Så skal vi til urnerne igen og gøre vores demokratiske indflydelse gældende.
En konservativ borgmesterkandidat i Skanderborg kommune kører i øjeblikket kampagne på at de 16-17 årige skal have lov til at køre bil, hvis en forælder er med i bilen – helt på samme måde som i Sverige.
Det er måske en meget sympatisk ide, men betyder det så, at borgerne i Skanderborg kommune nu skal til at stemme om færdselsloven..?
En anden kommunalstyreaspirant fra samme partis østfløj har profileret sig med krav om højere tobaksafgifter. Ligger statens afgiftspolitik så pludselig i hænderne på Københavns Borgerrepræsentation..?
Der er også flere, der kører kampagner for bedre sygehuse, mindre skat og mere velfærd.
Hvis jeg forstår spillereglerne i dette land korrekt, så afgøres den slags vist i folketinget.
Men det bringer mig frem til pointen i dette indlæg:
Flere og flere kommunalpolitikere fører sig frem med sager, som deres arbejde helt afgjort ikke har den ringeste indflydelse på. Det er jo rasende spild af krudt og giver ikke borgerne den fjerneste anelse om, hvad de egentlig ønsker at gøre for lokalområdet.
At bruge landspolitiske manifestationer til byrådsvalg underbygger blot den tese, at de landspolitiske partier sådan set intet har at gøre i lokalpolitik. Lokalpolitik skal afgøres af lokale beslutningstagere med udgangspunkt i lokale forhold, lokale interesser og lokalområdets tarv.
Derfor er det landspolitikken komplet uvedkommende.
I mit lokalområde har vi en heftig debat om en ny omfartsvej og meninger er mange og interesserne ligeså – men det lyder da underligt hult, når lokalpolitikere siger: ”Vi i Venstre mener…”, ”Vi socialdemokrater mener..” Sikke da noget vrøvl!
Partier har sågu’ da ikke nogen mening om hvor en lokal vej skal lægges i min kommune – og debatten viser da også tydeligt at de enkelte politikere er rygende uenige også med folk i egne rækker. Den slags skal afgøres af lokale interesser og forhold, og ikke partiforhold.
Det er ligeså fjollet som når de diskuterer svømmehallens åbningstider – det står der altså ikke ret meget om i de politiske partiers programmer.
Jeg tror på, at mennesker i al almindelighed kan kapere maksimalt 3 politiske niveauer i hovedet samtidigt – det lokale, det landsdækkende og det overordnede (Norden/EU/FN)
Så burde man faktisk opstille et rigidt politisk regelsæt, der siger at lokalpolitiske grupperinger (lokallister) kun kan være gældende i lokalpolitik, at landspolitiske grupperinger (partier) kun kan være gældende i landspolitik og endelig at der til det overordnede niveau er nogle helt tredje grupperinger, som er tværnationale.
Nu har vi jo et Europaparlament – oven i købet med direkte valg, siges der. Men hvorfor kan jeg så ikke stemme på en svensk eller en tysk eller en italiensk politiker til dette parlament, hvis de nu matcher det jeg mener om EU’s opgaver?
Skal dette parlament for alvor give mening for en EU-borger, så skal politikere til dette selvfølgelig opstilles i grupperinger, som man kan forholde sig til uanset nationalitet.
Vi bør stræbe efter at holde skidt for sig og snot for sig – først da, vil de enkelte valg give reel mening og kunne skabe den nødvendige debat og beslutsomhed i de tre nævnte niveauer.
Hov, glemte jeg ikke regionerne? Nej, det gjorde jeg ikke, for de er et ligeså komplet overflødigt beskæftigelsesprojekt for partisoldater og gode kammerater, som amterne var.
De bør snarest nedlægges igen, for vi har grundlæggende ikke brug for politikere, der er for kloge til byråd og for indskrænkede til folketinget, til at sætte 5 forskellige dagsordener for vores sundhedsindustri.
