Eller: "Når filosoffer lyver om virkeligheden"
Den 5. august 2011 skrev Lars Östman en kommentar i Berlingske Tidende kaldet "Hold vennerne tæt, men dine fjender tættere". Han startede kommentaren med følgende påstande:
Med terrorangrebet i Norge melder sig en lang række spørgsmål og bekymringer naturligvis. Først og fremmest foranlediget af det faktum, at Skandinaviens første, egentlige terroraktion efter 11. september ikke kom fra islam. Den kom fra kristendommen.
To procent af verdens terrorangreb sker med henvisning til islam. ...
I den seneste uges tid har jeg spekuleret over, hvorfor jeg opfattede de her påstande som irritationsmomenter. Indtil det gik op for mig at det skyldes deres falskhed og manglende troværdighed: De to (første og sidste) er ganske enkelt ligeså falske som en dansk 3 kroneseddel og den midterste påstand har vi ikke nogen troværdig dokumentation og/eller viden om.
Påstand 1: "Skandinaviens første, egentlige terroraktion efter 11. september ikke kom fra islam."
Brugen af ordet "egentlige" er sikkert for at fjerne Lors Doukaiev's bombning af toilettet på Hotel Jørgensen, den 10. september 2010, fra listen. Så ok, vi ser bort fra den. Men hvad er det så Lars Östman har glemt?
A. Brandattentatet mod integrations- og flygtningeminister Rikke Hvilshøj, den 8. juni 2005. Hvor ukendte gerningspersoner forsøgte sig som ildspåsættere. Efter attentatet påtog en gruppe ved navn "Grænseløse Beate" sig ansvaret for angrebet. Men hvis denne tæller med, så har Lars Östman ret - desværre er hans kommentar så skrevet cirka 6 år for sent.
Dokumentation: Fra dansk Wikipedia.
B. Øksemorderen, der forsøgte at myrde Kurt Westergaard, den 1. januar 2010.
Dokumention: Fra dansk Wikipedia samt fra engelsk Wikipedia.
Igen vil Lars Östman sikkert påstå at ordet "egentlig" udelukker disse terrorhandlinger. På trods af at de ganske åbenlyst er udtænkt og udført for at terrorisere de danske politikere eller tegnere og forfattere.
C. Terrorangrebet den 11. december 2010 i Stockholm, hvor en muslimsk inspireret terrorist sprængte sig selv i luften og sårede 2.
Dokumentation: Fra expressen.se samt fra dansk Wikipedia.
Stockholm var et reelt terrorangreb, som blev gennemført - lykkeligvis førte det ikke til dødsfald (bortset fra den muslimske terrorist) og kun 2 sårede. Men det er en "egentlig terroraktion". At påstå noget andet er ganske enkelt for langt ude.
Påstand 2: "Den kom fra kristendommen." med reference til terrorangrebets religiøse/ideologiske/filosofiske oprindelse.
Men på hvilket grundlag når Lars Östman (og resten af verdenspressen) frem til den konklusion?
A. Uden tvivl med reference til det såkaldte manifest "2083 - A European Declaration of Independence".
På side 1309 i afsnit 3.139 skriver Anders Behring Breivik som følger:
A majority of so called agnostics and atheists in Europe are cultural conservative Christians without even knowing it. So what is the difference between cultural Christians and religious Christians?
If you have a personal relationship with Jesus Christ and God then you are a religious Christian. Myself and many more like me do not necessarily have a personal relationship with Jesus Christ and God. We do however believe in Christianity as a cultural, social, identity and moral platform. This makes us Christian.
Anders Behring Breiviks pointe er netop at han ikke er kristen (han har ikke noget personligt forhold til gud og/eller Jesus Kristus), men ser sig selv som levende i en verden, der socialt og kulturelt er domineret af kristne ideer og moral. Den (i mine øjne) korrekte beskrivelse af Anders Behring Breiviks religiøse tro/filosofiske overbevisning bliver derfor ikke "kristen" men "kultur-kristen".
