Nu bliver mine ører tudet fulde af de fantastiske lyksaligheder, som en efterlønsreform medfører – den danske velfærd bliver sikret med afviklingen af efterlønnen og ca. 70.000 ekstra par hænder vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hurra og godt for Danmark!
En afvikling af efterlønnen er vel på sin plads – i én eller anden form – 16 milliarder om året er jo også en slat penge. Grunden til, at jeg synes det, i princippet, er på sin plads ér: Efterlønnen blev i sin tid, også, indført med argumentationen om nedslidning.
Nedslidning pga. hårdt, fysisk, arbejde har gennem historien været et problem for mange mennesker og med velfærdsstaten kunne Danmark tillade sig, at komme disse mennesker i møde. Mine forældres generationer – altså dém, som har bidraget umådeligt meget til at skabe dét samfund som alle vi andre, sidenhen, har nydt godt af - var overvejende beskæftiget med hårdt fysisk arbejde som kunne nedslide dem. Disse generationer stod på mellemhånd ifb. med at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet – mellemhånd, fordi den eneste pension de havde ”opsparet” var: Folkepensionen. Hertil havde de bidraget gennem et langt arbejdsliv (husk på, at mange af dem startede i en alder af 13/14 år). Disse generationer fortjente, at trække sig ud af arbejdsmarkedet tidligere end jeg f.eks. skal trække mig ud. Derfor kom efterlønnen i spil og blev vedtaget – en god og klog beslutning.
Nu har tiderne forandret sig – der er ikke længere den samme nedslidning i arbejdsstyrken som tidligere. Mængden af jobs, som nedslider mennesker, er ikke længere dén mest udbredte type jobs – tværtimod må man vel sige. Mængden af arbejdstid er, ligeså, ikke i samme omfang som tidligere og vi har mere tid til at restituere kroppen, også hvis vi hár et hårdt, fysisk job. Nedslidningen af den menneskelige krop sker altså ikke i samme omfang som tidligere – men dér sker dog stadig en nedslidning.
Grundet den forandring i arbejdslivet - forandringen i måden de hårde jobs udføres – er det, i mine øjne, en god idé, at afvikle efterlønnen, hvis vi ikke har råd til den. Jeg kan sagtens undvære en efterløn – ville da være kanon, hvis jeg ku' få den men... - og med mig, mange andre i den danske arbejdsstyrke. Ikke fordi jeg altid har haft akademiske stillinger,, for jeg har også haft hårdt fysisk arbejde som ka' mærkes på min 47 årige krop. Men fordi jeg ikke er nedslidt og dén smule ”nedslidning” min krop trods alt har været udsat for, er ikke noget at tale om, i forhold til mine forældres.
Der ud over vil mængden af hårde fysiske jobs til stadighed blive faldende – de vil sikkert ikke forsvinde helt - men blive færre og færre. Idet de bliver færre og færre vil mængden af efterlønnere, som har et behov, blive færre og færre. Dette betyder, at efterlønnen næsten vil afvikle sig selv på ét-eller-andet tidspunkt og Danmark vil ikke længere ha' dét at diskutere.
Nå, men – lad os bare få en reform af efterlønnen så vi ka' få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet og redde vor økonomi...øhhhh...men...øhhhh...arbejdsmarkedet.
Tillad mig lige, at dvæle ved arbejdsmarkedet og de mange ”nye” hænder, der skal beskæftiges på arbejdsmarkedet. Og spørge: HVORDAN?
Lars Løkke siger nu, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet – ikke kun ham, også mange andre i folketinget – og dét lyder umiddelbart rigtigt men, hvor fa'en ska' alle de jobs komme fra?
Helle Thorning, vil ha' at vi ska' blive længere på arbejdsmarkedet og siger endda at hun har støtte fra arbejdsmarkedets parter om en forøgelse af den ugentlige arbejdstid – lyder fornuftigt men hvor fa'en ska jobsne komme fra og hvem siger at danske arbejdere vil acceptere forøgelsen?
Kald mig bare en gammel sur mand, men jeg fatter ganske enkelt ikke hvordan man som politiker ka' fremture med argumenter om flere hænder på arbejdsmarkedet når der lige nu er 180.000 i kø til arbejdsmarkedet. Jeg fatter simpelthen ikke, at man ka' fastholde en argumentation om at forøge arbejdstiden når dét står så usikkert, som dét gør – jeg kender ikke nogen, som vil stemme ja til at arbejde længere og hvis dette ska' gennemføres må det, sandsynligvis, blive ved lovindgreb.
Jeg har endnu ikke hørt – fra ret mange – hvordan Danmark ka' skabe dét som vi har brug for: Arbejdspladser!
Danmark ka' ikke fremtidssikre sig, som Løkke og Thorning m.fl. hyler op om, uden at skabe arbejde til sin arbejdsstyrke – hvad enten arbejdsstyrken er på 1 eller 2mill.
Har Lars Løkke og Helle Thorning en-eller-anden trylleformular - eller måske, de har hyret Rune Klan, til at trylle flere arbejdspladser frem af hatten?
Jeg har – i lighed med alle andre – hørt, at vi ”bare” ska' ha' fjernet/nedsat skatterne, så kommer der nye arbejdspladser helt af sig selv – det falder mig svært at tro. Der ska' meget andet til før der ka' skabes arbejdspladser i Danmark.
Dansk erhvervsliv er syltet ind i regler, bestemmelser, krav fra staten og EU så selv en rullesteg må føle sig mindre indsnøret. Danske iværksættere har ikke mange muligheder for, at få gang i deres idé – fra dag ét syltes de ind i forordninger, regler og krav som nedbryder dén ånd, der ska' være med til at skabe arbejdspladser i Danmark. Uden iværksætning kommer der ikke så mange nye jobs, at vi ka' beskæftige de 180.000, som allerede venter, og de ca. 70.000, som Lars Løkke vil slippe løs.
Danmark ska' sgu da ikke vente på, at verden omkring os får dén vækst, som naturligt vil afføde flere jobs i Danmark – vi ska' sgu da skabe vor egen vækst!
Kom nu på banen med forslag til, hvordan Danmark ka' skabe sin egen vækst gennem vort eget erhvervsliv – kom med de politiske udmeldinger, som er nødvendige for at erhvervslivet kan blomstre i landet og skabe dé nye arbejdspladser som er nødvendige for at vi ska' kunne klare os i den store verden.
Helle Thorning sku' fa'me hellere få fagbevægelserne til, at være med til at skabe konkurrenceevne end mere ”akademisk” arbejdstid og Lars Løkke sku' hellere få skabt nogle bedre forhold for erhvervslivet før han ”tryller” 70.000 ekstra mennesker ud på arbejdsmarkedet.
...jeg spørger igen: Hvor fa'en ska' alle de arbejdspladser ska' komme fra?...
