LEDER: Om homoseksuelle skal have lov til at blive viet i kirken er et spørgsmål, som kirkens folk selv må finde ud af. En religiøs menigheds normer skal afgøres af menighedens medlemmer, ikke af alle mulige andre. Derfor giver det god mening, at et flertal i Folketinget nu vil fjerne politikernes forbud mod, at homoseksuelle bliver viet i folkekirken. Det er et udtryk for, at flertallet for en gangs skyld respekterer folks - i dette tilfælde kirkens folk - ret til at bestemme selv over deres egne anliggender. Gid det kunne danne præcedens i andre sager også!
Dansk Folkeparti med kirkeordfører Søren Krarup i spidsen vender sig som det eneste parti entydigt imod en ophævelse af forbuddet. Det selvom Søren Krarups syn på forholdet mellem politik og religion er dette: "Mit rige er ikke af denne verden, sagde Vorherre til Pilatus. Derfor skal staten ikke give religiøse love". Men hvis en lov om, hvem der må vies i folkekirken, ikke er en religiøs lov, hvad er så? Det er i hvert fald en lov for det religiøse, og det er også en lov, som er religiøst begrundet - og mere religiøs kan en lov vist ikke blive.
Om folkekirken og dens præster, efter at forbuddet måtte blive ophævet, så skal begynde at vie homoseksuelle i kirken, det er en helt anden sag. En ting er, hvad kirken skal have frihed til at gøre - en anden ting er, hvad kirken bør gøre med friheden. Og det sidste skal vi ikke gøre os kloge på.
Her skal Søren Krarup og hans holdningsfæller til gengæld være så hjerteligt velkomne til at argumentere for deres sag internt i kirken. Men at kræve, at politikerne skal presse bestemte normer ned over folkekirken, så man ikke selv behøver at arbejde for normernes bevarelse og udbredelse, det er åndelig dovenskab.
Dansk Folkeparti med kirkeordfører Søren Krarup i spidsen vender sig som det eneste parti entydigt imod en ophævelse af forbuddet. Det selvom Søren Krarups syn på forholdet mellem politik og religion er dette: "Mit rige er ikke af denne verden, sagde Vorherre til Pilatus. Derfor skal staten ikke give religiøse love". Men hvis en lov om, hvem der må vies i folkekirken, ikke er en religiøs lov, hvad er så? Det er i hvert fald en lov for det religiøse, og det er også en lov, som er religiøst begrundet - og mere religiøs kan en lov vist ikke blive.
Om folkekirken og dens præster, efter at forbuddet måtte blive ophævet, så skal begynde at vie homoseksuelle i kirken, det er en helt anden sag. En ting er, hvad kirken skal have frihed til at gøre - en anden ting er, hvad kirken bør gøre med friheden. Og det sidste skal vi ikke gøre os kloge på.
Her skal Søren Krarup og hans holdningsfæller til gengæld være så hjerteligt velkomne til at argumentere for deres sag internt i kirken. Men at kræve, at politikerne skal presse bestemte normer ned over folkekirken, så man ikke selv behøver at arbejde for normernes bevarelse og udbredelse, det er åndelig dovenskab.