B. Ind til videre har jeg taget Anders Behring Breiviks ord for pålydende og troværdigt, men det er der ikke ret megen grund til at gøre. Hans fremtræden og påstande er flere gange er blevet afsløret som meget selvovervurderende og dette var særdeles kendt allerede lang tid inden Lars Östmans kommentar.
Dokumentation:
BT den 28. juli 2011: "Her er sandheden om Breiviks uniform", der afslører hvad de korrekte navne er for de ordener hans uniform var dekoreret med.
VG Nett den 28. juli 2011: "Anders Behring Breivik levde på en bløff", der afslører at de kontakter, som han påstår at have slet ikke kender ham og at han ikke på nogen måde kunne siges at være "rig" samt at han pyntede ret meget på sit CV.
Med andre ord er Anders Behring Breivik og hans manifest ikke troværdige som kilder til indsigt i hans ideer og/eller tro. Dette efterlader så reel kendskab til emnet hos meget få personer, der alle er bosiddende i Norge. Reelt vil jeg sige at hans advokat, psykiater/psykolog samt evt. afhørere fra det norske politi kan have viden om det, mens resten af verden har Anders Behring Breivik spundet så mange usandheder for at vi reelt er ikke-vidende. Et faktum, som Lars Östmans klare påstand ikke efterlader nogen rum for eller forklarer. Med andre ord, så er usikkerheden for stor til at man kan sige noget om emnet, men Lars Östman bruger gladeligt en kontant ensporet udlægning som basal præmis for sin analyse.
Påstand 3: "To procent af verdens terrorangreb sker med henvisning til islam."
Det sjove denne påstand er at hvis den er korrekt, så er islam voldsomt overvurderet som kilde til terrorisme, men desværre er der rigelig dokumentation, som skarpt modsiger det.
Det amerikanske National Counterterrorism Center vedligeholder en database over terrorlignende hændelser begået over hele verden ud fra offentlige kilder (avisartikler mv.) kaldet World Incidents Tracking System.
For at modbevise påstanden har jeg lagt følgende filtre på data:
Hændelsen skal være sket efter den 1. januar 2010 og før den 1. april 2011 - så i alt ser jeg på lidt over et års data.
Med det ene kriterium er der tale om 14.295 rapporterede hændelser, hvoraf muslimer (Islamic Extremist (...)) bliver set som ansvarlige for 7.958, der svarer til ca. 55%.
Yderligere ser jeg bort fra hændelser, hvor den angribende part (Perpetrator) er ukendt (Group Type not Unknown) eller viden om gruppen er opnået ved inferens (Confidence not Inferred). For de "infererede data" har man brugt målets status og gruppering til at lave et gæt på hvem, der kunne tænkes at have angrebet det.
Det efterlader 5.738 hændelser, hvoraf muslimer er ansvarlige for 3.105 af dem, altså 54%.
Det hører med til historien at konflikterne i Afghanistan og Irak indgår i de data, så dem har jeg også taget ud. Et angreb på de militære styrker vil blive talt som en hændelse og det kan reelt tolkes som et separatistisk angreb. Hvis hændelser udført i Afghanistan eller Irak filtreres fra, så efterlader det 4.122 hændelser, hvoraf muslimer er ansvarlige for 1.490, altså ca. 36%.
Hvis man yderligere beholder Afghanistan og Irak angrebene i nævneren (fordi de tolkes som separatistiske), så bliver andelen på rundt regnet 25%.
Der er her tale om tal, der er så langt fra Lars Östmans påståede 2 procent at jeg undrer mig over hvor han kan have fået sine data fra?
Selv hvis man holder de filtrerede (ikke infereret og uden for Afghanistan og uden for Irak) muslimske terrorangreb (1.490) op imod totalen af angreb i perioden (14.295) får man 10%.
De offentlige data fra NCTCs WITS passer simpelthen ikke med Lars Östmans påstand på nogen tænkelig måde og det efterlader egentlig følgende spørgsmål: Hvad skal vi med filosoffer, der starter fra objektivt falske og/eller udokumenterbare præmisser i deres filosoferen?
Personligt mener jeg ikke de kan bruges til noget...