En konservativ borgmesterkandidat i Skanderborg kommune kører i øjeblikket kampagne på at de 16-17 årige skal have lov til at køre bil, hvis en forælder er med i bilen – helt på samme måde som i Sverige.
Det er måske en meget sympatisk ide, men betyder det så, at borgerne i Skanderborg kommune nu skal til at stemme om færdselsloven..?
En anden kommunalstyreaspirant fra samme partis østfløj har profileret sig med krav om højere tobaksafgifter. Ligger statens afgiftspolitik så pludselig i hænderne på Københavns Borgerrepræsentation..?
Der er også flere, der kører kampagner for bedre sygehuse, mindre skat og mere velfærd.
Hvis jeg forstår spillereglerne i dette land korrekt, så afgøres den slags vist i folketinget.
Men det bringer mig frem til pointen i dette indlæg:
Flere og flere kommunalpolitikere fører sig frem med sager, som deres arbejde helt afgjort ikke har den ringeste indflydelse på. Det er jo rasende spild af krudt og giver ikke borgerne den fjerneste anelse om, hvad de egentlig ønsker at gøre for lokalområdet.
At bruge landspolitiske manifestationer til byrådsvalg underbygger blot den tese, at de landspolitiske partier sådan set intet har at gøre i lokalpolitik. Lokalpolitik skal afgøres af lokale beslutningstagere med udgangspunkt i lokale forhold, lokale interesser og lokalområdets tarv.
Derfor er det landspolitikken komplet uvedkommende.
I mit lokalområde har vi en heftig debat om en ny omfartsvej og meninger er mange og interesserne ligeså – men det lyder da underligt hult, når lokalpolitikere siger: ”Vi i Venstre mener…”, ”Vi socialdemokrater mener..” Sikke da noget vrøvl!
Partier har sågu’ da ikke nogen mening om hvor en lokal vej skal lægges i min kommune – og debatten viser da også tydeligt at de enkelte politikere er rygende uenige også med folk i egne rækker. Den slags skal afgøres af lokale interesser og forhold, og ikke partiforhold.
Det er ligeså fjollet som når de diskuterer svømmehallens åbningstider – det står der altså ikke ret meget om i de politiske partiers programmer.
Jeg tror på, at mennesker i al almindelighed kan kapere maksimalt 3 politiske niveauer i hovedet samtidigt – det lokale, det landsdækkende og det overordnede (Norden/EU/FN)
Så burde man faktisk opstille et rigidt politisk regelsæt, der siger at lokalpolitiske grupperinger (lokallister) kun kan være gældende i lokalpolitik, at landspolitiske grupperinger (partier) kun kan være gældende i landspolitik og endelig at der til det overordnede niveau er nogle helt tredje grupperinger, som er tværnationale.
Nu har vi jo et Europaparlament – oven i købet med direkte valg, siges der. Men hvorfor kan jeg så ikke stemme på en svensk eller en tysk eller en italiensk politiker til dette parlament, hvis de nu matcher det jeg mener om EU’s opgaver?
Skal dette parlament for alvor give mening for en EU-borger, så skal politikere til dette selvfølgelig opstilles i grupperinger, som man kan forholde sig til uanset nationalitet.
Vi bør stræbe efter at holde skidt for sig og snot for sig – først da, vil de enkelte valg give reel mening og kunne skabe den nødvendige debat og beslutsomhed i de tre nævnte niveauer.
Hov, glemte jeg ikke regionerne? Nej, det gjorde jeg ikke, for de er et ligeså komplet overflødigt beskæftigelsesprojekt for partisoldater og gode kammerater, som amterne var.
De bør snarest nedlægges igen, for vi har grundlæggende ikke brug for politikere, der er for kloge til byråd og for indskrænkede til folketinget, til at sætte 5 forskellige dagsordener for vores sundhedsindustri.
