<!-- /* Font Definitions */ @font-face{font-family:"Cambria Math";panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;mso-font-charset:1;mso-generic-font-family:roman;mso-font-format:other;mso-font-pitch:variable;mso-font 0 0 0 0 0;}@font-face{font-family:Calibri;panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4;mso-font-charset:0;mso-generic-font-family:swiss;mso-font-pitch:variable;mso-font-signature:-1610611985 1073750139 0 0 159 0;} /* Style Definitions */ p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal{mso-style-unhide:no;mso-style-qformat:yes;mso-style-parent:"";margin-top:0cm;margin-right New Roman";mso-bidi-theme-font:minor-bidi;mso-fareast-language:EN-US;}a:link, span.MsoHyperlink{mso-style-priority:99;color:blue;mso-themecolor:hyperlink;text-decoration:underline;tex span.MsoHyperlinkFollowed{mso-style-noshow:yes;mso-style-priority:99;color:purple;mso-themecolor:followed New Roman";mso-bidi-theme-font:minor-bidi;mso-fareast-language:EN-US;}.MsoPapDefault{mso-style-type:export-o Section1{size:612.0pt 792.0pt;margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;mso-header-margin:35.4pt;mso-footer-margin:35.4pt;mso-paper-source:0;}div.Section1{page:Section1;}- burkaforbud en krænkelse af ytringsfriheden?Det synspunkt gav Mchangama udtryk for i sin <a href="http://mchangama.blogs.berlingske.dk/2010/01/08/tale-hos-trykkefrihedsselskabet/">taletil Trykkefrihedsselskabets (TFS) debataften om ytringsfrihed. Og i samme talekritiserede han TFS for ikke at have gjort sig helt klart, hvilketytringsfrihedsbegreb, TFS egentlig slutter op om.Det har afstedkommet en debat, der har sine morsomme øjeblikke, men som først og fremmest er præget af kværulanteri og dårligeargumenter på begge sider. Mchangama har en pointe, når han peger på, at det at klædesig på en bestemt måde, kan opfattes som en ytring. Vi udsender alle nogle signalermed vores påklædning. Bankansatte mænd med jakkesæt og blå skjorte og slips signalererordentlighed og soliditet og autonome venstreekstremister signalerer enantiautoritær samfundsrevolterende holdning med deres sorte uniformering. Ogburkaklædte kvinder sender et signal om islam/islamisme.Men hvis det argument føres til sin logiske konsekvens, såvil enhver menneskelig handling kunne påstås at være en ytring. KatrineWinkel Holm hævder, at retten til nudisme må være en tilsvarende ret, ogspørger, om Mchangama vil gå til kamp mod den paragraf, der forbyder hende atgå nøgen ned af Strøget?Det har Mchangama mig bekendt ikke gjort, så hans kritik afTFS for ikke at kæmpe lige konsekvent for alles ytringsfrihed, rammer ham selv.Og vel med god grund, for som jurist med speciale iinternationale menneskerettigheder ved han også godt, at hverken Grundloven,den amerikanske forfatning eller nogen af menneskerettighedserklæringernedefinerer ytringsfrihed så altomfattende, at den dækker enhvert menneskeligtudtryk.Lars Hedegaard har derfor en pointe, når han forsøger atdefinere ytringsfrihed lidt snævrere og vil skelne mellem ytringer og (andre) handlinger. Lars Hedegaards skelnen er dog ikke skarp og tåler ikke en nærmere granskning.For selv om en tegning er en ytring, så er selve det at tegne en handling, såhvordan skelnes mellem forskellige handlinger, at tegne og at iklæde sig enburka?Hvorfor skal det ene beskyttes og ikke det andet?
Mchangama argumenterer med, at ytringsfrihed påengelsk hedder ”freedom om expression”, men i talen henviser han til, atman ”i internationale fora går man tilsyneladende ind for en beskyttelse ligden amerikanskeforfatnings første tillæg.” Sjovtnok tales der i den første tilføjelse til forfatningen om freedom of speech ogikke freedom of expression: ”Congress shall make no law […] abridging the freedom of speech, or of the press…”Mchangama kritiserer med rette TFS for at henvise tilGrundlovens § 77 i sin formålserklæring, for problemet med Grundloven er jo, atden netop ikke beskytter ytringsfriheden mod enhver begrænsning, somFolketinget kunne finde på at vedtage ved lov. Det må siges at være et alvorligtproblem for et trykkefrihedsselskab, at det har en formålsparagraf, der læggerhindringer i vejen for at kæmpe for ytringsfriheden, men det skal tydeligvisikke tages for bogstaveligt, for på Trykkefrihedsselskabets forside, skriver TFSselv, at de arbejder for at afskaffe blasfemi- og racismeparagrafferne. Der kunne være brug for lidt selvransagelse her.Begge sider i debatten har deres åbenlyse problemer med atdefinere ytringsfrihed på en konsekvent måde.Det er der en god grund til. Nemlig at ytringsfrihed ikke eren frihedsrettighed i sig selv, men blot er en afledning af den private ejendomsret.At tale om ytringsfrihed som en selvstændig frihedsrettighed giver ikke nogenmening.Det mest grundlæggende i privat ejendomsret erselvejerskabet, at man som et frit menneske ejer sig selv og derfor også harret til at tænke, tro, tale, skrive, digte, tegne, klæde sig, spise, dyrke sex,handle, søge job, rejse osv., som man måtte ønske det – på sin egen ejendomeller hvor man har fået tilladelse til at udfolde sig frit af den retmæssigeejer. Det, de fleste omtaler som ytringsfrihed, er ikke andet endudøvelse af ens private ejendomsret. I ens eget hjem må man jo sige hvad somhelst (blot ikke fremsætte trusler eller opfordre til vold), hvorimod man ikkehar nogen som helst ret til at give udtryk for noget som helst på en andenmands ejendom, medmindre man har fået lov til det af ejeren. At det forholdersig sådan, fremstår med al tydelighed, når man overvejer ens ytringsfrihed iforhold til privatejede medier: Ingen kan gøre krav på at få offentliggjort etlæserbrev i Politiken eller i JP, og hvis en debatredaktør nægter at optage enslæserbrev på ejerens vegne, så er det ikke censur i lovgivningens forstand menblot ejerens udøvelse af sin private ejendomsret. Det samme gælder for så vidtstatsejede medier. Til gengæld giver den private ejendomsret også ret til atstifte en avis, oprette en internet hjemmeside, lade trykke en pamflet for egnepenge og uddele dem til interesserede, og leje en koncertsal og holde politiskebrandtaler.Det er derfor forkert at tale om, at retten til at gåmed burka er en ytringsfrihed. At klæde sig, som det passer en, er udøvelsen afens private ejendomsret til sin egen person, og den private ejendomsret burdevære ukrænkelig, så politikerne ikke kan forbyde nogen at gå med burka eller påanden vis klæde sig, som det passer vedkommende (så længe det ikke er til farefor andre). At gå med et bombebælte omkring maven kan med god grund forbydes. Det har stadig ikke noget med ytringsfrihed at gøre.
