Det Konservative Folkeparti lægger nu mange års modstand på hylden og vil give bøsser og lesbiske mulighed for at blive viet i folkekirken.I modsætning til Venstre og Dansk Folkeparti har De Konservative besluttet, at den lovgivning, der forhindrer præster i at vie homoseksuelle, skal afskaffes. Det sker efter, at det er kommet frem, at et flertal af både biskopper og præster vil fjerne forbuddet.