Af Simon Espersen, 180Grader.dk
Det konservative Folkeparti bør som det eneste parti i Danmark gå efter at forbeholde socialpolitikken dem, som ikke kan klare sig selv. Universelle velfærdsgoder bør fjernes, lød budskabet fra Rasmus Jarlov i forbindelse med et debatmøde tirsdag (11/10) arrangeret af Konservativ Ungdom i København.
Mødet med overskriften Sådan genrejses Det Konservative Folkparti!, der havde omkring 30 deltagere, foregik i Jurahusets kantine, der ligger i en kælder overfor Vor Frue Kirke på Bispetorv.
I et nyt oplæg til konservativ politik udarbejdet af Jarlov og fire andre konservative idémagere, fremgår det således at: ”Sociale ydelser skal gives til dem, der har behov. Staten skal tage sig godt af de mest udsatte, der ikke kan klare sig uden statens hjælp. De, der kan, skal tilgengæld forsørge sig selv. Sociale ydelser skal hjælpe og motivere og må ikke fratage mennesker pligten og tilskyndelsen til selv at gøre, hvad de kan for at stå på egne ben”.
Som eksempler på opgøret med velfærdsgoder fra staten, som bør målrettes de reelt trængende nævner Jarlov børnechecken, efterlønnen (der skal afskaffes), dagpenge (der ikke skal være på 2 år) og sundhedshjælp (hvor der kan indføres brugerbetaling).
Hjælp fra staten skal altså indrettes efter behov og ikke som en ret. Jarlov varsler på den måde et opgør med antallet af danskere, der modtager offentlige ydelser.
Problemet: De Konservative skyder på alt
Temaet for mødet var fremtidens konservative kommunikation. De konservative skal profileres bedre og skarpere, og dette er ifølge Jarlov sagens kerne, når det gælder om at genrejse de Konservative:
"Det som jeg oplever er, at vi faktisk er ret enige i partiet og i KU om, hvad vi står for som parti. Det der er problemet, er, at vi ikke er enige om, hvad vi gerne vil fremhæve. Det betyder, at vi hele tiden spiller på mange forskellige tangenter samtidig. Vi taler om retssikkerhed, forsvar, miljø, aktivistisk uddannelsespolitik, økonomi, uddannelse, dannelse, sundhed... alt mulig andet...samtidig. Hvis man skal tage een ting, der har været vores største udfordring , så er det, at vi ikke klart har udvalgt nogle få grundprincipper, som alle danskere skal kende os for. I stedet for skyder vi på alt. Vi har en folketingsgruppe, som er den suverænt mest flittige og mest citerede i pressen. Sådan har det været de sidste 10 år. Folk ved godt, hvem vi er. Og vi er hele tiden i medierne. Så det er ikke fordi, vi ikke kommer til orde. Men vi spiller på så mange ting samtidig , at vi ikke får slået nogle få ting fast, som vi vil være kendt for. "
Jarlov, der fik det 8. højeste konservative stemmetal i Danmark til Folketingsvalget men som ikke blev valgt ind, nævner Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance som eksempler på partier der har en langt skarpere profil end de Konservative:
"Hvis man ser på Enhedslisten, er der ikke nogen der er i tvivl om hvad de står for: Enhedslisten vil bruge flere penge. Man vil åbne grænserne, og hæve skatterne. Tager man Dansk Folkeparti, handler det om, at man forsvarer en socialdemokratisk økonomi og at man er imod fremmede. Radikale står for det modsatte af DF: De vil have flere fremmede, og de har en fornuftig økonomisk politik. Liberal Alliance står for lavere skat og mere frihed. - Men de Konservative: Tja...Lavere skat er måske den eneste mærkesag, som vi har fået slået fast ude i befolkningen. Men det er bare ikke nok, især ikke når vi har Liberal Alliance, som vil det med skattelettelserne endnu mere end os; eller som i i hvert fald har en mere ren profil på området. Lige som disse andre partier er vi nødt til at have to-tre ting ,som alle skal kende os for."
Løsningen: "Fædreland, Frihed og socialt ansvar"
Ligesom Liberal Alliance har sine fire mærkesager præsenterede Jarlov derfor de ungkonservative for tre hovedtemaer, som han mener bør være styrende for kommunikationen fremover. De lyder i al sin enkelhed: "Fædreland, Frihed og socialt ansvar".
De tre emner skal udgøre det bagvedliggende tema for konservativ kommunikation og være noget man gentager i årtier, lød det fra Jarlov, som man i øvrigt godt kan fornemme har en officers-baggrund også med pointeringen af at gentagelse fremmer forståelsen, men især på grund af evnen til at fremlægge struktureret og motivere tilhørerne til aktiv deltagelse.