- - -
En bedre og mere grundig argumentation for opfattelsen, at menneskerettigheder er ejendomsret findes i: Murray N. Rothbard: The Ethics of Liberty, kapitel 15.
Mchangama argumenterer med, at ytringsfrihed påengelsk hedder ”freedom om expression”, men i talen henviser han til, atman ”i internationale fora går man tilsyneladende ind for en beskyttelse ligden amerikanskeforfatnings første tillæg.” Sjovtnok tales der i den første tilføjelse til forfatningen om freedom of speech ogikke freedom of expression: ”Congress shall make no law […] abridging the freedom of speech, or of the press…”Mchangama kritiserer med rette TFS for at henvise tilGrundlovens § 77 i sin formålserklæring, for problemet med Grundloven er jo, atden netop ikke beskytter ytringsfriheden mod enhver begrænsning, somFolketinget kunne finde på at vedtage ved lov. Det må siges at være et alvorligtproblem for et trykkefrihedsselskab, at det har en formålsparagraf, der læggerhindringer i vejen for at kæmpe for ytringsfriheden, men det skal tydeligvisikke tages for bogstaveligt, for på Trykkefrihedsselskabets forside, skriver TFSselv, at de arbejder for at afskaffe blasfemi- og racismeparagrafferne. Der kunne være brug for lidt selvransagelse her.Begge sider i debatten har deres åbenlyse problemer med atdefinere ytringsfrihed på en konsekvent måde.Det er der en god grund til. Nemlig at ytringsfrihed ikke eren frihedsrettighed i sig selv, men blot er en afledning af den private ejendomsret.At tale om ytringsfrihed som en selvstændig frihedsrettighed giver ikke nogenmening.Det mest grundlæggende i privat ejendomsret erselvejerskabet, at man som et frit menneske ejer sig selv og derfor også harret til at tænke, tro, tale, skrive, digte, tegne, klæde sig, spise, dyrke sex,handle, søge job, rejse osv., som man måtte ønske det – på sin egen ejendomeller hvor man har fået tilladelse til at udfolde sig frit af den retmæssigeejer. Det, de fleste omtaler som ytringsfrihed, er ikke andet endudøvelse af ens private ejendomsret. I ens eget hjem må man jo sige hvad somhelst (blot ikke fremsætte trusler eller opfordre til vold), hvorimod man ikkehar nogen som helst ret til at give udtryk for noget som helst på en andenmands ejendom, medmindre man har fået lov til det af ejeren. At det forholdersig sådan, fremstår med al tydelighed, når man overvejer ens ytringsfrihed iforhold til privatejede medier: Ingen kan gøre krav på at få offentliggjort etlæserbrev i Politiken eller i JP, og hvis en debatredaktør nægter at optage enslæserbrev på ejerens vegne, så er det ikke censur i lovgivningens forstand menblot ejerens udøvelse af sin private ejendomsret. Det samme gælder for så vidtstatsejede medier. Til gengæld giver den private ejendomsret også ret til atstifte en avis, oprette en internet hjemmeside, lade trykke en pamflet for egnepenge og uddele dem til interesserede, og leje en koncertsal og holde politiskebrandtaler.Det er derfor forkert at tale om, at retten til at gåmed burka er en ytringsfrihed. At klæde sig, som det passer en, er udøvelsen afens private ejendomsret til sin egen person, og den private ejendomsret burdevære ukrænkelig, så politikerne ikke kan forbyde nogen at gå med burka eller påanden vis klæde sig, som det passer vedkommende (så længe det ikke er til farefor andre). At gå med et bombebælte omkring maven kan med god grund forbydes. Det har stadig ikke noget med ytringsfrihed at gøre.
- - -
En bedre og mere grundig argumentation for opfattelsen, at menneskerettigheder er ejendomsret findes i: Murray N. Rothbard: The Ethics of Liberty, kapitel 15.
