerne vil have vækst er at det er den eneste måde at de kan finde noget at beskatte så de kan finansiere deres velfærdsmonster.
I bund og grund ville en ren liberalistisk politik jo skabe en langvarig recession, fordi BNP vil falde i takt med at ineffektiv offentlig produktion skæres væk og dermed fjernes fra BNP. Men både økonomi, levestandard og konkurrenceevne vil blive stærkt forbedrede i samme periode.
En skam at så meget god vilje spildes på at bakke op om den velfærdsstat, der netop modarbejder den samme gode vilje.