”De tre emner matcher de tre hovedretninger, der er indenfor partiet. Vi er både national-konservative, liberal-konservative og social-konservative. Det tror jeg, at vi alle sammen er. Der er ingen modsætning mellem de tre ting, og de tre elementer opsummerer bedst, hvad vi står for som parti.
Om fædreland siger Jarlov at : ”Det kan ikke være rigtigt at dansk folkeparti. skal have patent på den nationale sag. Det har altid været et af de allermest vigtige elementer i at være konservativ: at man kæmper for sin national-stat og danske kultur.” […] ”Vi skal stå ved, at vi er stolte af det vi selv står for - uden at man af den grund er nedladende overfor andre”. Som eksempler på områder, der falder ind under temaet nævnte Jarlov vigtigheden af, at børn lærer dansk fremfor arabisk i skolen, at man står fast på sin kulturarv, og at man i den forbindelse tager kampen op med de Radikale der angiveligt vil afskaffe Københavns Gamle Scene på Kongens Nytorv, Kongehuset og også skattefinansierede symfoni-orkestre.
Om personlig frihed lyder det at : ”Vi er et borgerligt parti, og vi arbejder for at borgerne kan stå stærkt overfor staten, og at magten ikke flyttes væk over i et offentligt system. Vi arbejder for at vi skal have stærke individer. Det betyder blandt andet, at vi ikke skal have for meget overvågning, for mange regler og en for høj skatteprocent. I forhold til skatten har vi stadig en vis troværdighed i befolkningen. Men vi skal også til at tage fat på problemet omkring offentlig overvågning og mængden af regler i samfundet. Systemet skal ikke tage overhånd, og fortrænge det personlige ansvar.”
Om det sociale ansvar er budskabet at: ”Det er dette der adskiller os fra liberalismen. Vi skal tage os godt af dem, der ikke kan klare sig uden hjælp. Men vi skal ikke give en masse penge til dem, der udmærket kan klare sig selv. Det synes jeg også vi har gjort: Vi har styrket socialområdet, og vi har investeret i sundhedsvæsnet. Til gengæld vil vi gerne afskaffe efterlønnen og børnechecken til de rige, og fjerne de universelle velfærdsgoder som bliver givet - ikke efter behov - men som rettigheder, alle har ret til. Spørgsmålet om hvorvidt velfærdsgoder skal tildeles til alle som rettigheder, eller om de skal gives som "almisser" som nogen vil kalde det - eller efter behov, var også historisk set en af de grundlæggende konflikter mellem socialdemokrater og konservative . Her skal det konservative synspunkt være, at vi giver ikke penge til folk, der ikke har behov. Til gengæld skal vi heller ikke udplyndre folk og tage alle deres penge. ”
12 konservative principper
Sammen med fire andre konservative idémagere har Jarlov udarbejdet oplægget ”12 konservative principper”, der fremlægges til politisk drøftelse i november på konferencen ”Konservativ Konsensus”,der er forbeholdt yngre konservative:
De 12 principper lyder således:
1. Borgerne skal have størst mulig personlig frihed.
2. Markedsøkonomien er fundamentet for rigdom
3. Sociale ydelser skal gives til dem, der har behov
4. Familien og frivillige fællesskaber skal styrkes
5. Alle skal have lige muligheder
6. Nationalstaten og kulturen skal beskyttes
7. Danmark er et fællesskab, som alle skal være del af.
8. Pligter og autoriteter skal styrkes
9. Samfundet skal udvikles. Ikke revolutioneres.
10. Danmark skal vende sig udad med forankring i vores egen nation
11. Alle har fortjent frihed og demokrati
12. Oplysning og uddannelse er selvstændige mål
Her kan man læse hvad de enkelte principper nærmere går ud på:
http://k-konsensus.dk/www.k-konsensus.dk/Principperne.html
180Grader spurgte om ikke vælgerne også var flygtet fra de Konservative på grund af manglen på resultater og ikke kun som en følge af kommunikativ uklarhed. Det afviste Jarlov blandt andet med henvisning til Venstres relativt gode valg. De konservative blev simpelthen fanget på det forkerte (radikale) ben i forbindelse med valget, og medierne kørte sig fast i de negative historier om partiet.
Jarlov benægter også, at der ikke er indført generelle skattelettelser. Man er gået fra 48 til 46 procent i samlet skattetryk lyder det. Han forsvarer også multimedieskatten med at det var del af en skatteomlægning, der sænkede personskatten med 7,5 procent. Det er de Konservative, der har ført den mest borgerlige politik de sidste 10 år, lyder det.
