Debatten om vielse af homoseksuelle i Kirken beviser endnu en gang at Kirken hurtigst muligt skal se at løsrive sig fra den demokratiske stat der er i et værdimæssigt frit fald. Det teologiske indhold har ingen betydning, når en "offer gruppe" skal hjælpes.
Det er yderst svært at se hvilken teologisk begrundelse biskopperne i 6 danske stifter har for at velsigne et homoseksuelt forhold. Ud over at det skulle være for at tækkes deres demokratisk valgte herrer i folketinget.
Bibelen er meget klar, alle de steder hvor homoseksualitet nævnes, er det en synd. Disse kan man dog som kristen vælge at se bort fra i det daglige, da ingen af disse skriftsteder er fra de 4 evangelier hvor Jesus definerer Kristendommen.
Der er altså ingen grund til at fordømme homoseksuelle, at gøre dette vil kræve at man laver en fundamentalistisk læsning af Bibelen. Skriftstederne er der ganske vist, men man kan jo også konkludere som så, at eftersom Gud har skabt alle mennesker, har han også skabt de homoseksuelle. Guds veje er som bekendt uransagelige, men det tilkommer altså ikke os andre at fordømme de skabninger som Gud har skabt. I hvert fald ikke i Guds navn (jeg vil godt reservere mig retten til at fordømme en lang række socialister i andre sammenhænge).
Men når det kommer til at velsigne eller vie homoseksuelle, så er der altså et problem. En sådan vielse skulle jo helst have et indhold baseret på Kristendommen, og derfor skal man jo også finde nogle relevante skriftsteder. De er der bare ikke, og søger man så støder man ind i 6 primære steder hvor homoseksualitet defineres som en synd. Her er altså et mega problem.
Debatten om homoseksualitet tenderer til at være sort hvid. Enten fordømmer man eller også velsigner man. Men der er altså også en tredje vej, nemlig accept. Og accept betyder at vi ikke bruger disse 6 skriftsteder i bibelen til at slå de homoseksuelle i hovedet med. Omvendt så farer man heller ikke ud og velsigner dem.
Men accept er åbenbart ikke nok for de homoseksuelle. Skal man helt stille de homoseksuelle tilfredse, så skal alle biologiske forskelle mellem homoseksuelle og heteroseksuelle afskaffes. Men der er bare et punkt hvor et homoseksuelt par aldrig kan blive side stillet med mig og min kone. Vi har nemlig fælles børn som genetisk er 50% far og 50% mor. Og det er faktisk den situation der velsignes i kirkens vielsesritual.
En ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle vil derfor kræve et nyt fælles vielses ritual, hvor man fjerner det bibelske indhold. Altså ikke blot for homoseksuelle, men også for heteroseksuelle.
Spørgsmålet er om hvor mange heteroseksuelle der siger ja, til vielser af homoseksuelle, er klar over at denne ligestilling vil betyde at de som heteroseksuelle ikke længere kan bliver gift med et ritual baseret på Bibelen.
At mand og kvinde finder sammen og bliver et kød er noget af det største i tilværelsen. Og jeg har faktisk lidt ondt af homoseksuelle, og heteroseksuelle der ikke ad naturlig vej kan få et barn som er et direkte produkt af deres kærlighed. Heldigvis er vi mennesker sådan indrettet at vi også kan blive glade for børn der ikke biologisk er vores egne. Men det er noget stort, at se sig selv ført videre i sine børn.
Det er netop det største i livet som ægteskabet i kirken understøtter, og det vil være ærgerligt om dette skulle falde bort blot fordi homoseksuelle kræver ligestilling. I bund og grund er der jo ikke tale om diskrimination fra kirkens side. Homoseksuelle kan ikke få børn sammen og derfor bliver de ikke nægtet noget. At to heteroseksuelle der ikke kan få børn, så også kan blive viet ændrer ikke noget da man jo principielt ikke kan vide dette, og bibelen er i øvrigt fuld af den slags mirakler hvor de alligevel får børn, så der er ingen teologiske problemer der.
Allerede i dag kan homoseksuelle få lov til at gå op ad kirkegulvet og sige ja, hvis de kan finde en præst som vil gå på kompromis med teologien. Jeg kan kun se det som en tom trøstepræmie.
Jeg kan ikke lade være med at spørge, hvorfor vil homoseksuelle absolut vies i kirken, når der ikke er noget hold i bibelen for at gøre det. Hvis politikerne i deres iver efter at vise de er for ligestilling pålægger præster at vie homoseksuelle, så vil de homoseksuelle i sejrsrus storme ind i kirkerne for at blive viet - i et gabende værditomt rum, ligeså værditomt som redaktionsgangen på Politikken.
Så hvorfor vil de homoseksuelle det her. De kan umuligt vinde noget i forhold til kristendommen.
