Hvor er debatten om Bologna-processen?

Så blev det 2010, året hvor Bologna-planen skulle være i fuldt vigør i alle lande hvor man indgik i planen, herunder Danmark - og alligevel hører m...

Sasha Renate Bermann,

26/10/2010

Så blev det 2010, året hvor Bologna-planen skulle være i fuldt vigør i alle lande hvor man indgik i planen, herunder Danmark - og alligevel hører man intet om det.

Hvad der er blevet omtalt som den største omvæltning på de danske universiteter i 30 år, bliver slet ikke debatteret i Danmark, og jeg må undre mig over hvor debatten bliver af? Eksisterer der mon en konsensus omkring at "det taler vi ikke om" eller hvad skyldes den alarmerende stilhed?

Tilbage i 2003 da den nye universitetslov blev vedtaget, 28.maj 2003 for at være eksakt, kom der heller ingen debat. Kun DF's Jesper Langballe søgte at rejse debatten idet han skrev en artikel i Berlingske Tidende om emnet, men den debat forstummede hurtigt for der var ingen andre der bød ind. Kun stilhed. Det er ret vildt at tænke sig i et land som Danmark at man kan vedtage en så gennemgribende universitetslov, uden at der rejses en debat om emnet, mange universitetsstuderende ved heller ikke rigtig hvad Bologna-planen er og nogle har endda aldrig hørt om det. Hvor blev den fri debat og folkeoplysningen af? Universitetsstuderende ved åbenbart ikke hvad der foregå på deres eget universitet den dag i dag - det må siges at være et dårligt signal.

Googler man "Bologna processen" dukker kun 67.800 hits op, men prøver man den spanske variant dukker der 674.000 hits op! En kæmpe forskel! Taler man med spanske universitetsstuderende, kender de planen helt ned i detaljen, taler man med danske universitetsstuderende ved mange ikke hvad det er. En kæmpe forskel! De spanske medier dækker også emnet meget kraftigt, og ligeledes er de spanske politikere villige til at udtale sig om emnet - modsat det danske tilfælde. Altså er det ikke alle lande der indgår i planen der har valgt at tie det ihjel.

Så hvordan påvirker Bologna planen os så? Den viser sig bl.a. ved følgende:

3+2+3 struktur i højere uddannelser (bachelor, kandidat og Ph.D.)

ECTS Credits som målestok

7-trinsskala

delvis privatisering af uddannelsessektoren (kun økonomisk renatble uddannelser, su reform, etc.)

Disse træk ved det danske uddannelsessystem er nok genkendelige for de fleste, hvad mange så bare ikke ved er at det er Bologna. Mht. 3+2+3 strukturen var Danmark meget på forkant med udviklingen, og var derfor mellem de første der fik den struktur. Bologna planen blev for øvrigt underskrevet af ministerrådet i EU tilbage i 1999, men også IKKE EU-lande deltog, så i alt er der tale om 46 lande.

Kilde: