Historien gentager sig, nu i Libyen - hvornår bliver vi klogere?

LEDER: Så sker det igen: En ikke-muslim har kritiseret islam, bl

Ole Birk Olesen,

12. september 2012

LEDER: Så sker det igen: En ikke-muslim har kritiseret islam, bl.a. for at være en voldelig religion. Nogle muslimer bliver så vrede, at de ... begår vold. Den amerikanske ambassadør i Libyen er dræbt og med ham tre andre medarbejdere. Gerningsmændene har slæbt liget af ambassadøren rundt i gaderne som et sejrstrofæ. Angiveligt deltog mellem 1.500 og 3.000 libyere i angrebet på ambassaden.

Det hele foregår i et land, som en NATO-ledet operation for få måneder siden befriede for dets nu tidligere diktator, Muammar Gaddafi. Dette er "takken". Skal man blive deprimeret, eller skal man blive vred?

Efter vores opfattelse sætter det endnu engang spørgsmålstegn ved, om vestlige lande bør fortsætte med at intervenere i muslimske landes indre konflikter, hvis disse ikke udgør nogen direkte trussel mod Vesten. Der kan tilsyneladende ikke komme noget godt ud af det.

Man vælter en brutal diktator, blot for at konstatere, at det enten udløser totalt kaos og blodbad som følge af kampe mellem rivaliserende grupper, eller at det nye styre i betænkelig grad viser sig at have islamistiske tendenser, så man må frygte alvorligt for landets fremtid og for dets religiøse mindretals velbefindende. Herefter risikerer man, at landets indbyggere, som enten har forårsaget alle ulykker, eller som har set stiltiende til, mens deres landsmænd har ødelagt deres land, kaster hele skylden på Vesten og skaber grobund for en ny Osama bin Laden, der vil hævne, at Vesten har udøvet imperialisme i hans land.

Hvad er det, Vesten har at vinde ved at involvere sig i dette vanvid?