Sandheden er måske nærmere at de homoseksuelles kamp er vundet. Der er reelt ikke mere at kæmpe for. Nøjagtigt som vi ser det med kvinderne, de har også vundet deres kamp. Alligevel fortsætter de med at opfinde diskrimination som skal bekæmpes, for således at bevare en position som nogen der skal forsvares til trods for at de allerede står uhyggeligt stærkt i samfundet. Kvinder stormer ind på alle uddannelser. Og de homoseksuelle besidder idag en enorm økonomisk magt i kraft af at de som bekendt ikke får ret mange børn. Nogle positioner som bedst kan forsvares sålænge at man kan skjule sig bag en offerrolle.
Kirken er således under angreb af nogle stærke kræfter. Det bedste den egentligt kan gøre for at forsvare sig er at gøre sig fri af staten, eller helt droppe det med ægteskaber. Der er faktisk præster som taler om at det nok var bedst at kirken droppede det der med juridisk at vie folk, og overlod dette til nogle andre juridiske instanser. Men den debat blev lukket på grund af det høje antal af skilsmisser, kirken ville gerne bakke op omkring ægteskabet.
Den anden udvej er at gøre sig fri af staten. Spørgsmålet er om dette er muligt. Hvis en arbejdsgiver søger efter en medarbejder og skriver at det skal være en mand, så kommer staten og blander sig. Staten blander sig også hvis et diskotek vil udelukke en bestemt gruppe mennesker. Kirken har dog en større chance under henvisning til religionsfriheden, men der er altså to grundlæggende menneskerettighedsprincipper som er på kollisionskurs her. Som liberalist ser jeg ikke nogen konflikt, men ikke alle er jo liberalister.
Slutteligt vil jeg godt stille spørgsmålet, hvorfor har vi egentligt et begreb der hedder et ægteskab. Hvorfor skal staten blande sig i vores kærlighedsliv, og hvorfor er vores kærlighed ikke god nok hvis ikke den får statens blå stempel. Reelt har ugifte par jo de samme muligheder som gifte par idag, selv familiesammenføring efter EU reglerne har de ret til.
Så hvorfor ikke bare droppe det der med ægteskaber og lad de som ønsker at leve sammen går til en advokat og få lavet en kontrakt, det er der i forvejen 117 andre forskellige grunde til at man burde. Og hvis man så synes, kan man gå i kirken og få det velsignet. Ja man kan sågar udforme kontrakten, så den først er gyldig når en præst har skrevet under.
Men for kirken er der kun een ting at gøre, og det er at gøre sig fri af staten. Dette uhellige parløb dræner kirken for værdier og bærer nok den største del af skylden for at danskerne er så ureligiøse eller f.eks. drages af islam og forskellige sekter. Der er masser af værdier i bibelen som kunne opbygge nogle stærke menigheder, men den værdiløse stat står i vejen. Og vielser af homoseksuelle er blot endnu et skud religiøs ligegyldighed.
Det er yderst svært at se hvilken teologisk begrundelse biskopperne i 6 danske stifter har for at velsigne et homoseksuelt forhold. Ud over at det skulle være for at tækkes deres demokratisk valgte herrer i folketinget.
Bibelen er meget klar, alle de steder hvor homoseksualitet nævnes, er det en synd. Disse kan man dog som kristen vælge at se bort fra i det daglige, da ingen af disse skriftsteder er fra de 4 evangelier hvor Jesus definerer Kristendommen.
Der er altså ingen grund til at fordømme homoseksuelle, at gøre dette vil kræve at man laver en fundamentalistisk læsning af Bibelen. Skriftstederne er der ganske vist, men man kan jo også konkludere som så, at eftersom Gud har skabt alle mennesker, har han også skabt de homoseksuelle. Guds veje er som bekendt uransagelige, men det tilkommer altså ikke os andre at fordømme de skabninger som Gud har skabt. I hvert fald ikke i Guds navn (jeg vil godt reservere mig retten til at fordømme en lang række socialister i andre sammenhænge).
Men når det kommer til at velsigne eller vie homoseksuelle, så er der altså et problem. En sådan vielse skulle jo helst have et indhold baseret på Kristendommen, og derfor skal man jo også finde nogle relevante skriftsteder. De er der bare ikke, og søger man så støder man ind i 6 primære steder hvor homoseksualitet defineres som en synd. Her er altså et mega problem.
Debatten om homoseksualitet tenderer til at være sort hvid. Enten fordømmer man eller også velsigner man. Men der er altså også en tredje vej, nemlig accept. Og accept betyder at vi ikke bruger disse 6 skriftsteder i bibelen til at slå de homoseksuelle i hovedet med. Omvendt så farer man heller ikke ud og velsigner dem.
Men accept er åbenbart ikke nok for de homoseksuelle. Skal man helt stille de homoseksuelle tilfredse, så skal alle biologiske forskelle mellem homoseksuelle og heteroseksuelle afskaffes. Men der er bare et punkt hvor et homoseksuelt par aldrig kan blive side stillet med mig og min kone. Vi har nemlig fælles børn som genetisk er 50% far og 50% mor. Og det er faktisk den situation der velsignes i kirkens vielsesritual.
En ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle vil derfor kræve et nyt fælles vielses ritual, hvor man fjerner det bibelske indhold. Altså ikke blot for homoseksuelle, men også for heteroseksuelle.
