Jeg vil starte med at undskylde, at jeg tager fat i et noget specifikt emne, som jeg dog fandt relevant trods alt.
Ingeniørforeningen, IDA, har for nylig offentliggjort en undersøgelse af de (ingeniør)-studerendes holdning til SU'en og hvad der skal til for at de gennemfører deres uddannelse hurtigere (læs: på normeret tid). Jeg er godt klar over, at kommende ingeniører ikke nødvendigvis repræsenterer samtlige studerende, men jeg vil vove at påstå at følgende også er gældende for andre uddannelser (sandsynligvis også i større grad).
Der var flere ting der undrede mig, da jeg kiggede tabeller fra undersøgelsen igennem.
Den første ting der slog mig, var at den gennemsnitlige studietid for humaniora-studerende, i årene 1999-2008, har været over 7 år - og så vidt jeg kan forstå er der kun tale om selve kandidaten.
7+ år?
Sammenligninger man med de tekniske videnskaber, overstiger gennemsnittet i samme periode aldrig 6 år - i 2008 var gennemsnittet 5.3 år. Natur- og samfundsvidenskab har et gennemsnit, der er en anelse højere, men overstiger aldrig 7 år.
Intet ondt ord om humaniora her, men hvad er det der gør, at humaniora-studerende gennemsnitligt skal bruge 2 år ekstra på at gennemføre en uddannelse? Den store arbejdsbyrde? Jeg må indrømme, at mit umiddelbare indtryk er, at arbejdsbyrden på humaniora-studierne på ingen måde overstiger arbejdsbyrden inden for de andre fagdiscipliner - tværtimod.
Forundret vælger jeg dog at læse videre i undersøgelsen.
Øjnene passerer naturligvis det forventelige, at de studerende gerne vil have øget SU'en så de ikke behøver at arbejde osv. Ingen overraskelser dér.
Men så støder jeg imidlertid på følgende tal:
"
Vil gøre mit studie færdigt på kortere tid end forventet, hvis der blev indført en kontant SU bonus på kr. 20.000 til studerende der afsluttede uddannelse på normeret tid.
Helt enig/enig: 34%
Hverken eller: 15%
Uenig/helt uenig: 46%
Ved ikke: 5%
"
Det skal noteres, at disse tal kun er for studerende, der ikke regner med at gennemføre på normeret tid.
Når man umiddelbart ser tabellen, synes man måske ikke det står så galt til. Men når man tænker over det, indser man, at hele 34% af de studerende ville gennemføre deres uddannelse på kortere tid, hvis de fik 20.000 kr. i bonus for det! Det må jo også betyde, at 34% af de studerende er I STAND til at gennemføre deres uddannelse på normeret tid - men ikke gider.
De 20.000 kr. hjælper jo netop ikke den studerende under selve uddannelsen - hvorfor skulle det så gøre, at den studerende kan gennemføre sin uddannelse hurtigere? De 34% af de studerende, der ikke gennemfører sin uddannelse på normeret tid, må jo så være dovne - eller vil de bare suge så meget SU ud af systemet som muligt? Vurder selv.
Småirriteret søger jeg videre i rapporten.
Efter lidt tid støder jeg på et lignende paradoks. Jeg undersøger hvad de studerende bruger som argument for at være forsinket i deres uddannelse:
38% af de forsinkede mener, at det skyldes erhversarbejde (med formål at tjene penge).
Derefter checker jeg, hvad de forsinkede mener, vil hjælpe dem hurtigere gennem uddannelsen:
52% af de forsinkede mener. at SU'en skal sættes op, så de ikke behøver at arbejde.
Er der noget der ikke stemmer?
Desværre havde de studerende i undersøgelsen ikke mulighed for at svare, at de gerne vil have SU'en hævet for deres egen fornøjelses skyld - for det er der da ingen studerende der ville svare ja til... eller hvad?
Hvad siger dette mon om de studerende?
Kilde: http://ida.dk/omida/laesesalen/Documents/IDA%20Analyser/Hurtigt%20gennem%20uddannelsen%20FINAL.pdf