Et opgør med velfærdsstaten?
Jarlovs oplæg varede en halv time og affødte en del debat, herunder om hvorvidt opgøret med de universelle velfærdsgoder kan ses som et decideret opgør med ”velfærdsstaten.” Her var deltagerne generelt enige i, at det nok ikke var det rigtige spørgsmål at stille i offentligheden.
Men ”velfærdsstaten” vækker ikke den samme begejstring som i rød lejr. Nogle af deltagerne så gerne, at man tog et opgør med selve ideen om velfærdsstaten netop lige efter et folketingsvalg, hvor det relativt set er mindre farligt at gøre det.
180grader spurgte også om det ikke var lidt flot at sige, at det kun er de Konservative, der er imod universelle ydelser?
Det mener Jarlov ikke: Venstre har eksempelvis været afvisende, når konservative har villet afskaffe børnechecken til de rigeste, og når man har villet indføre betaling for at gå til lægen. Venstre var ifølge Jarlov også med til at indføre efterlønnen i 1979, hvor de Konservative stemte imod.
Tilsvarende om Liberal Alliance siger Jarlov, at man her nøjes med at tale om at ”spare penge” ved eksempelvis at fjerne erhvervsstøtten eller sikre råderum til skattelettelser ved at satse på "dynamiske effekter". Tanken om at målrette velfærdsydelser har ifølge Jarlov derfor heller ikke fyldt meget hos Liberal Alliance.
Værnepligt kontra frihed?
En deltager spurgte hvordan Jarlovs ønske om at bevare værnepligten hænger sammen med princippet om personlig frihed?
Jarlov overlod først besvarelsen af spørgsmålet til en anden deltager, der sagde at hvis man vil være del af en nation, så er det også rimeligt, at man bidrager til den nations sikkerhed, og citerede George Bush for at sige "Freedom isn't "free"". Med et for nogle måske lidt mystisk svar fra Jarlov selv lød det derefter, at værnepligten hører til ovre under princippet om "Fædreland" og ikke under "Personlig frihed"...
På den måde har man altså nogle ret forskellige ”principper”, hvor man alt efter behov kan indplacere henholdsvis tvungne og frivilligheds-baserede elementer, sådan at man opnår den særlige konservative verdensanskuelse også kaldet helhedstænkning.
Jarlov går således ind for skattefinansierede kulturelle institutioner herunder også Kongehuset og er tilhænger af værnepligten, og det kan han gøre med henvisning til ”Fædreland”. Omvendt gælder det i spørgsmålet om lukkelov eller omfanget af kommunalt selvstyre, som altså for Jarlov ikke hører under eksempelvis den konservative ”sammenhængskraft” eller et konservativt nærhedsprincip men i stedet under frihedsprincippet. Derfor var Jarlov i modsætning til andre deltagere (der altså bruger de konservative retningslinier anderledes...) tilhænger af at afskaffe lukkeloven, og også for at holde det kommunale selvstyre i stramme tøjler.
Jarlov er en af de konservative der står for ”nation og kapitalisme”, og mener således i modsætning til Per Stig Møller ikke, at kapitalismen afgik ved døden i 2008. Han er imidlertid i det Konservative Folkeparti ”på grund af det nationale”, som han sagde til 180grader før mødet.
Utidssvarende retorik?
Ikke alle er imidlertid enige i betoningen af Kongehusets betydning. Før debatmødet talte 180grader med Nishandan Ganesalingam, der opstiller for de Konservative til Københavns Borgerrepræsentation om hans syn på årsagerne til det dårlige valg og fremtidens konservatisme. Som de fleste andre så han ikke noget grundlæggende problem ved de konservative værdier, men mente at nederlaget primært havde handlet om dårlig kommunikation. Flere mærkesager var simpelthen solgt skarpere af andre partier.
I modsætning til Jarlov er Nishandan Ganesalingam imidlertid ikke begejstret for noget af det andre forbinder med klassisk konservatisme, det vil sige forsvaret af gud og kongehus. "Tiden er løbet fra Gud, Konge og Fædreland. Religion og kongehus bør ikke være del af moderne konservativ politik" lød det fra Ganesalingam, der synes det virker temmelig utidssvarende, når man på det konservative landsråd sender og afventer telegram til og fra Dronningen. "Konservativ politik skal i stedet styrke den nationale fællesskabsfølelse ved at fremme danske kerneværdier som åbenhed, frihed, tillid, respekt og socialt ansvar" sagde Ganesalingam til netavisen.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