Spørgsmålet er om hvor mange heteroseksuelle der siger ja, til vielser af homoseksuelle, er klar over at denne ligestilling vil betyde at de som heteroseksuelle ikke længere kan bliver gift med et ritual baseret på Bibelen.
At mand og kvinde finder sammen og bliver et kød er noget af det største i tilværelsen. Og jeg har faktisk lidt ondt af homoseksuelle, og heteroseksuelle der ikke ad naturlig vej kan få et barn som er et direkte produkt af deres kærlighed. Heldigvis er vi mennesker sådan indrettet at vi også kan blive glade for børn der ikke biologisk er vores egne. Men det er noget stort, at se sig selv ført videre i sine børn.
Det er netop det største i livet som ægteskabet i kirken understøtter, og det vil være ærgerligt om dette skulle falde bort blot fordi homoseksuelle kræver ligestilling. I bund og grund er der jo ikke tale om diskrimination fra kirkens side. Homoseksuelle kan ikke få børn sammen og derfor bliver de ikke nægtet noget. At to heteroseksuelle der ikke kan få børn, så også kan blive viet ændrer ikke noget da man jo principielt ikke kan vide dette, og bibelen er i øvrigt fuld af den slags mirakler hvor de alligevel får børn, så der er ingen teologiske problemer der.
Allerede i dag kan homoseksuelle få lov til at gå op ad kirkegulvet og sige ja, hvis de kan finde en præst som vil gå på kompromis med teologien. Jeg kan kun se det som en tom trøstepræmie.
Jeg kan ikke lade være med at spørge, hvorfor vil homoseksuelle absolut vies i kirken, når der ikke er noget hold i bibelen for at gøre det. Hvis politikerne i deres iver efter at vise de er for ligestilling pålægger præster at vie homoseksuelle, så vil de homoseksuelle i sejrsrus storme ind i kirkerne for at blive viet - i et gabende værditomt rum, ligeså værditomt som redaktionsgangen på Politikken.
Så hvorfor vil de homoseksuelle det her. De kan umuligt vinde noget i forhold til kristendommen.
Sandheden er måske nærmere at de homoseksuelles kamp er vundet. Der er reelt ikke mere at kæmpe for. Nøjagtigt som vi ser det med kvinderne, de har også vundet deres kamp. Alligevel fortsætter de med at opfinde diskrimination som skal bekæmpes, for således at bevare en position som nogen der skal forsvares til trods for at de allerede står uhyggeligt stærkt i samfundet. Kvinder stormer ind på alle uddannelser. Og de homoseksuelle besidder idag en enorm økonomisk magt i kraft af at de som bekendt ikke får ret mange børn. Nogle positioner som bedst kan forsvares sålænge at man kan skjule sig bag en offerrolle.
Kirken er således under angreb af nogle stærke kræfter. Det bedste den egentligt kan gøre for at forsvare sig er at gøre sig fri af staten, eller helt droppe det med ægteskaber. Der er faktisk præster som taler om at det nok var bedst at kirken droppede det der med juridisk at vie folk, og overlod dette til nogle andre juridiske instanser. Men den debat blev lukket på grund af det høje antal af skilsmisser, kirken ville gerne bakke op omkring ægteskabet.
Den anden udvej er at gøre sig fri af staten. Spørgsmålet er om dette er muligt. Hvis en arbejdsgiver søger efter en medarbejder og skriver at det skal være en mand, så kommer staten og blander sig. Staten blander sig også hvis et diskotek vil udelukke en bestemt gruppe mennesker. Kirken har dog en større chance under henvisning til religionsfriheden, men der er altså to grundlæggende menneskerettighedsprincipper som er på kollisionskurs her. Som liberalist ser jeg ikke nogen konflikt, men ikke alle er jo liberalister.
Slutteligt vil jeg godt stille spørgsmålet, hvorfor har vi egentligt et begreb der hedder et ægteskab. Hvorfor skal staten blande sig i vores kærlighedsliv, og hvorfor er vores kærlighed ikke god nok hvis ikke den får statens blå stempel. Reelt har ugifte par jo de samme muligheder som gifte par idag, selv familiesammenføring efter EU reglerne har de ret til.
Så hvorfor ikke bare droppe det der med ægteskaber og lad de som ønsker at leve sammen går til en advokat og få lavet en kontrakt, det er der i forvejen 117 andre forskellige grunde til at man burde. Og hvis man så synes, kan man gå i kirken og få det velsignet. Ja man kan sågar udforme kontrakten, så den først er gyldig når en præst har skrevet under.
Men for kirken er der kun een ting at gøre, og det er at gøre sig fri af staten. Dette uhellige parløb dræner kirken for værdier og bærer nok den største del af skylden for at danskerne er så ureligiøse eller f.eks. drages af islam og forskellige sekter. Der er masser af værdier i bibelen som kunne opbygge nogle stærke menigheder, men den værdiløse stat står i vejen. Og vielser af homoseksuelle er blot endnu et skud religiøs ligegyldighed.
